Jeg kan ikke bo hjemme mere

brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke bo hjemme mere

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Hej svarere. Jeg vil starte med at sige at jeg syntes det er en fed hjemmeside, og jeg er sikre på i hjælper en masse mennesker herinde! Jeg er 16 år gammel, har fødselsdag d. 23 Septemper, og går på nuværende tidspunkt i 1.g på HTX. Jeg har det problem at jeg ikke trives hjemme mere, og at jeg gerne vil hjemmefra hurtigst muligt. Min situation er at mine forældre har været skilt siden jeg var lige godt 4, og at jeg nu bor hos min mor som er erklæret skizofren af sin psykolog. Udover det er hun nede med en depression, lever af kontanthjælp og har rimelige alkoholiske tendenser. (Det skal siges at det er set før i familien) Dvs at hun nok en gang om ugen drikker sig fuld helt alene hjemme i stuen. Hun har røget hash i ca 20 år, og cigaretter endnu længere. Hun besluttede sig for at stoppe sammen med mig, for ikke alt for længe siden. Jeg besluttede for 2 års tid siden (Meget ca) at jeg kunne aflaste mig selv lidt med at bo hos min far hver anden uge. Han er godt styr på sit liv og sådan. Der skete så det efter noget tid at jeg blev gevaldigt uvenner med min papmor. Det resulterede i at jeg flyttede fast hjem til min mor igen. Min mor er nu gået hen og værre og værre. Uden at skulle gøre det alt for langt, kan vi bare sige at hun har nogen meget overtroiske tendenser, og er sikker på at gud nok skal redde os. Jeg har en utrolig dejlig og sød kæreste. Hun blev for ikke lang tid siden indlagt akut på psykiatrisk afdeling med nogle problemer i hendes liv. Jeg har derfor også måtte bruge meget energi på at få hende op igen. Jeg har så været nede og snakke med en studievejleder på mit gymnasie. Vi snakkede i LANG tid, og hun ved næsten alt hvad der er hændt mig. Grunden til jeg kontaktede hende var at jeg gerne ville finde en lejlighed i området af hvor jeg bor, så jeg ikke mister mine sociale forbindelser grundet dette. Hun har skrevet det der hedder en bekymring til kommunen, og jeg venter nu svar på om jeg har mulighed for at kunne få en lejlighed. Det skal siges at jeg ikke kan bo hos min mormor og morfar, da min mormor er gået ned med stress da min onkel blev kørt ned, og min farmor og farfar bor lang pokker i vold. Jeg har så det problem at min mor har tidligere truet med selvmord hvis jeg flyttede hjemmefra, da jeg var det eneste hun har at leve for. Så hvad jeg gerne vil have svar på er: Hvordan skal jeg sige det til min mor hvis jeg kan få lov til at få en lejlighed? Hvor stor er chancen for at jeg kan få en? Hvis jeg kan, er der så nogen chance for at det bliver i det område jeg helst ville have det? Ville jeg blive smidt ud af lejligheden når jeg fylder 18, eller ville jeg bare kunne tage over med udeboende su? Er der andre ting jeg kan gøre hvis vi siger jeg ikke får lov? Har min mor noget at skulle have sagt hvis kommunen går ind og giver mig lov? PS. Undskyld for mit lange indlæg. Jeg tænkte bare at jo mere information i fik, jo bedre ville i kunne svare. M.v.h. Michael

Svar: 

Hej Michael...

Tusind tak for dine rosende ord om Cyberhus. Det er dejligt at høre og jeg håber også at der er mange unge der får glæde af stedet.

Før jeg svarer på dine spørgsmål, så må jeg lige bøje mig i støvet og tage hatten af i respekt for dig. Jeg synes simpelthen du er så sej og hvor det flot alle de ting du allerede har gjort.

Du kan mærke at tingene ikke fungerer og så prøver du at gøre noget ved det. Du har aflastet dig selv ved at flytte til din far i perioder, du kontakter studievejlederen og nu skriver du herind.. Du har den styrke og det mod til at ændre de ting i dit liv som er svære, og så er det bare imponerende hvordan du kan beskrive dine tanker og følelser omkring det hele. Derfor vil det også lykkes for dig.

Og nu til dine spørgsmål

1. Hvordan skal jeg sige det til min mor hvis jeg kan få lov til at få en lejlighed?
Jeg kan godt forstå du er usikker på hvordan du skal snakke med din mor om det. på den ene side har du en stærk tro på, at det ville være det bedste for dig og ud fra det du skriver er jeg enig med dig. på den anden side er din mor sårbar for tiden og det er tydeligt at du holder af hende og at hun holder af dig, så du vil sikkert heller ikke såre hende for meget.

Du skriver at hun skizofren, lidt alkoholiker og ryger hash. Derfor synes jeg faktisk ikke det er en samtale du skal have alene, for der er brug for at der er en 3 voksen, som kan støtte både dig og din mor i den snak. Din mor har det meget svært og jeg tror det ville være meget svært for dig alene, at få noget godt ud af den snak.

Derfor tror jeg du har brug for at der er en sagsbehandler med til den snak, men hvordan kan du lige få det. Jeg har tre forslag til dig.

- Det første er at tage kontakt til Børns Vilkår og deres ordning der hedder bisidder ordningen. Det handler om at du her kan få en voksen til at støtte dig i samtaler med kommunen. Det er på en måde din egen advokat, som sikre at du får det du har ret til. Og så kender de rigtig meget til hvilke muligheder loven giver på det her område.

- Den anden mulighed er, at du selv tager kontakt til en sagsbehandler i familieafdeling i din kommune. Fortæller dem om den underretning som din studievejleder lavede og spørger om du kan få en samtale med dem. Her synes jeg du skal vise dem dit brev til mig og mit svar til dig. Du beskriver det så præcist her. Du kan måske få din studievejleder til at hjælpe dig med at kontakte kommunen.

- Jeg er lidt i tvivl om dit forhold til din far og om du føler han kan støtte og hjælpe dig. Men det kunne måske være en ide at få ham med i alt det her. Dels fordi han nok kender dig og din mor rimelig godt, men også som en støtte for dig. Du kan i hvert fald overveje det. Du kender bedst jeres forhold og om det ville føles rigtigt for dig.

2. Hvor stor er chancen for at jeg kan få en?
Det er meget svært for mig at svare på, fordi det vil være en sagsbehandler, din mor og dig der skal finde en løsning på det. Men... loven siger, at så længe du er under 18 år, så er det din mors ansvar at passe på dig og forsørge dig, derfor bestemmer hun også rigtig meget. Men hvis det viser sig, at din mor ikke er i stand til at passe ordentlig på dig, eller hvis du lever under nogle forhold som ikke er sunde for dig, så skal din kommune gribe ind og hjælpe dig.

Ud fra det du fortæller mig her, vil jeg tro at din kommune vil tage en snak med dig og din mor, og i første omgang prøve at finde en ordning som er bedre for dig. Og det kunne godt være en ungdomsbolig, et kollegie eller noget i den stil. Så jeg synes at du skal prøve at få det undersøgt.

3. Ville jeg blive smidt ud af lejligheden når jeg fylder 18, eller ville jeg bare kunne tage over med udeboende su?
Det afhænger helt af den løsning i finder frem til. er det en ungdomsbolig, vil der typisk være sådan, at man kan blive boende der indtil en vis alder. Men som sagt, der er flere muligheder, så det er svært at sige. men jeg synes det lyder meget fornuftigt af dig, at tænke på den måde og jeg synes du skal foreslå det for sagsbehandleren, når I når så langt.

4. Er der andre ting jeg kan gøre hvis vi siger jeg ikke får lov? Har min mor noget at skulle have sagt hvis kommunen går ind og giver mig lov?
hvis du ikke for lov af din mor og kommunen mener det er nødvendigt for at du kan udvikle dig og passe din skole, så kan kommunen tvinge din mor til at acceptere det.

hvis både din mor og kommunen siger nej, så er der ikke umiddelbart nogle andre muligheder. Udover at klage over den afgørelse. Og der ville det også være godt at have Børns Vilkår ved siden af. Derfor synes jeg også det ville være det rigtige sted at starte for dig.

Jeg beklager, hvis jeg ikke kunne give dig helt præcise svar på dine spørgsmål, men det er svært fordi det er andre mennesker der skal vurderer det og skal snakke med dig og din mor om det.

Men fortsæt det du har gang i her og brug de råd fra mig, som du synes passer til dig.

Håber alt det bedste for dig

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program