Hej Anonym

Det lyder til, du er havnet i en rigtig svær situation. Jeg forstår på dig, at du på den ene side har oplevet, at din fætter har slået dig, da du var lille, og at han nu har taget på dig ved at putte sin hånd i dit skød. På den anden side kan du godt lide ham på bunden, selvom han har mange problemer, og du vil ikke være den, der giver ham flere problemer, end han allerede har.

Du virker til at være en meget omsorgsfuld person angående din fætter, og det er prisværdigt. Men jeg er også bekymret for dig, for det du beskriver, han gør ved dig, er tydeligvis krænkende og overskrider dine grænser. Det bekymrer mig også, at du er bange for, hvad han finder på næste gang, I skal ses.

Jeg tænker på, om du egentlig synes det er rimeligt, hvis det skal gå ud over dig, at din fætter har nogle problemer? Det er også vigtigt at have helt på det rene, at det ikke er dig, der giver ham flere problemer ved at fortælle din familie om, hvad han gør ved dig. Det er vigtigt du forstår, at problemerne ikke først opstår, når du fortæller det. De opstod i det øjeblik, han gjorde dig fortræd. Ved at fortælle om det til nogle voksne, hjælper du nærmere til at løse problemerne. Det jeg mener er, at det både kan hjælpe ham og dig, når du fortæller det til din familie. På den måde kunne der være en chance for, at han kunne få noget hjælp. Hvis du ikke siger noget, bliver det på den anden side rigtig svært for ham at få hjælp med de problemer, han har. Jeg kan også prøve at spørge omvendt (og måske lidt provokerende), for hvad tænker du, der vil ske, hvis du ikke fortæller noget? Måske håber du så, at han bare stopper? Jeg forstår godt, hvis du tænker sådan, det ville også være en let løsning. Men ud fra det, du fortæller, lyder det bare ikke til, at han vil stoppe af sig selv. 

Du skriver også, at en anden grund er, at du ikke vil gøre din onkel ked af det. Selvom det også er en meget omsorgsfuld tanke, tænker jeg dog også på, at forældre ofte gerne vil vide, hvordan deres børn har det, også selvom det kan være dårlige ting, de gør. Måske kender du det fra dine egne forældre. Jeg tænker derfor på, hvad du tror, din onkel mon egentlig ville sige, hvis han selv kunne bestemme, om han ville vide det? Måske ville han faktisk foretrække at vide det.

Overordnet tænker jeg, at du påtager dig at ansvar, som i virkeligheden ikke er dit. Det er de voksnes ansvar at tage hånd om de problemer, du fortæller om. Kun på den måde kan de problemer, du fortæller om, blive løst. Ved at holde det hemmeligt, får problemerne lov at fortsætte. Giver det mening for dig?  Det kan være, det lyder lidt strengt, men det er egentlig ikke meningen. Det er bare vigtigt for mig at være helt klar omkring det med ansvaret.

Jeg håber, du kan bruge svaret.

Mvh. Kasper