Min pik er skæv

brevkassespørgsmål

Min pik er skæv

brevkassespørgsmål af
Rasmus
15 år
Oprettet 1 år 3 måneder siden

Goddavs, min pik er skæv. Er temmelig bekymret, hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Hey Rasmus 

Jeg kan gøre det forstå at du bliver bekymret, for det kan godt være svært at vide hvad der er normalt og hvornår man skal være bekymret. 

Jeg vil starte med at sige at en skæv pik, som udgangspunkt er fuldstændig almindelig. Faktisk har de fleste pikke krumning i en eller anden grad. Nogle bøjer opad, eller nedad, men andre er skæve ud til en side. Nogle har en meget lille krumning, som næsten ikke kan ses, og andre er voldsomt skæve. 

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om hvornår man skal være bekymret? Her vil man ofte være nysgerrig på om man kan onanere eller have et almindeligt sexliv, og hvis man kan det, så er der ingen grund til at være bekymret eller gøre noget. 

I nogle tilfælde er pikken så skæv, at man slet ikke kan have sex, eller at man ikke kan onanere uden at det gør ondt. Det er heldigvis meget få, i forhold til hvor mange der har en helt uproblematisk skæv pik. Hvis pikken er så skæv at den nærmest har et knæk, skal man måske overveje at tage en snak med sin læge, for der er hjælp at hente. Hvis "knækket" har en bøjning på mindst 30 grader, kan man få tilbudt en operation. 

Det er som sagt fuldstændig unødvendigt for langt de fleste, og statistisk set er din skæve pik fuldstændig normal. Hvis du er i tvivl så kan du overveje at snakke med din læge. 

Mange hilsner Lasse 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program