mig

brevkassespørgsmål

mig

brevkassespørgsmål af
josefine
13 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

jeg er blivet slået af min mors kærste de har vært sammen i 10år jeg er 13år jeg har ønsket at komme væk hjemme fra for jeg kan ikke meger de råber af mig og mine 4 søskene jeg er den ælste jeg har adhd og går på en heldagsskole jeg skær i mig selv jeg ryger og lidt og føler at vær gang kummunen har vært og snakke med mig er det hele gåde i stå bag efter det er belsastene første gang min mors kærste slog mig sage jeg det på min skolle og så kom kummunen og snakkede med mig ig han sage at vis det skette i gen skule jeg sige det på skolen så de ku sige det til ham og to uger efter skette det i gen og jeg sage det men de sage at det ikke var vigtit nok og for 3 uger siden gjoer han det i gen og min mor så det men hun vil ikke sige hvad hun så og mors kærste vil heler ikke sige hvad der er sket og så sagde jeg det på skole og ledern vile sige det til kummunen og der er ikke sket nåd i nu jeg kan ikke meger jeg vilikke leve det her liv

Svar: 

Kære Josefine,

Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret og ked af det, når skolen og kommunen ikke vil lytte til dig. Især når det er dem, der har bedt dig om at sige til, når din mors kæreste slår.

Jeg vil starte med at sige, at du gør alt det rigtige. Det er ikke i orden, at din mors kæreste slår, og det er SÅ stærkt gået af dig at sige det til din skole. For at sige det til nogen, når man oplever noget forkert, er noget af det allersværeste at gøre. Men samtidig er det noget af det vigtigste og mest modige man kan gøre. Derfor kan jeg også godt forstå, at du bliver frustreret, når der ikke bliver lyttet.

Jeg tænker, at det er vigtigt at du finder en voksen, der vil lytte til dig, som vil tage dig alvorligt, og som vil handle på det, du fortæller. Måske er der en i din familie du kan tale med? En onkel, en tante, en bedstemor eller en helt fjerde person. Det kommer sig ikke så nøje hvem det er, bare det er en du kan stole på. Det kan også være du har en god ven eller veninde, som har nogle søde forældre du kan tale med. Det vigtigste er, at det er nogen du føler dig tryg ved, og som vil lytte til dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal gøres.

Du må ikke miste modet. Bliv ved med at fortælle om det, der sker der hjemme, indtil der er en voksen, der lytter. For det er vigtigt, at der er nogle voksne, der tager hånd om dig og om situationen.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner,

Stine

Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program