Meget forfængelig

brevkassespørgsmål

Meget forfængelig

brevkassespørgsmål af
Anne
21 år
Oprettet 2 måneder 4 uger siden

Kære cyberhus

Dette er måske et lidt atypisk spørgsmål, men hvordan øver man sig i at blive mindre forfængelig?

Dengang jeg var 'ung teenager' kan jeg huske, at jeg ikke altid var first pick blandt drengene. Jeg tænkte ofte, når jeg så en rigtig pæn fyr, at jeg da umuligt kunne score vedkommende. Det var en hård realitet for en 13-årig pige, hvis drømmefyr lignede et mix mellem Zac Efron og Heath Ledger, men egentlig noget jeg havde affundet mig meget med. Som jeg blev ældre skete der noget. Puberteten gjorde mig kort sagt : godt! Ikke for at lyde narcicistisk, men jeg kan tydeligt huske, at folk begyndte at omtale mig som 'meget smuk', og andre vendinger jeg på nogen måde før havde asocieret med mig selv. Nogle af mine veninder kalder det for dengang 'Anne blev lækker.' Det var mildt sagt mega overvældende og i takt med bemærkningerne blev jeg mere og mere selvbevidst, hvilket har resulteret i, at jeg går meget op i mit udseeende. Alt for meget. Nu har jeg startet et nyt job, hvor det hverken er passende eller praktisk, at jeg klæder mig, som jeg godt kan lide at gøre til hverdag.  Det giver mig nogle kvaler, for det dræber mig lidt indeni hver gang jeg tropper på i endnu en sort t-shirt og et par løse bukser, hvor MEGA åndssvagt det end må lyde. Min kæreste, familie og venner kommenterer meget på, at jeg altid ser meget put-together ud. Især min kæreste er 'slem' og kan virkelig føle mig super usexet, hvis vi er sammen og jeg ikke har gjort noget ud af mig selv. Han er nemlig god til altid at pointere hvor smuk og stilet jeg ser ud, når jeg har gjort noget ud af mig selv, og det er desværre blevet lidt et drug for mig. Han har jo kun gode intentioner, men det er bare ikke altid det har en god indvirkning på mig.

Nogle gange føler jeg det virkelig utroligt at jeg kan stå 1-2 timer foran spejlet hver aften, hvis ikke mere, for at finde outfits til næste dag. Men jeg kan bare næsten heller ikke lade vær.

Hver gang jeg føler, at jeg ikke ser 'lækker' nok ud, tager jeg solbriller på, i frygt for at møde min kærestes ekskæreste, mine egne ekskærester eller folk hvor det er vigtigt for mig, at jeg ser godt ud. Det er ret vildt det er kommet til det punkt, og til tider føler jeg det er mere en pligt at skulle se godt ud, end en reel lyst.  Jeg føler ikke jeg har nogen selvværdsproblemer, og er meget glad for mig selv, men det giver mig bare det ekstra kick, når folk siger jeg ser godt ud. Det er nærmest blevet en del af min identitet. 

På den ene side har jeg svært ved at undvære kicket, men på den anden side er det blevet anstrengende for mig - altid at skulle gøre noget ud af mig selv. 

Hilsen hende med 1st world problems

Svar: 

Kære Anne

Jeg kan godt se, at det er et svært dilemma du står i, når du på den ene side nyder godt af de positive bemærkninger fra andre, og på den anden side synes det er blevet anstrengende hele tiden at skulle gøre noget ud af dig selv. Jeg forestiller mig, at du nærmest må have en lang diskussion frem og tilbage inde i dit hoved om, hvad der er rigtigt eller forkert for dig at gøre, og måske handler det også om, at du er bange for at skuffe andre? Lige meget hvad, så synes jeg det er super sejt af dig, at du tager emnet op her i brevkassen, og jeg håber mit svar kan hjælpe dig til, hvad du kan gøre for at blive mindre forfængelig.

Først vil jeg lige sige til dig, at der ikke er noget galt i at blive glad for at få komplimenter fra andre. Det gør dig hverken til narcissit eller selvglad. Det er helt naturligt, at man som menneske har brug for anerkendelse fra andre, fordi det i mange tilfælde er med til at øge troen på, at andre bryder sig om en, og at man er noget værd. Men som du skriver, så kan det blive et drug, og det kan blive en ærgerlig glidebane hvis man eksempelvis kun får komplimenter for ens ydre, fordi man kan miste troen på, at man er mere værd end "blot" et pænt ansigt. Jeg tænker derfor også, at det er super godt, at du er bevidst om det dilemma du beskriver, og at du gerne vil øve dig i at blive mindre forfængelig.

For rigtig mange mennesker, er det vigtigt at gøre noget ud af sig selv, og det er der ikke noget i vejen for - det kan nemlig have stor indflydelse på, hvordan man "indtager" verden. Udfordringen er, når det bliver styrende for ens hverdag og man nærmest ikke kan gå ud af døren uden at have stået foran spejlet i flere timer inden. Jeg fornemmer også, at du selv ser det som problematisk, at du kan stå foran spejlet 1-2 timer hver aften for at finde outfits til næste dag, og at du faktisk gerne vil ændre på dine rutiner. Jeg tænker derfor, at du kan øve dig ved at ændre lidt på dine rutiner skridt for skridt. Prøv om du lige så stille kan begynde at tage lidt mindre makeup på, bruge lidt mindre tid på at sætte hår og bruge lidt mindre tid på at vælge tøj til næste dag ved eksempelvis at finde to outfits, som du kan vælge mellem. Nogle gange er det ok at gøre lidt mere ud af det og bruge længere tid, men måske du kan vænne dig til kun at gøre det, hvis du skal ud af døren til noget særligt. Eksempelvis hvis du skal til fest eller ud at spise. Efterhånden som du øver dig, så kan det være du opdager, at du har skåret tiden du bruger foran spejlet betydeligt ned, og måske finder du ud af, at det er virkelig rart, at bruge den tid på noget andet, som gør dig godt.

I forhold til din kæreste så kan jeg sagtens forestille mig, hvor dejligt det må være, at han giver dig komplimenter for dit tøj og udseende. Jeg tænker samtidig, at det er rigtig vigtigt, at du kan være sammen med ham uden at føle dig usexet, fordi du ikke har brugt ud på at gøre noget ud af dig selv. Det er vigtigt, at du føler dig så tryg ved din kæreste, at du sagtens kan være dit naturlige jeg uden makeup, når du er sammen med ham. Måske handler det også om, at du er nervøs for, at han ikke synes du er lige så dejlig, når ikke du har makeup på? Men hvis han virkelig holder af dig, så er jeg næsten helt sikker på, at han synes du er dejlig lige meget om du har joggingtøj eller stilet tøj på. Men det kan måske være en idé at prøve at fortælle din kæreste, at du faktisk synes det er lidt svært, når han kun roser dig for dit ydre. Måske han slet ikke er klar over, at han gør det meget, og at det faktisk fører til, at du ikke har lyst til at være dit naturlige jeg, når I er sammen.

Alt i alt så tror jeg, at det vil være en rigtig stor hjælp for dig, hvis du øver dig i at få øje på nogle af de andre kvaliteter du har udover at være en smuk og stilet ung pige. Jeg er sikker på, at du rummer meget mere end det, men måske har du brug for lidt hjælp til at få øje på nogle af de indre kvaliteter du besidder. Du kan måske spørge din kæreste, hvad det egentlig var han forelskede sig i ved dig eller dine forældre og veninder om, hvilke indre egenskaber de værdsætter mest hos dig. På den måde bliver du gjort opmærksom på, at du rummer mange forskellige kvaliteter. Ved at øve dig i at få øje på flere positive sider hos dig selv, så tror jeg, at du vil få et andet billede af dig selv og få en større tro på dig selv. Måske vil du helt naturlig blive mindre forfængelig, fordi du bliver bevidst om, at du er god som du er lige meget om du gå med makeup eller i det mest moderigige tøj.

Det kan tage tid at komme ud af den slags rutiner og tankemønstre, men jeg tror det vil være stor lettelse for dig, hvis du bliver mere bevidst om alt det du har at byde på, så du slipper for alle de pligttanker om at skulle se godt ud.

Jeg håber du kan bruge mit svar og mine refleksioner over din situation til noget. Husk du altid er meget velkommen til at dele dine tanker og spørgsmål her i brevkassen eller i vores en-til-en chat.

Mange varme hilsner

Maren

 

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program