Kære du.

Det er dejligt at høre, at du er glad for vores side - det er vi altid meget glade for at få afvide! Der er altid plads til, at man kan komme ud med det, man har på hjertet hos os, så det er rigtig godt, at du skriver til os.

Ud fra det du beskriver om din familie, så må det være rigtig hårdt og svært ikke at føle, at ens familie vil dig og egentlig ikke behandler dig særlig godt. Det kunne lyde som om, at de ikke helt forstår dig og kan sætte sig ind i, hvordan du har det, og hvorfor du er træt, når du er hjemme. Du har helt ret i, at det bedste er, hvis man ikke omgås mennesker, som ikke vil en det bedste, og egentlig påvirker en negativt. Men når de mennesker er ens familie, så bliver det ekstra kompliceret, fordi det er dem, vi er vokset op med og oftest er mest tilknyttet til - på godt og ondt. Det kan derfor også være rigtig svært at skulle stoppe alt kontakt med ens familie og leve uden dem. Men i nogle tilfælde kan det være helt nødvendigt, for jeg tænker ikke, at man skal være sammen med sin familie for enhver pris - særligt ikke hvis de gør os ondt og ikke giver os den kærlighed, som vi skal have og fortjener fra en familie. Jeg tænker også, at ens familie ikke nødvendigvis behøver at være nogen, vi er blodbeslægtet med. Ens familie kan også være de mennesker, som man er allermest tryg med, og som er mennesker, der er der for en uanset hvad. Derfor tænker jeg også, at hvis du beslutter dig for ikke at have noget med din familie at gøre, så betyder det ikke, at du ikke har en familie længere - hvis du møder nogle mennesker, som er helt specielle for dig, så kan de være din familie, eller de gode venner, som du har nu kan også være din familie. Jeg tænker, at det er noget, du helt selv bestemmer.

Inden du beslutter dig for, hvad du skal gøre, så tror jeg, at det vil være godt, hvis du føler, at du har gjort hvad du kunne for at få et godt forhold til din familie. Det kan godt være, at de ikke gør særlig meget for, at I har det godt lige nu, men nogen gange bliver man nødt til at være det store menneske og gøre en ekstra indsats - og desværre også i situationer, hvor det ikke er rimeligt, at det er en selv, der skal gøre det. Men jeg tror, at det vil være godt, hvis du prøver at snakke med din familie om, hvordan du har det med dem og hvordan du oplever, at de behandler dig. Og for at de forstår alvoren i det, så tror jeg, at det vil være godt, hvis du nærmest indkalder til et "familiemøde", så de forstår, hvor seriøs du er. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at skulle sige til dem, men jeg tror desværre, at det er nødvendigt - også så du giver dem chancen for at lave nogle ændringer.

Hvis du stadig ikke oplever, at de tager dig seriøs eller har tænkt sig at ændre på noget, så I får et bedre forhold, så vil jeg anbefale dig at kontakte din kommune. Alle kommuner har åben, anonym rådgivning for børn og unge, og hvis du ikke har det godt derhjemme, så har du faktisk ret til at få hjælp fra din kommune. Du kan finde et telefonnummer på din kommunes hjemmeside, og ringe til dem og fortælle om din situation, og så kan de sende dig videre til dem, du kan tale med. Du har også mulighed for at få en besidder, der kan hjælpe dig med at kontakte kommunen. Du kan finde mere information om besidderordningen her. I Cyberhus har vi faktisk også 10 kommunechats, så hvis du bor i en af de 10 kommuner, kan du altid logge på deres chat og spørge dem til råds. 

Det er helt forståeligt, at du tænker lidt "egoistisk" i forhold til om du skal blive ved det familie, fordi du måske ikke har råd til at flytte fra dem. Du har ret i, at det er hårdt at skulle klare sig selv økonomisk i en ung alder, men selvom det er hårdt, så betyder det ikke, at det er umuligt. På UngØkonomi kan du få hjælp til at få et overblik over din økonomi og gode råd til, hvis du nu skal klare dig selv.

Så jeg vil altså først og fremmest anbefale dig at snakke med din familie, og fortælle dem helt ærligt, hvordan du oplever jeres forhold til hinanden. Og så vil jeg også anbefale dig enten at kontakte kommunen eller UngØkonomi, for at få et overblik over dine muligheder. Det kan måske være en idé, at du kontakter dem først, så du har nogle informationer på plads inden du snakker med din familie. For ved at du fortæller, hvad dine muligheder er og hvor meget du faktisk har undersøgt det, så kan det også være, at det viser dem, hvor seriøs du faktisk er med det her.

Husk, at hvis du beslutter dig for, at det bedste for dig er ikke at have kontakt med din familie, så er det ikke ensbetydende med, at du kommer til at være ensom og helt alene. Som jeg skrev tidligere, så vil det måske bare betyde, at dine venner får en endnu større rolle i dit liv, og det behøver slet ikke at være skidt. Mange mennesker vælger deres venner som deres familier, og fejrer højtider med dem og gør alt andet med dem, som mange typisk gør med deres familie. På et tidspunkt møder du sikkert også en, som du gerne vil være sammen med, og så kan det være, at I får en familie sammen. Så du må endelig huske på, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, når det handler om familie. Det vigtigste er, at du gør det, der er bedst for dig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen.

Mange hilsner Pernille