Kære N

Tusind tak for de fine ord! Det fik mig i sandhed til at smile, og jeg har delt din lille hilsen med alle de andre her på Cyberhus, og jeg er HELT sikker på, at det vil gøre dem ligeså glade som det gjorde mig at høre, at du er så glad for at komme her!

Det er et enormt spændende spørgsmål, du stiller, og jeg tror måske, at du har ret i, at der ikke er ét rigtigt svar på, hvad forskellen er på at være forelsket og at elske, og samtidig heller ikke, hvordan man kan vide, at man er det. Jeg tror nemlig, at det er enormt forskelligt fra person til person, hvordan man forstår ordene "forelsket" og at elske". Derfor kan jeg nok også kun give dig ét ud af mange perspektiver på det. Om jeg så tæller som et klogt hovede, det må du vurdere, men jeg vil i hvert fald prøve at komme med nogle tanker, som jeg håber vil give lidt mening for dig ;-) 

I mit hoved så dækker "forelsket" og "at elske" over lidt forskellige perioder i et romantisk forhold til et andet menneske. Jeg tænker, at forelskelse måske er den følelse, man har i starten. Der hvor det hele er nyt, og sommerfuglene stadig summer rundt i maven. Det som nogle også kalder "hvedebrødsdagene". Så ligesom den her periode, hvor man stadig er ved virkelig at lære hinanden at kende, og man derfor slet ikke kan få nok af hinanden og bare nyder hinandens selskab. Så tænker jeg, at den periode efter er der, hvor man (hvis man blive sammen) når et punkt, hvor man elsker hinanden. Hvor det bliver lidt mere hverdag, og hvor man kender hinanden bedre og derfor også kender alle de mindre charmerende sider af hinanden. Hvis man stadig her mærker varme og glæde ved den anden, så tror jeg, at man elsker hinanden. På den måde tror jeg, at det er lidt en dybere følelse at elske, end det er at være forelsket. Måske fordi jeg tænker, at man kender hinanden endnu mere? At når man også kender de mindre gode sider ved den anden (for dem har vi nok alle nogle af), men man stadig vælger at være sammen med hinanden, trods de situationer hvor det er svært, så tror jeg, at man har nået et punkt, hvor man så elsker hinanden. I virkeligheden tænker jeg nok egentlig også lidt, at forelskelse er den "lettere" følelse at have, hvor det kræver mere at elske en anden person, fordi man også skal vælge dem, når man er sure på hinanden eller irriterede eller trætte. At elske nogen er på godt og ondt, og det tror jeg ikke altid er nemt.

Men det er bare mine tanker om det, og det er ikke sikkert, at alle vil være enige. Jeg vil nok egentlig være overrasket, hvis ikke at der er mange, som er lidt uenige med mig, for det er så individuelt. Jeg har også hørt nogle beskrive, at de både kan være forelsket og elske en person på samme tid. Og de fleste af os har jo også hørt om "kærlighed ved første blik", hvor det virker til, at man nærmest springer over at være forelsket og i stedet starter ud med at elske. Selvom det virker "fjernt" for mig at forstå det på den måde, så er jeg helt overbevist om, at det er sådan det føles, for dem som oplever det, og derfor tænker jeg ikke, at man skal sætte spørgsmålstegn ved andres opfattelse og forståelse af kærlighed, hvordan det ser ud, og hvornår man mærker den. Det kan for eksempel også være, at du oplever noget helt andet, end det jeg beskriver. 

Nogle ved måske heller ikke helt, hvad de tænker forskellen er, fordi de ligesom dig kan være i tvivl om, hvordan man ved, om man er forelsket, eller om man elsker. Igen så tror jeg - med fare for at gentage mig selv igen igen - at det er enormt individuelt, hvordan det føles. Jeg tror, at jeg tænker, at de føles relativt ens, men at det måske føles mere intenst, når man elsker et andet menneske. At når man er forelsket, så vil man gerne bruge en masse tid med den anden, men at når man elsker, så føles det som om, at man ikke kan leve uden, hvis det giver mening? Så måske man mærker forelskelse mest, når man er sammen, og at man mest mærker, at man elsker, når man er fra hinanden? Måske, måske ikke. Måske man elsker nogen, når man ikke føler sig i tvivl? Når det føles rigtigt at sige til en person, at man elsker dem, måske det er der, at man ved, at man elsker dem? Jeg tror måske, at det er mit bedste bud, at når man føler, at man elsker, jamen så elsker man, og så er der ikke rigtig nogen, der kan sige, at det er rigtigt eller forkert, for det ved man nok kun med sig selv og sin partner/kæreste. 

Jeg håber, at det giver lidt mening for dig, det jeg har skrevet. Om end andet så håber jeg, at det måske kan give anledning til en refleksion hos dig om, hvad du tænker forskellen er, hvis der overhovedet er en. Måske det kunne være spændende at dele dine egne tanker med nogle af de andre unge her på Cyberhus under vores Ung-til-ung funktion? Måske nogle af de andre unge kunne have nogle tanker, som det også kunne være spændende for dig at høre? Det er i hvert fald et rigtig spændende spørgsmål, og nok også et som det kan være en helt god idé at tænke lidt over engang imellem. 

Om det var kloge ord, det ved jeg ikke, men jeg håber, at det har givet mening! Tillykke med din forhåbentlig kommende kæreste og held og lykke med kærligheden i alle dens former :-) 

Mange varme hilsner,

Amanda