Jeg vil bare gerne dø

brevkassespørgsmål

Jeg vil bare gerne dø

brevkassespørgsmål af
Isabella
12 år
Oprettet 7 måneder 2 uger siden

Hej 😭😭

jeg skriver ind fordi jeg vil gerne dø, jeg har haft det rigtigt svært de sidste mange måneder, det hele startede med at jeg blev kaldt kælling og luder hvor de personer son nu gjorde det sagde til alle andre at jeg var en kælling og lyder men ikke til mig de skred også bare uden at sige hvorfor når jeg kom hen til dem fordi jeg troede vi var venner og at jeg ville være sammen med dem jeg spurgte så en anden ven som jeg vidste jeg kunne stole på om han vidste hvorfor gæt en gang ham som jeh troede jeg kunne stole på godt vidste det og havde vidst det længe uden at fortælle mig det, men heldigvis fik jeg ham til at fortælle mig det ( altså at jeg blev kaldt kælling og luder bag ryggen) jeg sagde mange tak fordi han sagde det jeg gik så hjem og sagde det til min mor og hun ringede selfølgelig til skolen og til de personer som havde sagt det forældre jeg blev hevet ind til en samtale med vores klasselærer og dem der sagt det blev også hevede ind til den her samtale jeg sad bare og ville høre en forklaring på hvorfor de havde kaldt mig det men der var selfølgelig ikke nogen forklaring ud over at det havde de altså ikke kaldt mig alt det der men til sidst var der én der tilstod og det var min ex og så kom alle de andre selfølgelig også med en tilståeldse og undskyldning jeg tog så imod den her undskyldning, men næ nej de Var ikke færdige med at kalde mig grimme ting, 8 dage efter skriver min ex så til mig ( som er en del af alt det her) at han syntes at jeg er en bitCH og det tager jeg rimelig pænt men jeg skriver når okay så undskyld hvis det påvirker dig (hvor jeg efter skriver venligt ment) han skriver så og jeg er ikke den eneste der syntes det jeg spørger selfølgelig hvem der ellers syntes det når men det gør så resten af den gruppe som også kaldte mig for kælling og luder pånær en som er en af mine bedste veninder og jeg var rigtig glad for at hun ikke havde sagt det. men det pårvirkefe mig så meget at jeg ikke havde lyst Til at komme i skole jeg ville bare have weekend og lige så snart det var søndag så var jeg ked af det igen på det tidspunkt græder jeg mig selv i søvne vær aften pånær lørdag hvis det havde været rigtig God dag. jeg sagde hele tiden til mig selv at hvorfor skal jeg være her hvorfor er det mig det her skal gå ud over der er alligevel ikke nogen der kan lide mig. altså jeg var ked af det hele tiden i skolen var jeg også ked af det hele tiden man kunne bare ikke se det for jeg holdte det inde for ville ikke have at nogen skulle have ondt af mig jeg fortalte det kun til en og det var min bedste veninde Vi deler alt hun kunne godt forstå mig og ville bare det bedste for mig/ mit behov jeg snakkede selfølgelig også med min mor om det og hun kontaktede også skolen men noget tid efter det vi snakker 2-3 måneder hvor jeg bare ikke ville noget altså alt hvad der gjorde mig glad før gør mig bare sur ked af det og trist der følte jeg bare at jeg aldrig ville blive glad igen når efter de her 2-3 måneder min ex siger så til vores klasselærer at han føler jeg er meget streng overfor ham hvilket ikke passer da jeg aldrig er sammen med ham jeg er faktisk ikke i nærheden af for det gider jeg ikke efter alt hvad han havde gjordt i mod mig dagen efter finder min ex så min tik Tok profil hvor han så hater på næsten alle mine videoer ( jeg ved selfølgelig godt at når man henter sådan en app ned så skal man også kunne tåle hate) men jeg syntes ikke det var okay jeg vidste det til min mor og hun sagde det til vores klasselære hvor vores klasselære blev virkelig irriteret fordi at han netop dagen før havde klaget om noget jeg åbenbart har gjordt og så han dagen efter skriver nogen virkelig grimme ting jeg bliver virkelig ked af det og har enlig ikke lyst til at se på ham efter de der 2-3 måneder hvor jeg bare græd og ikke ville mere følte jeg st jeg var blevet okay glad igen men så ødelægger han det kraftedme det så jeg vil ikke i skole for så skal jeg jo høre på ham og se på ham og jeg startede bare forfra igen men den her gang er der gået vildt over stregen for jeg har selvmordstanker jeg græder hele tiden og græder mig selv i søvne jeg græder så meget at mine kinder og øjne er helt hævet men der er lidt glæde i mig liv og det er når jeg er sammen med min kæreste han gør mine dage lidt mere glade 

og ja det hele startede for snart 5 måneder siden og det er virkelig hårdt mest fordi når jeg snakker med andre om det så begynder jeg at græde og jeg føler at de ikke forstår hvad jeg har været igennem de sidste ja snart 5 måneder 

-Isabella 😭😭😭😭😭

Svar: 

Hej Isabella

Det virker da som en rigtig stor omgang træls du er kommet ud for. Godt der stadig er gode lørdage, en mor der lytter, en god veninde og en kæreste. I perioder, hvor det hele ramler, er det vigtigt at huske sig selv på, der også er gode tider.

Der lyder til at have været nogle brud på tillid og noget direkte provokation. Det er desværre sådan, at børn på din alder ikke altid er særlig søde. De lyver sommetider og siger sårende ting til hinanden. Det er delvist sådan, fordi de ikke ved bedre. Det kan være din eks-kæreste er ked af, at han ikke kan få din opmærksomhed mere, og så vælger at bruge spydige kommentare til at få den igen, fordi det er nemmere end at indrømme, at han savner dig. Det kan også være, at de elever, som kalder dig grimme ting, i virkeligheden er misundelige, og føler et behov for at nedgøre dig, så de kan have det bedre med sig selv. Måske fordi det er nemmere end at snakke med dig om, hvordan de egentlig har det. Der kan være mange begrundelser for, at de gør som de gør. 

Det eneste du egentlig kan gøre er at du spørger dig selv åbent og ærligt "Hvordan kunne jeg have undgået den situation?"
eller "er der noget jeg kunne have gjort anerledes?"

Der sker tit noget fantastisk, når folk stiller sig selv ligenetop de spørgsmål. De får svar. Deres hjerner fortæller dem "Måske du kunne have gjort sådan her" eller "næste gang så kunne jeg prøve det her". Det kan hjælpe dem til at skabe orden i tingene. 

Du kan også prøve at spørge din mor, din kæreste eller din veninde om det de samme ting. Det kan være de kan komme med svar, du ikke selv kan se. 

Hvis svarene er "det kunne du ikke" og "det er der ikke" 
- Så er der ikke så meget du kan gøre ved det. Måske kan du finde ro i at tænke på, verden ikke altid er retfærdig, og at det desværre er gået ud over dig den her gang.

Store og små nedture er en stor del af langt de fleste menneskers liv. Det bedste vi kan gøre ved det, er at lære det vi kan af oplevelserne. Det kan hjælpe os til, at det ikke sker igen. Det gør vi ligenetop ved at stille den slags spørgsmål, og være modtagelige overfor de svar der kommer. 

Jeg håber du har fået det lidt bedre, i den tid det har taget at få afsendt det svar her.

Mvh Niko fra Cyberhus

Nikolajs billede
Niko fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program