Hej Cecilie.

Tak fordi at du skriver herind, og fordi du er så ærlig omkring den måde du nogle gange kan reagere på.

Første skridt er nemlig, at man beder om hjælp, fordi man måske godt kan se, at det ikke er den bedste måde for dig, at tackle det med ikke at få sin vilje på. Det kan være, at du kan mærke, at det hverken er rart for dig eller dine forældre, når du råber og som du selv beskriver det "bliver hysterisk". Mit bedste råd til dig vil være, at du først sætter dig ned og tænker over, hvornår det oftest er, at du bliver sur og får lyst til at råbe. Er det når din mor eller far beder dig om at gøre noget bestemt derhjemme, eller er det overfor dine veninder at du bliver presset? Når du er blevet mere klar over, hvilke situationer der typisk kan være med til at presse dig, så kan du bedre forberede dig på det fremover, og på den måde måske ikke reagere så voldsomt næsre gang. Et andet forslag kan være, at du tager en snak med dine forældre om, hvordan det føles i din krop, når du bliver sur og frustreret og hvordan de bedst kan hjælpe dig med, at disse situationer bliver færre. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, og at du finder en måde, som fungerer for dig, hvor du bedre bliver i stand til at håndtere den slags følelser.

De venligste hilsner,

Louise