Jeg har brug for hjælp.

brevkassespørgsmål

Jeg har brug for hjælp.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

Hej Cyberhus. Jeg har over en længere periode snakket med en masse forskellige mænd. Jeg har skrevet til en dels af dem også. Jeg vil starte med at nævne at jeg er en muslimsk pige på 20 år som kommer fra en kulturel familie, hvor det ikke altid er nemt at være pige. I min alder er de fleste piger gift, og nogle af dem med børn. I vores kultur er det meget forkert at en pige skriver med det andet køn og det har skabt problemer i min hverdag. Jeg har siden November sidste år mindst skrevet med 30 forskellige, og haft tlf sex med dem. Jeg elsker den lidenskab jeg har under en tlf sex samtale og elsker at jeg anonymt kan være sammen med flere over en tlf. Men det har skabt problemer i min familie på nogle måder. Jeg har haft skrevet til en af min brors tætte venner om vi skulle finde ud af noget og han vælger så desværre at sige det videre til min familie. Min familie gør mig ingenting, men jeg kan mærke på det hele at de mister kærlighed til mig for hvergang de opdager jeg har skrevet med en fyr. Jeg har benægtet at have skrevet til hans ven men jeg har en følelse indeni af frygt for at der skulle ske mig noget en dag, og lidt dårlig sammvittighed overfor min bror og min familie fordi at jeg tænker således om dem. Det skræmmer mig bare at jeg ikke er gift og ingen vil giftes med mig. Men når det kommer til tlf sex er de meget glade for mig de her mænd. Jeg vil bare gerne have stabilitet i mit liv hvilket jeg ikke har haft i nogle måneder nu. Jeg vil gerne have en fast fyr jeg kan knytte mig til og elske resten af livet men det ser ikke ud til at virke nogle steder. Jeg er bange for at miste mig selv i jagten på mænd. Jeg føler jeg har skrevet med for mange. Og jeg frygter at de også vil sige noget til min familie. Jeg er virkelig bange for jeg vil ikke skuffe min familie mere, det gør ondt på mig når jeg kan se skuffelse i min mors øjne overfor mig. Jeg føler de mister kærlighed til mig hverdag. Og jeg frygter at der skal ske noget hele tiden. Hvordan kan jeg stoppe trangen til at være sammen med mænd og bare holde mig lidt på afstand og hvordan kan jeg gøre min familie stolt? Håber i prøver at forstå min situation og forstår mine spørgsmål og forvirringer :( Hilsen den unge muslimske forvirrede pige.

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt se at du befinder dig i en rigtig svær situation. Jeg er ikke sikker på at jeg kan give dig enkle løsninger, men jeg kan dele mine tanker, i håb om at du kan bruge dem. 

Først og fremmest vil jeg sige at du selvfølgelig er i din gode ret til at skrive med de her mænd. 1 mand, 30 mænd, 100 mænd. Du er en voksen, selvstændig kvinde der må gøre præcis som du vil. Det er din ret. Jeg ved godt det ikke er så enkelt, men lad mig nu bare lige starte med at slå det fast. Du må skrive med alle de mænd du vil.

Du ønsker selv at trække dig fra kontakten til de her mænd, og det tænker jeg faktisk giver meget god mening. Ikke så meget på grund af, hvad din familie måtte tænke. Men du skriver at du savner stabilitet, og så hæfter jeg mig ved at du leder efter et forhold til en mand, som er baseret på en dybere kærlighed, end det du har med de her mænd. 
Tlf. sex giver dig tydeligt noget. Du bliver bekræftet, eftertragtet, "elsket" imens du har Tlf. sex. Men du søger tydeligt noget langt dybere. 
Jeg forestiller mig, at den kontakt du har til de her mænd, virker lidt ligesom en chokoladebar, når man er rigtig sulten. Man får noget i maven, og sukkeret giver et kick. Følelsen holder ikke længe. Man bliver ret hurtig sulten igen. Den kærlighed du søger minder mere om et solidt måltid mad. Noget som giver en god mæthed, og energi til lang lang tid. 

Nu bliver jeg lige i det her billede med chokoladebaren. Håber det giver mening. Hvis man kun spiser chokoladebarer i løbet af en dag, bliver man skiftevis fyldt med lynhurtig energi, og kort tid efter helt tømt for energi. Jeg forestiller mig at din kontakt til de her mænd gør det samme for dig rent følelsesmæssigt. Derfor tænker jeg det giver god mening at du prøver at trække dig fra mændene, så du kan finde ro til at finde ud af hvad det helt præcis er du søger. Og hvordan du måske kan finde det. 
Jeg har ikke en enkel løsning til hvordan du kan stoppe kontakten til dem. Hvis I har kontakt via apps, kan du overveje at slette de her apps. Er det via telefonnumre, så slet numrene. Skift selv nummer, så de ikke kan kontakte dig. Sådan nogle helt konkrete praktiske ting. Hvis du kan mærke lysten til at tage kontakt, så gå en tur, løb en tur. Ring til en veninde, og aftal at drikke en kop the/kaffe. Gør noget aktivt der gør det sværere for dig at holde kontakten med mændene. 
Jeg understreger lige at jeg giver de her råd, fordi jeg fornemmer at du selv ønsker at stoppe. Det er ikke for andres skyld...kun for din. Hvis kontakten til de her mænd, gav dig god energi og fyldte dig med glæde (på lang sigt) var der intet i vejen for at du fortsatte. 

Hvordan gør du din familie stolt? Det er svært at give et enkelt bud på. 
Jeg tænker egentlig det er lige så vigtigt at du spørger dig selv, om de ting der kan gøre din familie stolt, er de samme ting som vil gøre dig glad? Det vil selvfølgelig nok gøre dig glad, hvis din familie er stolte af dig. Du skriver det her med at du er bange for at miste dig selv til de her mænd. Hvis din families stolthed kræver at du skal leve dit liv på en måde, som ikke stemmer overens med dine ønsker og håb, kan jeg tænke at du kan miste dig selv til din families stolthed. 

Jeg tænker det handler om at finde hinanden. Så længe det ikke tvinger dig til at gøre ting eller leve på en måde, som du ikke bryder dig om, er der intet i vejen for at træffe valg der også tager hensyn til din familie. Din familie er samtidig nødsaget til at forstå dig som et selvstændigt menneske, der måske har egne håb og drømme. Det kan selvfølgelig være en udfordring, hvis din familie har nogle helt særlige forventninger til, hvordan du bør leve dit liv, med baggrund i en bestemt kultur (og religion måske) Men det behøver ikke være umuligt. 

Du siger at du kan se på din mor at hun er skuffet over dig, og at du føler at de mister kærlighed for dig. Jeg kan sagtens følge den følelse. Men du skal samtidig huske at det er din tolkning. Kunne det du ser i din mors øjne, være hendes smerte over at hun kan fornemme at du ikke er glad? Jeg ved det ikke, men det jeg vil frem til er, at det heller ikke er sikkert at du ved det. Når vi læser og tolker andres signaler, forstår vi dem ofte igennem et meget tykt filter af vores egne tanker om os selv. Når jeg hører dig beskrive dig selv, kommer jeg til at tænke at du virker skuffet over dig selv. Hvis det er rigtigt, kan det måske være din egen skuffelse du læser i din mors øjne? Jeg ved ikke om det er sådan, men jeg siger blot at det er en mulighed. 

Forældres kærlighed er stærk. Meget stærk, og for de fleste kan den overleve, selv de vildeste uoverensstemmelser og skuffelser. De mennesker vi elsker mest er også de mennesker der kan skuffe og såre os mest. Men det behøver ikke betyde at vi kommer til at elske dem mindre. Måske har I brug for at tale sammen om de forventninger de har til dig, og de forventninger du har til dig selv? Måske har I "bare" brug for hjælp til at tale om de her ting? Det kan også være at dine forældres kærlighed har ændret sig, men under alle omstændigheder tænker jeg at behovet er det samme. I bliver nødt til at tale om jeres forhold, og om de forventninger I har til hinanden. Og måske har du brug for hjælp til det?

Jeg ved ikke om du kender Etnisk Ung? De tilbyder samtaler til unge med anden etnisk baggrund der har udfordringer med familien, på baggrund af deres etnisitet. Måske var det en mulighed for dig at kontakte dem og høre, hvordan de eventuelt kunne hjælpe. Om ikke andet er jeg meget sikker på at de har mødt MANGE unge som står overfor udfordringer der ligner dine. Se mere om Etnisk Ung her

Jeg tænker også Etnisk Ung er det rigtige sted for dig, til at få hjælp til din bekymring for om din familie kunne finde på at gøre dig noget. Det er jo slet ikke sikkert at det er tilfældet, og som du siger er der ikke sket noget. Som jeg forstår dig, har de heller aldrig truet med at gøre dig noget. Men du skal selvfølgelig tage den her bekymring, alvorligt. For den må komme et sted fra. De fleste har en helt fundamental følelse af at familien er et trygt sted. Når du ikke længere har den grundlæggende følelse på plads, skal du handle på det. Etnisk Ung har også stor erfaring i at hjælpe unge, der ikke kan føle sig sikker i deres egen familie. 

Som jeg startede med at sige, kan jeg ikke tilbyde nogle enkle eller hurtige løsninger. Jeg håber mine tanker giver dig noget at arbejde videre med. 

Kærlig hilsen Maya

 

 

 

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program