Kære Lou,

Tak for dit brev, og din fine beskrivelse af, hvad du går og tænker. Jeg håber, at mine tanker, kan være med til at skabe lidt ro for dig.

1) Du skriver, at du på det sidste har fået følelsen af, at du er biseksuel, men at du er i tvivl om hvorvidt du kan kalde sig bisekuel, når du aldrig har kysset, været tæt eller haft sex med piger eller drenge. Jeg vil helt klart mene, at du sagtens kan kalde dig for biseksuel, selvom du aldrig har været sammen med nogen seksuelt. Som du selv meget fint skriver, så tager folk normalt forgivet, at man er heteroseksuel, og vil mene, at man er det - også selvom man aldrig har været sammen med en af det modsatte køn. På samme måde må det være, hvis man er homoseksuel eller biseksuel - hvis man føler, at man tænder på samme eller begge køn, så må man vel kunne regnes for homo- eller biseksuel, selvom man ikke har været sammen med nogle af samme køn. Seksualitet kan ikke deles op i grader af hvad der er mest rigtigt eller forkert; alle seksualiteter er lige, og derfor vil jeg mene, at man selv har retten til at vurdere hvorvidt man er hetero-, bi-, homo-, eller har en hel fjerde seksualitet.

2) Du skriver, at du gerne vil fortælle om din seksualitet til dine forældre og dine venner, men at det er svært for dig, at åbne dig op og fortælle det. Når jeg læser dit spørgsmål, så tænker jeg to ting, som jeg synes du skal overveje. Jeg starter med den første:

a) At anerkende overfor sig selv, at man har en anden seksualitet end man troede - eller som andre måske forventer man har, er en stor ting. Både for ens identitet og selvbillede, men også den måde som andre måske tænker om én, eller måske vigtigst; som man føler, de tænker om én. Jeg kan derfor godt forstå, at du gerne vil have, at dine venner og dine forældre kender "hele" dig og ved, at du er biseksuel. Spørgsmålet er jo så, hvordan du skal få det fortalt til dine forældre. Måske er det faktisk nemmest for dig, at starte med dine venner, hvis du føler det er mindre grænseoverskridende, og på den måde "øve" dig lidt? Du skriver, det er svært for dig at være direkte, og at det ikke er et emne du normalt vil snakke med dine forældre om - og det kan jeg godt forstå. Hvis du vil have, at de skal vide det, så må du finde ud af hvilken måde, du vil have det bedst med at fortælle det på. Er det at sætte dig ned sammen med dem og sige det? Er det at skrive et brev? Eller er det at slynge det ud lige pludselig under fx aftensmaden lidt ligesom et plaster, der skal rives hurtigt af? Du må gøre op med dig selv, hvad du helst vil, men hvis de skal vide det - ja, så er der ikke andre muligheder, end at du finder den måde du helst vil fortælle dem det på. Du kunne også gøre det mega simpelt og skrive en lille note "Jeg er biseksuel" og ligge den på køkkenbordet. Dine forældre vil med det samme forstå, at det er svært for dig at snakke om, og forhåbentlig vil de komme med en tilkendegivelse af din lille note.

b) Personligt, tror jeg, at jeg ville lade det være usagt indtil det ikke kunne være usagt mere - altså hvis du går hen og får dig en pigekæreste. Men det afhænger selvfølgelig helt af, hvor meget det fylder i dig, at de skal vide det, og om det er meget vigtigt for dig at "forberede" dem. For mig, ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det - i dag er det jo meget almindeligt at være biseksuel, og jeg tror, at jeg ville behandle det som det er, normalt, og ikke italesætte noget, før jeg stod mega forelsket i en sød pige. Jeg ville derimod fortælle mine venner det, formegentlig til en fest, og igen ikke gøre et stort nummer ud af det. Jeg tror på, at hvis man ikke gør et stort nummer ud af ting, så vil andre heller ikke gøre et stort nummer ud af det. For selvfølgelig har man et behov for at dele sådan noget med andre; det rykker jo principielt med ens grundforestillinger om ens fremtid, og omkring hele "familieidealet", hvis man forestiller sig, at man pludselig kan være to mødre og ikke mor og far, som den mest gængse familie i Danmark jo er.

Grunden til, at jeg ikke ville fortælle det til mine forældre, eller gå og bekymre mig om hvorvidt jeg skulle fortælle dem det eller ej, er at det kan jo også være, at du kommer hjem med en sød fyr, og at det aldrig bliver aktuelt for dig, at dine forældre ved, at du også er til piger - jeg tænker de færreste mennesker deler særlig mange seksuelle tanker eller præferencer med deres forældre :-). Skulle du finde en pige, så er det selvfølgelig nødvendigt at dele dette, men indtil videre, kan du også se det som en privat ting og så se tiden an.

Jeg håber, at du kan bruge mine refleksioner til noget, og at du træffer den beslutning, der føles allerbedst for dig!

Mange hilsner

Christina.