Jeg er usikker

brevkassespørgsmål

Jeg er usikker

brevkassespørgsmål af
Lou
16 år
Oprettet 2 uger 1 dag siden

Hey

Som overskriften lyder er jeg usikker. Jeg er meget usikker på mig selv. Her går du/i lidt historie at sammenligne med ( brevet er delt op i 2 stykker, da jeg har 2 ting jeg gerne vil snakke om :) ) :

 

1) Jeg er pige på 16, snart 17 og er på vej i 2.g her efter sommerferien. Jeg er jomfru og jeg har ALDRIG haft kontakt og gjort ting med hverken drenger eller piger. Her på det sidste har jeg haft en stærk fornemmelse af, at jeg er biseksuel og er super glad for at endeligt at være sprunget ud til mig selv. Dog er det kun mig, som der ved jeg er biseksuel. Jeg er dog i tvivl hvorvidt jeg kan kalde mig biseksuel, da jeg som næst ALDRIG har været seksuelt aktiv med hverken piger eller drenge. Ikke engang kysset med nogen endnu. Folk forventer at man er heteroseksuel så snart man er født og her kommer en lille ting jeg har tænkt over: Folk tænekr at de er hetero fra de bliver født uden at på noget tidspunkt har været seksuel aktiv med en fra andet køn, men alligevel er de sikre på, at de er straight. Så derfor tillader jeg mig at kalde mig selv biseksuel, men kan jeg det? Jeg har jo aldrig været sammen med hverken drenge eller piger. 

2) Jeg vil gerne springe ud som biseksuel til mine forældre og venner, men først vil jeg springe ud til mine forældre. Sagen er det, at mine forældre og jeg OVERHOEVDET IKKE har en tæt bånd. Vi snakker stort set ikke samme  på den måde. Kun om overfladiske ting, som man i princippet kunne have en  kemal samtale med en fremmed om. Jeg ved derfor slet ikke hvor jeg skl starte samtalen, nær jeg vil springe ud. Det er ikke nemt for mig bare at sige det direkte, da jeg er en meget genert type og jeg holder ALTING til mig selv. Folk siger jeg ”bare skal gøre det” og ”bare dig det direkte til dem”, men det kan jeg virkeligt ikke. Det gør mig så ked af det, når folk ikke forstår, hvor svært det egentligt er for mig. Jeg har aldrig rigtigt givet tegn på at jeg på nogen måde kunne være andet end hetero oh jeg tror ikke de tænker andet end, at jeg til drenge (men jeg er til både drenge og piger ...)

Det her brev er meget forvirrende og undskyld for det, men ved slet ikke hvor jeg skal starte, haha ..

 

Dette er noget det går mig virkeligt meget på, da jeg ligesom ikke kan bære mig selv. Ikke engang i mit eget hjem. Jeg græder ofte mig selv i søvn og føler mig så fanget.

 

Kh pige på 16 år

Svar: 

Kære Lou,

Tak for dit brev, og din fine beskrivelse af, hvad du går og tænker. Jeg håber, at mine tanker, kan være med til at skabe lidt ro for dig.

1) Du skriver, at du på det sidste har fået følelsen af, at du er biseksuel, men at du er i tvivl om hvorvidt du kan kalde sig bisekuel, når du aldrig har kysset, været tæt eller haft sex med piger eller drenge. Jeg vil helt klart mene, at du sagtens kan kalde dig for biseksuel, selvom du aldrig har været sammen med nogen seksuelt. Som du selv meget fint skriver, så tager folk normalt forgivet, at man er heteroseksuel, og vil mene, at man er det - også selvom man aldrig har været sammen med en af det modsatte køn. På samme måde må det være, hvis man er homoseksuel eller biseksuel - hvis man føler, at man tænder på samme eller begge køn, så må man vel kunne regnes for homo- eller biseksuel, selvom man ikke har været sammen med nogle af samme køn. Seksualitet kan ikke deles op i grader af hvad der er mest rigtigt eller forkert; alle seksualiteter er lige, og derfor vil jeg mene, at man selv har retten til at vurdere hvorvidt man er hetero-, bi-, homo-, eller har en hel fjerde seksualitet.

2) Du skriver, at du gerne vil fortælle om din seksualitet til dine forældre og dine venner, men at det er svært for dig, at åbne dig op og fortælle det. Når jeg læser dit spørgsmål, så tænker jeg to ting, som jeg synes du skal overveje. Jeg starter med den første:

a) At anerkende overfor sig selv, at man har en anden seksualitet end man troede - eller som andre måske forventer man har, er en stor ting. Både for ens identitet og selvbillede, men også den måde som andre måske tænker om én, eller måske vigtigst; som man føler, de tænker om én. Jeg kan derfor godt forstå, at du gerne vil have, at dine venner og dine forældre kender "hele" dig og ved, at du er biseksuel. Spørgsmålet er jo så, hvordan du skal få det fortalt til dine forældre. Måske er det faktisk nemmest for dig, at starte med dine venner, hvis du føler det er mindre grænseoverskridende, og på den måde "øve" dig lidt? Du skriver, det er svært for dig at være direkte, og at det ikke er et emne du normalt vil snakke med dine forældre om - og det kan jeg godt forstå. Hvis du vil have, at de skal vide det, så må du finde ud af hvilken måde, du vil have det bedst med at fortælle det på. Er det at sætte dig ned sammen med dem og sige det? Er det at skrive et brev? Eller er det at slynge det ud lige pludselig under fx aftensmaden lidt ligesom et plaster, der skal rives hurtigt af? Du må gøre op med dig selv, hvad du helst vil, men hvis de skal vide det - ja, så er der ikke andre muligheder, end at du finder den måde du helst vil fortælle dem det på. Du kunne også gøre det mega simpelt og skrive en lille note "Jeg er biseksuel" og ligge den på køkkenbordet. Dine forældre vil med det samme forstå, at det er svært for dig at snakke om, og forhåbentlig vil de komme med en tilkendegivelse af din lille note.

b) Personligt, tror jeg, at jeg ville lade det være usagt indtil det ikke kunne være usagt mere - altså hvis du går hen og får dig en pigekæreste. Men det afhænger selvfølgelig helt af, hvor meget det fylder i dig, at de skal vide det, og om det er meget vigtigt for dig at "forberede" dem. For mig, ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det - i dag er det jo meget almindeligt at være biseksuel, og jeg tror, at jeg ville behandle det som det er, normalt, og ikke italesætte noget, før jeg stod mega forelsket i en sød pige. Jeg ville derimod fortælle mine venner det, formegentlig til en fest, og igen ikke gøre et stort nummer ud af det. Jeg tror på, at hvis man ikke gør et stort nummer ud af ting, så vil andre heller ikke gøre et stort nummer ud af det. For selvfølgelig har man et behov for at dele sådan noget med andre; det rykker jo principielt med ens grundforestillinger om ens fremtid, og omkring hele "familieidealet", hvis man forestiller sig, at man pludselig kan være to mødre og ikke mor og far, som den mest gængse familie i Danmark jo er.

Grunden til, at jeg ikke ville fortælle det til mine forældre, eller gå og bekymre mig om hvorvidt jeg skulle fortælle dem det eller ej, er at det kan jo også være, at du kommer hjem med en sød fyr, og at det aldrig bliver aktuelt for dig, at dine forældre ved, at du også er til piger - jeg tænker de færreste mennesker deler særlig mange seksuelle tanker eller præferencer med deres forældre :-). Skulle du finde en pige, så er det selvfølgelig nødvendigt at dele dette, men indtil videre, kan du også se det som en privat ting og så se tiden an.

Jeg håber, at du kan bruge mine refleksioner til noget, og at du træffer den beslutning, der føles allerbedst for dig!

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program