Jalousi
brevkassespørgsmål
Jalousi
Hejsa
Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og 2 måneder. Vi blev kærester på efterskolen. Inden vi blev kærester startede vores forhold startede meget hårdt ud for mit vedkommende, i den forstand, at han valgte at have sex med en anden pige efter en fest. Selvom vi stort set brugte hver aften og fritiden sammen på efterskolen, hvor vi også kyssede og var sammen præcist som kærester, vi manglede blot at give hinanden titlen. Derfor var jeg i stort chok, da han skrev over snapchat, at han var "kommet til" at være sammen med en anden. Vi prøvede at snakke det igennem, hvorefter jeg valgte, at sige til ham, at jeg stadig havde troen på hamog vi sagtens kunne blive ved med at være sammen. . Vi snakkede stadig om det efter en uge, hvor vi skulle til elevfest og han kyssede med to af mine veninder fra efterskolen.. Dog valgte han at bakke ud og fortæller mig, at han ikke er klar til at have en kæreste. Jeg var utroligt sur, ked af det og skuffet. Både fordi han havde behandlet mig ekstremt dårligt, men også fordi vi nu ikke længere skulle være sammen. For at komme over ham valgte jeg, at droppe al kontakt med ham og snakkede ikke med ham i nogle uger. Vi havde værelsesflytning og vi kom selvfølgeligt til at bo lige ved siden af hinanden. Jeg var ret træt af det især fordi han begyndte at snakke rigtig meget til mig igen, hvilket jeg gerne ville undgå. Efter nogle uger, undskyldte han og fortalte at han havde været rigtig ked af det, fordi han ligepludseligt ikke var sammen med mig mere. Vi begyndte derfor at snakke en del sammen igen, hvorefter vi to måneder efter blev kærester, hvilket vi har været lige siden. Det har dog ikke altid været lige nemt, i hvert fald ikke for mig. Jeg var bevidst om, at jeg ikke ville glemme alle episoderne der var sket inden vi blev kærester med det samme og at der ville gå noget tid før de var helt væk fra mine tanker, men sådan er sagen ikke. Selv to år efter, er jeg sygeligt jaloux og samtidig angst for at miste ham og, at han kunne finde på det igen. Jeg går fuldstændig i panik, hvis der er det mindste og når han går i byen er min krop på ingen måde til at holde ud at være i. Men hvor længe kan jeg lade ham bøde for det? Han ved udemærket godt, at jeg er jaloux og det er noget vi snakker meget om, emn samtidig er han også klar over, at han måske selv har været en smule skyld i det. Jeg har meget svært ved at stole på ham, men jeg synes heller ikke han fortjener han jeg skal være så overvågende. Det skal siges, at han tager det meget pænt. Han har selvfølgeligt været sur og træt af det nogle gange, men langt de fleste gange hvor jeg får det dårligt og nærmest går helt i panik over det, så tager han det pænt og er forstående. Han har frivilligt givet mig koden til hans messenger, så jeg ikke på noget tidspunkt har skulle være nervøs for hvad han lavede eller hvem han skrev med. Det har jeg været rigtig glad for især fordi jeg har kunne følge med. I starten var det en ting jeg måske kunne tjekke når han var i byen eller til en fest, men nu er det som om, at det er blevet en glidebane for mig. Jeg føler konstant trang til at logge på den og tjekke, hvem han nu har skrevet med, men ofte sker der jo ingenting, som jeg på nogen måde kan tillade mig, at være ked af det over eller jaloux. Mit størte ønske er egentligt at alle de her tanker og bekymringer skal forsvinde, for jeg er jo nærmest bekymret hver dag og det er hverken fedt for mig eller min kæreste, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har både købt nogle kurser over nettet og nogle bøger, som eftersigende skulle hjælpe, men det har det ikke gjort. Det værste er, at når der ikke er opstået en situation, så jeg jeg sidde og tænke "hold op hvor er jeg åndssvag når jeg reagere sådan, næste gang skal jeg virkeligt tænke mig om", men så ligeså snart der opstår en situation, så går mine tanker fuldstændig amok og min mave gør ulideligt ondt. Hvad skal jeg gøre er det endeligt spørgsmål, som der nærmest ikke er nogen der kan svare på. Det er på ingen måde til at holde ud, men jeg håber dog stadig på noget hjælp.
På forhånd tak!
Svar:
Hej med dig.
Først og fremmest, hvor er det godt, du skriver. Jeg kan godt forstå, du er ked af, at tankerne omkring jalousien overfor din kæreste fylder så meget i din hverdag. Det lyder rigtig krævende og udmattende. Samtidig lyder det også forståeligt taget jeres historie i betragtning, som for mig at se bærer præg af, at du dengang ikke vidste, hvor du havde ham. Dermed ikke sagt, at jalousi-tankerne ikke kan komme til at fylde mindre, og jeg håber, du kan bruge mine tanker som et skridt på vejen dertil. Jeg skriver ’mine tanker’, fordi jeg ikke kan give dig én løsning til dit spørgsmål om, hvad du skal gøre, men forhåbentligt alligevel hjælpe.
I selve dit spørgsmål om, hvad du skal gøre, og generelt i det, du skriver, fornemmer jeg en følelse af fortabthed, ukontrollerbarhed eller måske noget tilsvarende. Jeg ved ikke, om det svarer til sådan, som du har det, men hvis det er tilfældet, kan jeg godt forstå det. De her følelser kan nemlig være forbundet til angsten for, at du mister ham, som du nævner, du har. Fordi dette ”worst-case-scenario” af at miste én i sidste ende er uden for éns hænder, kan det netop give følelsen af at være hjælpeløs, af ikke at have kontrol. Som jeg læser det, du skriver, kunne dette godt være det, der for dig opleves som jalousi. Jeg nævner det for at lade dig vide, at der er en helt logisk grund til, at du føler dig jaloux. Måske det kan give dig en større forståelse for, at du føler, det du gør?
Du spørger, hvor længe du kan lade ham bøde for det. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig frustreret omkring dette, men det er meget almindeligt, at oplevelser af tillidsbrud tilbage i tiden sætter sig i én, som en form for spor. Det spor gør, at angsten for, at en lignende ting vil gentage sig, kan vende tilbage igen og igen. Det skaber som regel et behov for kontrol i én – kontrol over, at det man er angst for, netop ikke skal gentage sig.
Min første tanke i forbindelse med det er, at det, at han har givet dig adgang til sin messenger, kan fortælle dig, at han i hvert fald ikke har noget at skjule, og at det er hans forsøg på at være fuldstændig gennemsigtig overfor dig. I det du skriver, hører jeg også din anerkendelse af hans åbenhed og forsøg på at vise dig tillid. På trods af denne bestemt fine intention, tænker jeg alligevel, at det kan blive problematisk i forhold til opbygningen af din tillid til ham. En angstprovokerende præmis ved tillid er netop manglen på kontrol over den anden. Min overvejelse er derfor, om det ikke kan tænkes at modvirke din tillid til ham, at du kan holde øje med hans beskeder? Du nævner, at det er begyndt at føles som en glidebane. Måske det kan fortælle dig, at det slet ikke giver dig den ro, som var meningen, men i stedet mere stress og ubehag? Det tager tid at kunne give slip på kontrollen og have det okay med det. Det tager tid, fordi det også kræver, at du får tillid til dig selv til at du ikke behøver at tjekke ham. Tilliden kan du først oparbejde efter flere gange på dybt vand – dvs. flere gange hvor du ikke får følelsen af kontrol ved fx at tjekke hans beskeder, men accepterer uvisheden.
Når du skriver, at dit største ønsker er, at alle de her tanker og bekymringer skal forsvinde, kommer jeg til at tænke på, om accept i form af en afstand til de her tanker kunne være første trin? Det lyder måske lidt modstridende, men svære tanker virker ofte endnu mere dominerende, når man kæmper i mod og forsøger at få dem til at forsvinde, fordi de så faktisk får lov at fylde mere hos én. Et redskab til at skabe afstand til sine tanker, som du måske kan forsøge, er at give dine tanker overskrifter, når du opdager, du tænker dem. Eksempler på tanke-overskrifter: ”kontrol”, ”tjek hans mobil”, ”jalousi”, ”angst” eller det, der lige passer.
Alt nyt kræver tålmodighed og indsats, og ud fra dit brevkasse-spørgsmål lyder det som om, du er meget motiveret for, at der skal ske en ændring. Det er noget af det vigtigste – så det er allerede et rigtig godt udgangspunkt. Du skriver, at jalousien er noget, dig og din kæreste snakker om. Det lyder, som om I på den måde er fælles og åben omkring det, der er svært. Det er en rigtig stærk og vigtig kvalitet for et forhold, og noget I kan bruge til at opbygge tillid.
Jeg håber alt det bedste for dig og din kæreste.
De bedste hilsner
Emma
Relateret indhold
Musik og billeder.
Musikværkstedet og Kunstværkstedet samarbejder om temaet: Musik og Billede. Vi vil gerne have dit bud.
Eksempel: Et billede fra Tegn Selv....
Vejleder. har svaret på dette spørgsmål
3
Hjælpe min ven med at tabe sig
Hejsa jeg er en dreng som har sagt ja til at hjælpe mine bedste ven høre mig af om jeg ville hjælpe ham så sagt jeg ja der ville jeg gerne men der problemer han ville rigtig gerne tabe sig men han synes det er svært at få sig til at løbe foran andre og han er ikke glad for at tage i et...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Cyberhus - er det ikke blevet langsommere?
Hej med jer!
Så, overskriften siger meget.... Er Cyberhus ikke blevet lidt langsommere til at svare på vores breve?... Måske er jeg bare selvoptaget, hysterisk og forkælet...
Jeg var selv sendt et brev ind, for en uge eller mere siden Ca, og det var et virkelig følelsesladet brev,...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
