Kære du

Jeg synes at det er rigtig godt at du valgte at skrive herind, selvom du ikke helt vidste hvordan du skulle beskrive det. Jeg kan nemlig godt forstå at du er blevet lidt usikker på hvordan det kan være at du pludselig har fået de her følelser, når du før havde det helt anderledes.

Det er meget almindeligt at man som teenager kommer igennem mange forskellige slags følelser og udgaver af sig selv. Der er nemlig rigtig mange ting man skal til at tage stilling til og især når man begynder på en ny skole. Selvom dine klassekammerater er søde og du føler dig godt tilpas, kan det godt være en stor omvæltning at starte på en ny skole. Det er meget anderledes at gå i folkeskole i forhold til gymnasiet. Folkeskolen er et sted man går i mange år og man kender dem man har gået med ud og ind. Man har ofte de samme lærere i mange år og de kender en rigtig godt, fordi de har fulgt en i mange år. Der er altså noget trygt og genkendeligt over folkeskolen, som er meget anderledes på gymnasiet. Her har du flere lærere og ofte nogle du ikke kender og som ikke kender dig. Du skal være mere selvstyrende og hvis du har brug for hjælp skal du selv spørge om det. Der er altså ikke noget at sige til at du kan mærke at der er sket et eller andet i den her overgang. Det er faktisk helt naturligt og noget som jeg tror mange andre end dig oplever.

Når det hele er lidt usikkert på skolefronten kan man godt få lyst til at finde fred og ro et andet sted, fx i sit hjem. På den måde bliver din familie og dit værelse til det trygge sted hvor du kan slappe af og være mere dig selv. Men det er især i starten at det er på den måde. Efterhånden som du bliver kendt på gymnasiet og mere tryg, tror jeg at du vil opleve at det er ok at være der. Men hvis nu du mærker at du ikke får det bedre og at de her følelser bliver ved med at fylde så synes jeg at du skal reagere.

Det er rigtig svært at føle sig ensom når man er alene og jeg tænker at det er noget der kunne være godt for dig at snakke med nogen om. Det virker til at du er tæt med din mor og jeg tænker på om du ville kunne fortælle hende om dine tanker og hvordan du har det for tiden? Ved at fortælle andre om det tror jeg at du vil opleve at det er lidt nemmere at være i, fordi du ikke skal have tankerne alene. Din mor kan støtte og hjælpe dig. Jeg tænker samtidig på om du mon har en veninde som du kunne fortælle det til? Det kan være at der er nogle af dine veninder der har haft samme slags følelser og at I på den måde kunne være fælles om det.

Hvis du en aften sidder og er ensom så kan du overveje at komme på Cyberhus' 1-1 chat en aften. Der er åbent tirsdag til torsdag fra 18-22 og her kan du snakke med anonyme voksne rådgivere der kan lytte og måske komme med flere ideer til hvad du kan gøre.

Jeg håber at du snart får det bedre og at du kan snakke med din mor eller en veninde omkring det der fylder meget. Det er nemlig rigtig svært at gå rundt med de her tanker selv, men det bliver altid lidt nemmere når man deler dem med andre.

Kærlig hilsen Marianne