undskyld.

brevkassespørgsmål

undskyld.

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 1 uge siden

undskyld for hvad jeg har skrevet natten over.. jeg er bare så vred over en masse ting.. jeg er vred over at jeg ikke føler trængen til at leve. jeg ved ikke om de deles om de mail i får. men som i mon nok kan læse hvis i sætter dem sammen, er en vred, fortvivlet person. en person der mangler kærlighed, omsorg.. mit problem er bare at jeg intet føler når min familie holder om mig med tårer i øjnene, og tikker og ber mig om at jeg ikke vil gøre noget dumt, efter de gået i seng.. problemet er bare at jeg gør noget dumt hver gang de er gået i seng.. f.eks.s det startede bare med at jeg drak 3 øl og begyndte at tude og fik selvmords tanker/forsøg/ jeg er ikke stolt af det.. det har givet mig nogle virkelige grimme ar. men pointen er at jeg føler ikke nogen glæde over hvad der sker for andre. og hver gang der sker noget godt i mit liv, f.eks. når en af mine venner inviterer mig i tivoli eller noget, så det øjeblik jeg væk fra tivolit og min kammerat, så søger jeg med det samme min ensomhed.. og det er altid om natten jeg begynder at gøre dumme ting.. f.eks. jeg har tager 3 mirtrazapin piller og 8 alopam piller inden for en 40 minutters tid.. og det værste ved det hele er. jeg ved jeg overlever. jeg ved at når de andre står op om en time elller 2 så ser de mig. og de vil endten indlægge mig på psykiatrisk skadestue igen/ eller vil de gå hele dagen herhjemme og ikke lade mig være alene et sekund.. jeg vil prøve at forklare hvordan det skete sidst jeg forsøgte selvmord som skete for 1/2 uge siden. jeg stak mig først dybt i en blodåre, og bagefter begyndte jeg at skære, men der var bare ikke noget som helst blod der gad at flyde.. så jeg render tit rundt på nettet, og forsøger at finde lidt info og blodårer osv. f.eks. efter jeg havde stykket mig (halvt dybt ( i armen begyndte jeg at proppe nogle knuste piller ned i armen, og en masse aske, og bagefter brænde det sammen med en cigaret, da jeg havde et lille håb om jeg ville få blodforgiftning .. Som Sagt. Jeg er et sørgeligt menneske. Jeg en dreng i slutningen af teenagerne som bare mistede flammen i sig.. Jeg bedte faktisk til Gud for omkring en måneds tid siden.. ---- Jeg bedte egenetlig bare om - om det kunne være muligt at få en ren tavle, ligesom den han gav mig ved min dåb. nå. nu det morgen.. endnu en dag er kommet frem, og endnu en dag der kræver at jeg skal ud og spisemorgenmad sammen med familien.. kan ikke vente til om 16 timer når det bliver nat igen. skriv et par strofer hvis i føler det mon kan hjælpe mig*?

Svar: 

Hej med dig..

Det har været en hård nat for dig og jeg kan godt læse i dine indlæg, at det er hamrende svært lige nu. Jeg håber rigtig meget, at du alligevel fik lidt søvn og du skal vide, at jeg vil gerne prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Jeg vil gerne give dig et samlet svar, fordi så tror jeg det bliver mere overskueligt for dig. Derfor har jeg læst dine 3 andre indlæg og svarer samlet her.

Jeg har tænkt lidt over hvordan jeg skulle bygge mit svar op til dig og har besluttet mig for at inddele det i 3 afsnit, med en overskrift som er din egen formulering. Grunden til at jeg har gjort det, er for også at vise dig, hvor meget du faktisk har fået skrevet i nat og hvor meget du ved om dig selv og alle de følelser der pisker rundt inden i dig nu og har gjort det siden din mor døde. Jeg er faktisk ret imponeret over alle de ting du ved og har tænkt over, og det er meget vigtigt hvis vi skal tænde et håb inden i dig - og det skal vi.

Men lad os kaste os ud i det sammen...er du klar?

1. "Levet i mørke så længe"

Du beskriver, at du har levet i mørke siden din mor døde for 5 år siden og at du nu får medicin for din depression. Du beskriver meget præcist, hvordan du har prøvet at begå selvmord og hvordan du skader dig selv om natten, når familien sover inde ved siden af. Det er faktisk så svært nu, at du på en måde har givet op og har besluttet dig for at dø, men at det er svært fordi familien bliver kede af det. Alle de her følelser gør dig bange og det kan jeg rigtig godt forstå.

Det at miste sin mor i en ung alder, kan være et hårdt slag og gøre en rigtig ked af det i lang tid. Når man bliver ramt af sorg, som du blev da din mor døde, er det helt normalt at føle mørke, ensomhed og smerte inden i.

Så skal man have hjælp til at håndtere den smerte og have hjælp til at leve med den, så man ikke bliver ved at være inde i det mørke som du fortæller. Det er simpelthe for hårdt. Hvis man ikke får den rigtige hjælp, så sker det jeg tror du har oplevet, nemlig at mørket bliver endnu mere kraftigt og det hele bliver bare endnu mere uoverskueligt. Det kan faktisk blive så svært, at lige pludselig kan man kun se selvmordet som en mulighed.

Det mørke er faktisk noget farligt noget, fordi det er som det bare suger en masse ting ud af en. Det suger overskud, håb, livsmod, ideer og handlekraft ud af en....Så det er ikke fordi du ikke har muligheder og håb, du kan bare ikke se dem lige nu, fordi mørket skjuler det hele for dig.

2. "Hvad er meningen?"

Jeg synes det er rigtig synd for dig, at du ikke har fået den hjælp du har brug for. Fordi du og din familie har faktisk været til læge og du er blevet indlagt, så I har faktisk gjort en masse rigtige ting.

Og jeg kan godt forstå du undrer dig over det. Desværre er den psykriatiske skadestue kun et akut tilbud og selvmordstruet bliver tit reddet den dag de har prøvet at begå selvmord og måske bliver de en ekstra dag.

Medicinen kan faktisk være en god ting, fordi det kan hjælpe en ud af den værste mørke og være med til at skubbe dig i den rigtige retning. Men jeg kan godt høre på dig, at du har brug for noget mere, nemlig behandling og støtte af professionelle til at komme ud af det mørke du er i lige nu.

Og der er muligheder og det skal vi ind på nu..

3. "Jeg har brug for håb"

Det er her jeg løfter hatten i respekt for dig, fordi selvom det hele bare vælter for dig lige nu, så kan du se ind i dig selv og mærke at du har brug for et håb, at du har lyst til at blive hørt.

Det er livets fakkel der brænder inden i dig og som mørket ikke har kunnet slukke og det er så stærkt. Det er også grunden til at jeg synes du skal udskyde din beslutning om at dø et stykke tid.

Du kan altid tage den beslutning om at dø, men hvis du først dør, så kan du ikke give den fakkel og det lys inden i dig selv en chance mere, så er det slut.

Så det første jeg synes du skal gøre er, at lave en aftale med dig selv om at du udskyde din beslutning om at dø i 2 måneder. Fordi i de to måneder skal du prøve de tre ting jeg nu lister op:

1. Du skal til lægen i dag kl. 14 og hvis du ikke når at læse mit svar til dig, så må du gøre det her efter du er kommet hjem fra læge.

Din læge skal forstå dig og vide hvor svært det er for dig. Derfor skal du bruge de evner du har for at skrive og få skrevet et brev eller en mail til ham. Her skal du faktisk skrive mange af de samme ting som du har skrevet i nat. Bare giv den gas, det hele skal ud. Og det gør ikke noget det ikke hænger sammen, bare skriv løs. Du er også velkommen til at vise ham det sidste du har skrevet her og mit svar, måske er det nemmere for dig.

Grunden er, at mange gange så går vi og tror, at vi har sagt det hele eller at de andre nok kan regne ud at det er svært, men det er ikke altid sådan. Og hvis de vigtige personer ikke ved hvordan du har det, så kan de heller ikke hjælpe så godt.

Jeg foreslår, at din læge henviser dig til klinik for selvmordsforebyggelse fordi du har brug for hjælp nu. Hvis han ikke vil det, så prøv at ring til dem selv alligevel.

2. Det andet du skal gøre er, at bruge nogle af de muligheder der ligger derude, for at få snakket om det mørke. Og der er masser af folk der vil hjælpe di og jeg har fundet 3: Kig forbi chatten her i Cyberhus, her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med og som gerne vil lytte og hjælpe. Det samme er der på livslinien og de er hamrende gode at snakke i telefon med. Du skrev også, at du havde spurgt Gud om ikke du kunne nulstille det hele og så kom jeg til at tænke på Peter Tast, som er gadepræst i Skanderborg. En præst kan være super at snakke med om livet og døden og det behøver ikke at handle om Gud og Jesus hele tiden. Giv ham et kald eller en sms.

3. Det sidste jeg synes du skal gøre, er, at være meget ærlig over for din familie. Jeg synes det lyder til, at du har en dejlig familie som bekymrer sig for dig. Fortæl dem at du tager lidt for mange piller om natten, at du skader dig selv og at det bare er så svært lige nu.

Så kære dig...De her tre ting du skal gøre, handler om at du ikke længere skal gå alene i mørket. Du skal være sammen med nogle voksne, som sammen med dig kan hjælpe dig til at se den fakkel der lyser inden i og det liv som stadig ligger derude til dig. Ligesom jeg er sammen med dig i mørket lige nu.

Din mor er død og den sorg vil du altid bære rundt på. Men din sorg skal ligge tæt ved dit hjerte, lige ved siden af alle de dejlige minder du har af din mor. Din mor lever videre inden i dig og sammen med hende kan du blive stærkere igen og komme ud af mørket.

Jeg håber jeg måske har været med til at blæse lidt til den flamme inden i dig og at du kaster alle kræfterne ind på at give livet en chance mere..

Jeg håber du får et godt møde hos din læge i dag..

De bedste hilsner fra

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program