Ulykkelig
Ulykkelig
Jeg er en pige på 16 år, der lige er startede på gymnasium efter et fantastisk efterskoleår. Jeg har altid haft det lidt svært med selvtilliden, eksempelvis fordi jeg er ordblind, og jeg har svært ved at stå frem med min personlighed. Dog plejer jeg at være glad, men siden jeg er startede på gymnasiet har jeg fuldstændig mistede mig selv.
Da jeg valgte gymnasiet viste jeg godt det ville blive hårdt, men jeg er overraskede over hvor hårdt det tager på mig fagligt og socialt. Det skal siges at jeg altid laver mine lektier, og at jeg endda bruger længere tid på det end lærerne siger. Alligevel er jeg åbenbart ikke god nok til gymnasieniveauet. Da jeg startede prøvede jeg at flette ind i klassen socialt, og det gik fint, da de andre er rigtig søde. Da der var gået nogle uger, og jeg begyndte at få en hverdag på gymnasiet, kom jeg ofte hjem, og lå og græd i min seng. Jeg var første og fremmest ked af det på grund af at jeg ikke så en mening i min hverdagsrutine.
- I timerne prøver jeg at leve op til det her niveauet.
- Efter skole når jeg nærmest kun at lave lektier.
- Pigerne i min klasse er søde, men jeg har ikke rigtig noget til fælles med dem og de snakker ikke rigtig om ting jeg interesser mig for. Og selvom det selvfølgelig var rart de gade tage mig ind i deres gruppe, var jeg ikke specielt glad, hvilket jeg synes er en vigtig del af at være veninder.
Derfor valgte jeg selv, ikke bevidst, men lige så langsomt, at trække mig ud af pigegruppen. Nu er jeg pænt ensom, men følger bedre jeg har tid til at fordybe mig i timerne og lektierne. Der er bare det, at jeg stadig ikke er glad. Jeg græder ikke mere, men jeg sover over mig, og når jeg kommer hjem fra skole ligger jeg først og sover to timer før jeg går i gang med mine lektier. Jeg har lyst til smøger hele tiden, den bedste tid på dagen er aftensmaden, hvor jeg har min familie og jeg har rigtig svært med at læse, fordi jeg ikke kan koncentrere mig. Så mit billede af gymnasiet og nogle fede ungdomsår er ret ødelagt. Jeg har på det sidste besluttede at jeg ville begyndte at være glad, og så må det koste hvad det vil. Jeg er startede til tegning, jeg laver aftaler med gamle veninder, og jeg prøver så godt jeg kan at samle min familie med filmaftner og gåture. Jeg hører en masse musik, drikker te og hygger om mig selv, men det hjælper ikke rigtig. Jeg har kun fået mere travlt, og jeg skal stadig igennem en ensom og hård gymnasiedag. Hertil aften tog jeg forskellige depression teste på nettet, og selvom jeg er ret sikker på jeg ikke lider af depression , har jeg ifølge testene en svær depression , så derfor tænkte jeg, at jeg ville skrive her ind med dilemmaerne:
- Burde jeg prøve at starte på et nyt gymnasium og få en ny start?
- Har i nogle råd, der måske kan gøre min tankegang mere positiv og give mig livsglæden tilbage?
Hilsen Cille
Hej Cille
Jeg vil gerne starte med at rose dig. Ikke kun fordi du skriver til Cyberhus.dk og deler dine tanker og følelser, det er flot i sig selv, men også fordi du faktisk er velformuleret og god til at formidle dine tanker og følelser på skrift, på trods af din ordblindhed. Det er ikke alle der kan det, så sejt gået!
Når jeg læser dit brev, kan jeg godt høre på dig, at gymnasiet ikke helt har levet op til dine forventninger. Det kan også være en svær overgang, at gå fra folkeskole/efterskole til en ungdomsuddannelse. Det kan både være fordi der stilles større krav til det faglige, men også det sociale kan være svært. Det jeg tænker kan være svært, er ligesom det du beskriver; at man skal finde nye venner og finde sin rolle i en ny klasse. Man skal også finde sig selv igen, da gymnasiet ikke kun handler om lektier og timer, men også kan handle om fester og sociale aktiviteter, som måske sætter én i nogle situationer som man ikke helt er tryg i. Hvis det er nogen "trøst" for dig, kan jeg fortælle dig, at du absolut ikke er den eneste som har prøvet at føle de ting som du føler. Det er helt almindeligt at man lige skal vænne sig til den nye situation og finde ud af, hvor man passer ind. Det som jeg hæfter mig ved, er dog at du lyder til at det går dig meget på og det er derfor rigtig godt at du skriver og deler de tanker du går med.
Når jeg læser dit brev, popper der nogle spørgsmål op i mit hoved. F.eks. tænker jeg på om du har talt med dine forældre om hvordan du har det? Grunden til, at jeg kommer til at tænke på det er, at jeg synes det er vigtigt at de ved, hvordan du går og har det og du får talt med nogen om det. Jeg synes iøvrigt at det er super godt gået, at du har forsøgt at tage sagen i egen hånd og gøre de ting, som du ved, gør dig glad. F.eks. som du skriver, at opsøge gamle venner, hygge om dig selv og starte til tegning. Jeg får i hele taget en fornemmelse af, at du gør en stor indsats for at tilpasse dig din nye situation.
Et af de andre spørgsmål som jeg kommer til at tænke på er hvorfor du har valgt gymnasiet som ungdomsuddannelse? Er det pga. en særlig videregående uddannelse du gerne vil tage eller om det mon var forventning om gymnasie livet? Grunden til at jeg kommer til at tænker over det, er at jeg overvejer om det kunne være en mulighed for dig at skifte ungdomsuddannelse? Måske til noget andet end gymnasiet? Det kan være at du i virkeligheden vil trives meget bedre i en anden retning. Måske et sted, hvor du kunne være mere kreativ? Grunden til at jeg forslår det er, at jeg kan høre på dig, at det faglige fylder meget for dig og det kan være enormt hårdt, at hele tiden føle at man ikke slår til, altså at man ikke er "dygtig nok". Det er selvfølgelig noget du bedst selv kan mærke nede i din mave om er rigtigt eller ej og det hjælper ofte at tale med en studievejleder omkring det. Studievejledning kan man få på sin skole og ellers kan man altid kontakte studievalg, som ligger flere steder i landet. Bl.a. i København, Århus, Aalborg, Odense og Herning. De er også at finde på nettet under adressen www.studievalg.dk. Her er de rigtig gode til at forklarer og fortælle om de mange muligheder man har, i valg af ungdomsuddannelse.
Jeg vil ønske dig alt muligt held og lykke fremover, jeg håber du finder den helt rigtige vej for dig. Hvis du har brug for at vende dine tanker en anden gang, er du altid velkommen på Cyberhus chatten. Her sidder de klar ved tasterne og klar til at lytte.
De bedste hilsner
Helle N.