Hej med dig

Tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan godt forstå at du er træt af at du ikke altid kan regne med din mor, og det lyder hårdt at du tidligt har måttet tage ansvar i barndom. Jeg vil prøve om jeg kan hjælpe dig med dine spørgsmål..

Du spørger hvad det kunne være, som gør at din mor er sådan. Det er rigtig svært at svare på, når jeg ikke selv kan snakke med hende eller se hvordan hun opfører sig. Men du skriver at hun vist har været til psykolog, og jeg sidder og tænker at jeg håber, hun stadig går til det, for på det du skriver, lyder det til at din mor har nogle ting hun kæmper med lige nu, som jeg synes er godt hvis hun får hjælp til, så det ikke går ud over dig og resten af familien.

Du spørger også hvad du i din situation skal gøre. Jeg synes det er godt at du har prøvet at snakke med din mor en dag, hvor hun ikke var i tilstanden – selvom jeg godt kan forstå det var svært, fordi det var rart når nu hun lige var ”normal”. Men jeg synes alligevel det er det rigtige at gøre, selvom du kan mærke hun ikke er glad for at snakke om det. Jeg tænker det vigtigste bare er, at du får sagt at du synes det er rigtig ubehageligt, når hun er sådan og at du ikke helt ved hvad du skal gøre. Måske kan du opfordre hende til at fortsætte hos psykolog, og måske kan I snakke om hvordan hun tænker du skal reagere, når hun er i den tilstand...

Jeg kan ikke læse ud fra det du skriver, om du bor helt alene med din mor, eller om din far også bor der. Hvis han gør, så synes jeg du skal tale med ham om det også, så du måske kan finde støtte hos ham, de dage hvor din mor er i hendes tilstand. Hvis du bor helt alene med din mor, vil jeg foreslå dig at snakke med en lærer på din skole, som du har det godt med. Din lærer kan hjælpe dig med at få talt om de ting der er svære, plus han/ hun kan også hjælpe dig med nogle muligheder for at få hjælp til at få det til at køre bedre derhjemme.

Jeg håber du har mod på at tale med din mor noget mere om hvor svært det er for dig, på hendes gode dage – så hun kan blive lidt mere opmærksom på det, og jeg håber også at du vil tale med en anden voksen; din far, en lærer eller en helt tredje voksen, du har det godt med – så du kan få noget støtte og råd til, hvordan du skal klare hverdagen, når din mor har de svære dage.

Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers skal du vide du altid er velkommen på chatten til en snak eller til at skrive igen.

Mange tanker fra Heidi