For travl til venner, familie og mig selv.

brevkassespørgsmål

For travl til venner, familie og mig selv.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Sidste år var jeg hjemme senest 14:15 hver dag, og lavede INTET da jeg kom hjem.. Bildte mig selv ind at jeg godt kunne lide det, men til sidst på året blev jeg rigtig sur på mig selv, fordi jeg tog mig selv i at gå glip af tingene og melde mig ud af en masse ting og aldrig se mine venner, enten havde de for travlt ellers gad jeg ikke..

I år har jeg ændret helt på planen! Mandag, tirsdag, onsdag går jeg hjemmefra klokken 08:00, og er hjemme klokken tidligst 20:00.. Torsdag kommer jeg hjem 1 time efter skole, spiser og tager så over og hænger ud med nogle venner på "vores sted", og så er jeg hjemme lidt over 22.. Fredag er der jo nogengange fester, ellers er man sammen med vennerne, og så kommer man hjem lørdag morgen oftest.. Lørdag har jeg præst i 4 timer, og søndag gudstjeneste og så oveni det plejer jeg at tage ud på en gård jeg hjælper på, hvor jeg rider heste, flytter køer,lufter hunde, fodrer katte og generelt hjælper til.. Og som du nok kan høre, så er min uge hurtigt gået.. Først og fremmest så kan jeg liiiige nå de her ting og tider med hensyn til lektier, og skole generelt og forberedelse af blandt andet min undervisning til arbejde og hjemmetræning udover mine forskellige sports..  Det er godt nok også på et hængende hår.. Kan mærke jeg ikke har haft den bedste kontakt med mine venner og veninder i det her skoleår, fordi de eneste tidspunkter vi har set hinanden er hvis de er taget med mig et sted hen med et formål, ellers har det max været 1/2 time, fordi jeg skulle videre. Jeg har en del veninder som bor ret langt væk.. og dem har jeg slet ikke snakket med.. Det gør mig supr ked af det.. Og føler jeg svigter min familie(f.eks. den anden dag spurgte min mormor om vi kunne være sammen nogle timer, og var nødt til at sige nej fordi det ikke passede i mit skema, og har ikke set hende virkelig længe, og min 4 årige fætter spurgte om jeg ville se ham spille fodbold og hente ham, som jeg elsker, men kunne ikke).. Problemet er også bare det, at jeg er virkelig bundet, mine 3 jobs kan jeg ikke sige nej til, mine ekstra undervisningsfag har jeg ikke brug for ifølge min lærer, men vil rigtig gerne have dem med på vejen og føler det giver mig en masse selvtillid i skolen, præst er obligtorisk, min træning gør at jeg har overskudet og energien og formen til at kunne magte alle de ting uden at gå helt ned, og den der gård jeg er på, det er et sted hvor jeg har mit frirum og hvor ingen dømmer, hvor jeg kan komme uden make up, uden regler og bare hygge rundt og hjælpe nogle dyr som er blevet mishandlede eller smidt ud på gaden.. Jeg går snart ned med stress.. og alligevel.. jeg har bundet mig til alle tingene og føler ikke der er noget jeg kan stoppe med, ikke uden at skuffe nogen..

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan sagtens forstå, at det er svært at finde en balance i at have for lidt og for meget at lave. Det lyder til at du helt har skiftet fra det ene til det andet og det kan jeg godt forstå er en omvæltning. Det kan være rigtig svært at sige fra, især hvis man virkelig gerne vil nå alt det hele. Men husk på at du også skal huske dig selv i det hele. Man kan ikke alting og det er okay! 

Du skriver i dit brev, at du føler du har mistet kontakten til dine venner og veninder og at du svigter din familie fordi du ikke kan finde tid til dem i din kalender. Det lyder på dig som om du er ked af, at det skal være sådan og jeg tror det er den følelse du skal rette dig efter. Det er rigtig godt og vigtigt at du lytter til din krop og de signaler den sender dig og det lyder til at den prøver at fortælle dig at den gerne vil lidt ned i tempo. 

Jeg tror alle kender til at have en masse ting de godt kunne tænke sig at have tid til, men man må lære at sige nogle af tingene fra fordi der ganske enkelt kun er 24 timer i døgnet. Jeg ved godt at det er meget lettere sagt end gjort.

Jeg kan godt forstå det er svært at se hvilke ting man kan undvære når man er midt i det. Man kan godt få den følelse, at hvis man først har sagt ja, så kan man ikke springe fra midt i det hele. Det kan man godt! Jeg tror alle ville kunne forstå, hvis du fortalte dem hvordan du har det og hvordan situationen er.

Måske kunne det være en ide at lave en liste med fordele og ulemper ved at stoppe med nogle af de mange aktiviteter? Det kan måske give dig et overblik over de ting der er svære at overskue inde i hovedet, hvis de kommer ned på papir. Det kunne måske hjælpe med at få truffet en beslutning.

Jeg tror også det kunne hjælpe dig at snakke med nogle om det. Evt. fortælle en forælder eller en veninde om dine tanker og følelser. Måske de kan fortælle dig hvordan de oplever at du har det eller måske de selv har oplevet noget lignende og kan give dig et råd. De kan måske også hjælpe dig med at få valgt hvad du skal gøre? Det kan uanset hvad være rigtig hjælpsomt at få snakket med nogle andre om de tanker man gør sig. Tanker kan virkelig fylde meget og derfor kan det være rigtig rart at få snakket om det.

Hvis det er for svært at snakke med en ansigt-til-ansigt med en om det, så kan du også overveje at prøve 1-1chatten her på cyberhus' hjemmeside. Det er en chat hvor man, helt anonymt, kan snakke med en voksen om de ting der fylder hos en. 

Jeg vil ønske dig held og lykke med det hele og håber at du kan bruge mit svar!

Venlig hilsen Astrid

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program