Træt af livet

brevkassespørgsmål

Træt af livet

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 12 måneder siden

Jeg er 14 år, og er pt. indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, og dette er min 4. indlæggelse... (jeg har Aspergers, depression og psykose) Jeg er så tom indeni lige nu og jeg har mest af alt lyst til at bare tude og give op. 

De andre 2 dage (er indlagt på 3. dag) har været svære med voldsom selvskade, har fx. et rødt mærke i panden og der har været blod på væggene efter jeg har slået hovedet i væggen. Jeg blev indlagt efter endnu et mislykkedes selvmordsforsøg hvor jeg forsøgte at springe ud foran et tog, blev stoppet af en forbipasserende og sammen med en anden ringede han til politiet og min mor fandt mig i området og tog mig med hjem. Blev indlagt dagen derpå.. Er så træt af det her liv og ikke mindst lukkede afdelinger. Jeg knytter mig meget til en af de voksne på afdelingen, og jeg får det nærmest skidt hvis hun ikke er i nærdheden eller kan være sammen med mig. Jeg vil bare gerne hjem snart og magter ikke det her cirkus mere... 

Svar: 

Kære du,

Jeg vil starte med at sige: hvor er du virkelig sej og modig, at du skriver herind med dine tanker! Det er ikke nemt at gå rundt med så mange tunge tanker og det lyder til at du går igennem en rigtig svær tid. Det er ikke nemt og jeg kan sagtens forstå du har brug for en pause. Du har fortjent at få det bedre og nyde et almindeligt liv som en hvilken som helst anden 14 årig!

Det er vigtigt at få luftet sine tanker, det vil sige fået skrevet dem ned eller sagt dem højt. Når tankerne er indeni, så får de lov at fylde og vokse sig større. Til sidst kan man næsten ikke være i sin egen krop fordi man får det så skidt. Måske er det noget du genkender? Jeg synes derfor det er rigtig sejt, at du har skrevet dine oplevelser og tanker ned i dette brev til cyberhus. Jeg håber du kan bruge mit svar og at du finder en måde du kan få det bedre og bedre kan håndtere trangen til selvskade, som jeg også hører fylder rigtig meget for dig. 

Der er mange grunde til at man kan finde på at skade sig selv. Jeg kender jo ikke den præcise grund til, at du gør skade på dig selv, men jeg vil alligevel prøve at skrive et par ord om det. Måske kan du genkende nogle af mine tanker om det?
At gøre skade på sig selv kan være en måde at gøre en psykisk smerte eller frustration fysisk på. Så mærker man smerten som en fysisk smerte og måske kan man ligefrem se den med sine egne øjne, fx. som et rødt mærke i panden, som du beskriver i dit brev. Man kan derimod ikke se, at man har Aspergers, eller at man lider af en depression, eller har psykoser. For nogle kan selvskade blive en måde at holde alt det psykiske ud på, fordi man "flytter" smerten indefra og ud til noget fysisk, som andre og måske man også selv bedre kan se og forstå. På den måde kan man sige at selvskade bliver en måde at håndtere tingene på og lige i det øjeblik man gør det, der hjælper det måske faktisk på hvordan man har det. Problemet er bare ofte, at den psykiske smerte kommer tilbage og nogle oplever at den bliver værre, og så ender det med at man bliver nødt til at selvskade igen og igen og for nogle bliver man også nødt til at gøre det mere og voldsommere for at det hjælper på den psykiske smerte. Nogle ender faktisk med at føle, at de bliver afhængige af at selvskade. På den måde kan man ende i en ond cirkel, som kan være rigtig svær at komme ud af igen. Og så har man brug for hjælp til at komme ud af den onde cirkel med at man har brug for at selvskade, fordi det at gøre skade på sig selv faktisk bliver endnu et problem, man skal håndtere. I stedet for at det hjælper på den psykiske smerte er det blevet noget som er et problem i sig selv, fordi man ikke kan få det stoppet igen. Måske er det noget du kan genkende?

Jeg synes det er rigtig flot at du har skrevet herind. Det er et vigtigt skridt til at få hjælp. Måske kunne du vise dit brev til en voksen du kender, enten en på afdelingen eller måske din mor? Du har nemlig rigtig fint beskrevet hvordan du har det lige nu og det kan være rigtig hjælpsomt at vide hvad du tænker og føler. Så bliver det også nemmere at hjælpe dig. Jeg ved godt at det er rigtig svært at skulle snakke om det, fordi det gør ondt, men som jeg også skrev tidligere, så er det vigtigt at få luftet sine tanker, så man ikke går rundt med det hele selv. Det bliver det ikke bedre af. Og du har vist mig, at du har det mod og den styrke der skal til, for det har du brugt til at sende dit brev til cyberhus, så jeg er ikke i tvivl om at du kan.

Et andet råd ville være, at du faktisk havde en lille bog eller et dokument på computeren, hvor du kunne skrive dine tanker ned. Alene det at få dem ud af hovedet og ned på et stykke papir, kan faktisk hjælpe en til at få det lidt bedre. Jeg ved godt, at det ikke får dine tunge tanker væk, men det kan hjælpe dig med at få lidt mere plads i hovedet at få tankerne ud. Det giver lidt ro i sig selv.  

Jeg vil også fortælle dig om en hjemmeside, hvor man anonymt kan få rådgivning af dygtige og søde voksne, der kender alt til selvskade og ved rigtig meget om det. Man kan både ringe, chatte og sms'e med rådgiverne. Det kan være rigtig rart at snakke med nogle som ved præcis hvad man mener og som måske kan give nogle gode råd til hvordan man kommer ud af den onde cirkel. Man kan også starte med at kigge på siden og læse lidt om selvskade, hvis man gerne lige vil se hvad det er for en hjemmeside først. Hvis du har mod på og lyst til at kigge på det, så finder du hjemmesiden ved at klikke her

Når man har det så svært som dig, så kan man sagtens få det sådan at man har lyst til at give op. Jeg kan godt forstå hvorfor du kan få det sådan, og derfor er det også rigtig vigtigt at du får noget hjælp. Man kan ikke klare alting selv og det skal man heller ikke. Derfor håber jeg du vil overveje mine råd til dig, nemlig det at få snakket med en voksen du er tryg ved om det, skrive dine tanker ned og måske også finde noget hjælp på hjemmesiden. Du er også altid velkommen til at skrive herind til Cyberhus, enten i vores brevkasse eller i vores chat, hvor du kan chatte anonymt med en voksen rådgiver. Du finder vores chat her. 
Selvom det nogle gange kan synes håbløst, så er det muligt at få det bedre og det er det også for dig. Det kræver noget arbejde og jeg ved godt at det ikke bliver let, men jeg er sikker på at du har hvad der skal til for du er en stærk pige! 

Jeg håber at du får noget hjælp til at få det bedre. Det har du fortjent! 

De bedste hilsner,

Astrid 

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program