Tankerne køre rundt..

brevkassespørgsmål

Tankerne køre rundt..

brevkassespørgsmål af
Caro
17 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Kære Brevkasse..

Jeg er en syttenårig pige, som lige er starte på HF…

Jeg kunne bruge meget langtid på at skrive om min livshistorie. Men jeg vil i stikordsform lige hurtigt ridse det op:

·         Fortidigt født – hertil problemer, motoriske , osv.

·         Overvægtig

·         Form for mobning, mest psykisk – udenfor fælleskabet, bagtalere, kommentarer, osv.

·         Ensomhed, depression, selvmordstanker

·         Lavt selvværd og selvtillid

·         7.Klasse = Julemærkehjem = mere tro på mig selv = kom tilbage, men det hele var det samme = overvægtig igen.

·         Kom i noget kaldet Ventilen – ven til en. Fik det bedre, det holdte mig oppe.

10.Klasse = efterskole = det fedeste år.. med musik!

 

Det er det hele i grove træk. På efterskolen fik jeg det bedste skoleår jeg længe har haft, og det er takket værd alt det musik der var! selvom det sociale var en stor udfordring, og jeg døjede med socialangst, men fik brudt den lidt de sidste par uger, efter jeg havde været til samtale med en psykoterapeut…

 

Sommerferen var meget lang og ensom.. De sidste uger, dukkede en person fra min folkeskole op i mine tanker… Vedkommende blokerede mig på de sociale medier – uden grund. Var først venner med vedkommende, men blev så slettet, og jeg tilføjede igen – men efter et par dage var jeg blokeret. Det gik mig meget på – fordi jeg havde jo intet gjort ? Samtidig har jeg nok haft et ”crush” på vedkommende, men nok også fordi, vedkommende går til en sport – jeg selv, på en måde sindssygt gerne vil blive sej til.

 

På HF – er vi langt flere drenge end piger. Samtidig med det, kender mange hinanden i forvejen, i sær drengene. Det gør det svært, fordi man så næsten allerede har dannet klikker/grupper.

 

Mit selvværd er tildeles meget lavt, og jeg tror ikke på, der er nogle der kan lide mig.. Jeg har fået en lille venne-flok, men der er andre jeg gerne vil prøve at være sammen med.. Men fordi de kender hinanden i forvejen + mit lave selvværd…Er jeg på barbund, og skide bange… Fordi jeg har alle de værste skrækscenarier i mit hoved… Afvisning... Som jeg har oplevet for tit, og gør så skrækligt ondt.. + De bryder sig sikkert ikke om mig.. Det kan jeg nærmest fornemme..

 

Den ene fra den gruppe, har jeg også anmodet om venskab på Facebook – men vedkommen har det ikke svare, men bare ladet den ligge. Men til gengæld, blevet venner med en masse andre nye.. Det gør mig faktisk irriteret, men jeg bliver også såret... Vedkommen kan da i det mindste så bare afvis den så!

 

Jeg var til min første rigtige privatfest hos en veninde.. Der var der 2 drenge, søskende. Snakkede meget godt med den ene følte jeg.. Jeg blev venner med ham på facebook.. og skrev til ham nogle dage efter.. Bare et enkelt hej J Han har set den men ikke svaret – det går mig på – når jeg så for af vide, at min veninde, at hun lige har skrevet med ham. Den anden, tilføjede jeg som ven – men har ligesom ham fra min klasse – ikke accepteret den! Men er blevet venner med andre..  Samme gælder en fra min parallelklasse...

 

Ved godt – det lyder åndssvagt… Men det sårer mig bare ekstremt meget, fordi jeg har været igennem alle de ting jeg har. Jeg er blevet sindssyg stærk – men der skal bare stadig ingen ting til, før jeg kan føle mig slået..

 

Jeg er 17, og det først nu – jeg føler at jeg er begyndt at leve ”teenagelivet” Alle de andre år, og især de sidste par år, hvor festerne, osv. Begyndte – har jeg bare haft et nærmest endnu mere sort liv, hvor alt var forfærdeligt end da jeg var yngre, og også havde det svært..

 

Det hele bunder nok også ud i at, jeg så gerne vil have venner, og ja.. nok også en kæreste.. Suk..  Lige fortiden kan jeg næsten falde for alle.. Jeg har alle disse vidunderlige tanker, drømme, fantasier, hvad man nu skal vælge at kalde dem – om ja, et liv, hvor jeg har en der elsker og holder af mig.. En rar følelse – som jeg jo bestemt har manglet, og også manglet fra vennesiden.. fordi jeg ikke rigtig har haft nogle relationer, og slet ikke nære..

 

Hvad skal jeg gøre ? Mine tanker kører rundt i et stort kaos.. Hvad skal jeg gøre for at få folk til at lide mig ? Være som dem ? Begynde at ryge , som nogle af dem gør ? Skifte stil ?  Finder jeg nogensinde en kæreste? Hvorfor falder jeg altid for dem, der er nogle Idioter rent ud sagt? Er jeg god nok ? Hvad skal jeg gøre med mit selvværd? Er min selvtillid også okay? Fordi jeg ved da at jeg er god til en masse ting..  I hvert fald nogle ting! Hvordan giver jeg slip på gamle ”følelser”/person som jeg tænker på?

 

Jeg vil bare så gerne ind de ”Sejes” flok.. Føle mig accepteret blandt alle.. Ikke at jeg skal være venner med alle.. Bare føle mig god nok.. Og at der ikke er nogle der som sånnen har noget imod mig.. For jeg gør jo intet! Jeg er bare mig som er overvægtig, og kan virke meget stille, og måske afvisende.. selvom jo bare har et brændende mål om at få venner, og også drenge venner..

 

Knus, den 17 årige fortvivlede pige.

 

 

 

 

Svar: 

Kære fortvivlede pige. 

Det lyder til, at du ikke altid har haft det nemt og oplever mange udfordringer i din hverdag, hvor du oplever at være alene og ikke god nok. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har skrevet ind til os med alle de her tanker, for det kan være hårdt at gå med selv. Og nogen gange er det bedste man kan gøre, når tankerne kører rundt, det er at få dem ned på skrift, så man bedre kan få et overblik over dem.  

Jeg fornemmer i dit brev, at det særligt er følelsen af ensomhed og at være udenfor fællesskabet, som fylder rigtig meget for dig. Og det kan jeg også godt forstå! Det er aldrig rart at føle, at man ikke er ønsket eller ikke er accepteret. Og det er naturligt, at man så får de her tanker, som du har med, om du overhovedet er god nok. Det kan være rigtig hårdt at have de tanker, og det kan være rigtig ødelæggende for en. Men på trods af at du oplever de her hindringer for at blive en del af fællesskabet i din klasse og på HF, så synes jeg, at det er rigtig sejt af dig, at du vender de negative tanker til handling, og hvad du kan gøre for at blive en del af fællesskabet. Men først og fremmest tænker jeg, at det er vigtigt, at du får det godt med dig selv. 

Du spørger til, hvad du skal gøre med dit selvværd, og om din selvtillid også er okay. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man styrker sit selvværd og selvtillid, og desværre kan det tage lidt tid, men med træning og øvelse, så kan det vende og blive bedre. Til at starte med er det godt, hvis man er opmærksom på alle de gode egenskaber og styrker, man besidder. Noget som det lyder til, at du allerede er opmærksom på, da du ved, at du er god til en masse ting. Men det handler også om at vide, at man er god nok, uanset hvad. Og det kan godt tage lidt tid at overbevise sig selv om, særligt når man ikke har oplevelsen af at have mange succesoplevelser. Det er derfor vigtigt, at du siger til dig selv, gerne dagligt, at du er god nok! Men også at du får nogle succesoplevelser i din hverdag. Og det kan være alt fra at skrive en god aflevering til at lave en plan over gøremål, og så nå dem. Til at starte med vil det være godt, hvis du kan sætte dig nogle mål, som du ved, du kan nå, og som du ved, at du kan få succes med. Og så kan du prøve at kaste dig ud i noget større efterfølgende.. Det kan fx være at starte til den sport, du havde drømt om at blive god til, eller starte en samtale med en, som du ønsker at være venner med. Selvom du føler, at du er en stærk person, så er det helt forståeligt at blive såret, når du har oplevelsen af, at der er nogen, der ikke vil være venner med dig. Og særligt på Facebook kan det være hårdt, fordi det er en ret direkte afvisning i modsætningen til "virkeligheden". Og det er hårdt for de fleste. Men hvis du kan holde fast i, at du er en stærk person, der har overkommet meget i dit liv, så tror jeg, at du kan komme langt. 

Du skriver, at din tid på efterskolen var det bedste skoleår i dit liv. Jeg tænker på, om du kan finde tilbage til nogle af de ting, der var gode og se, om du kan få det ind i din hverdag igen? Du skriver, at du talte med en psykoterapeut, som hjalp med din sociale angst. Måske er det noget, du skal overveje at prøve igen? Det kan være godt at tale med en professionel om de tanker og de ting, man går igennem, som kan være svære at håndtere selv. Det kan måske også hjælpe dig til at bryde ud af din "skal", hvor du, som du selv beskriver, er meget stille og måske også virker lidt afvisende.

Jeg kan godt forstå, at du ønsker at være en del af de "sejes" flok og derigennem føle, at du er god nok. Det kan være en svær balance mellem, hvad man skal gøre for at blive accepteret. På den ene side synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at du er tro mod dig selv og ikke går på kompromis med dine værdier og holdninger eller den du er, såsom at begynde at ryge eller skifte stil. For det er vigtigt, at de mennesker, du omgiver dig med og som er dine venner, accepterer dig for den du er og ikke hvad du prøver at være. Men på den anden side kan det også være rigtig godt at prøve at overskride nogle af sine grænser, for at møde nye mennesker eller blive en del af de grupper, der er på ens skole. Jeg tænker ikke, at du behøver at skifte stil, men hvis der er noget bestemt, som du synes er sejt eller som du godt kan lide ved de personer, du gerne vil være venner med, så kan du godt blive inspireret af det. Fx hvis der er noget ved den tøjstil, de går i, som du også godt kan lide, så kan du jo prøve at se, om det også er noget for dig. Den letteste måde at begynde en samtale med nogen på er at have noget til fælles, så måske du kan holde lidt øje med, hvad de andre går op i, og se om det også er noget for dig. Det kan også være godt, hvis du er tilgængelig, altså hvis du er der, hvor de andre også er. Det kan være lidt hårdt hele tiden at skulle være på, men måske du kan prøve det i en periode og se, om det virker og du kommer til at snakke mere med dem. 

Du fortæller om, at du har en masse drømme og håb for fremtiden. Det synes jeg er rigtig positivt, og jeg håber at du vil holde fast i dem. Det er rigtig godt at have drømme, da det som regel er dem der motiverer os. Så selvom tingene er lidt svært nu, så håber jeg ikke at du vil give op om din drøm om at få en masse nye venner og en kæreste. Du spørger, om du overhovedet finder en kæreste. Det kan jeg selvfølgelig ikke love, men hvis du er meget opsøgende, og særligt hvis du får det bedre med dig selv, så er jeg sikker på, at chancerne er gode. Tit er det først når man virkelig begynder at elske sig selv og stole på, at man er god nok, at det bliver lettere at finde en kæreste. Og det kan være, at grunden til at du føler, at du kan falde for alle lige nu eller du falder for nogle idioter er, at du rigtig gerne vil have en kæreste, at du stopper med at være kritisk over for dem, og det kan jeg også godt forstå. Men jeg tænker, at det er mindst lige så vigtigt, at du får det så godt med dig selv, som du kan have det. For når du ved, at du fortjener at være sammen med en, som vil holde af dig, som du er, så tror jeg også, at du vil blive mere kritisk over for, hvem du har lyst til at være sammen med. 

Du spørger, hvordan du kan slippe gamle følelser. Det kan være ret svært, og desværre er der ikke en opskrift på det. Men jeg tænker, at det er en god idé at holde dig beskæftiget, hvis det er en person, som fylder meget i dine tanker. For så kan du prøve at distrahere dig selv. En anden ting der kan være godt er, hvis du kan prøve at tænke på de negative ting ved personen. Det kan være godt, hvis man kan blive mindet om, at det er en god idé ikke at have noget med den person at gøre, og så på den måde slippe de gamle følelser. 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine tanker til at få inspiration til, hvordan du kan få det bedre med dig selv og til at blive en del af fællesskabet i din klasse. Husk på at du er en stærk og modig pige, og jeg tror på, at du kan nå dine drømme. Husk også, at du altid er velkommen i chatten, hvis du har brug for at snakke mere om det eller få nogle flere råd.

Mange hilsner

Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program