Hej med dig.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er rigtig glad for at du skriver ind. Det lyder til at du ikke har det særligt godt for tiden, så derfor vil jeg gerne rose dig for at skrive herind. Jeg kan godt forstå, hvis det ikke er let at skulle fortælle om de ting der er svære for en, og jeg synes at det er rigtig flot, at du er så ærlig omkring, hvordan du har det. Det er altid det første skridt til at få det bedre.

Det lyder til at dit fokus på din krop og mad virkelig begyndte at fylde meget fra da du gik på efterskole. For mange er efterskolen en god tid, men det er også en omvæltning med en ny hverdag og nye mennesker, og der er faktisk en del som oplever at tage på efter et efterskoleophold. Jeg kan godt forstå, at det må have været svært for dig at tage 15 kg på, og selvom du har tabt det igen, så kan det være svært også at ændre sit billede af sig selv igen. Du skriver, at du er langt fra tilfreds med din krop. Det er aldrig rart at føle, at man ikke er god nok eller man ikke kan lide det billede man ser, når man kigger sig i spejlet. Det lyder til, at du virkelig er bange for at tage mange kilo på igen, og derfor har lavet en meget stram kostplan for dig selv. Ud fra det du skriver, så lyder det dog ikke til at du spiser nok. Jeg kan godt forstå, at det må være svært at give helt 'slip' fra sin kostplan, men det lyder til at din plan er kommet til at handle om at spise så lidt som muligt, og det synes jeg ikke lyder så godt. 

Du skriver, at du ikke føler dig helt normal længere. Det lyder det også til at du virkelig har sat nogle høje krav til dig selv og til hvad du må og ikke må, og jeg kan godt forstå, at det ikke altid lykkes dig at overholde kun at spise en lille portion aftensmad, da kroppen har brug for meget mere for at kunne fungere optimalt. Men ved at du laver den her stramme kostplan og holder nøje øje med hvad du spiser og laver, så lyder det til, at du opnår en form for kontrol. Og jeg kan forestille mig, at det på en måde må være rart at opleve at have kontrol med sin krop og med sin kost, særligt når man har prøvet at tage meget på, og derigennem have oplevet ikke at have kontrol med sin krop - måske er det noget du kan genkende? Men det lyder til, at din kontrol med din kost og motion har fået en så central rolle i dit liv, at det faktisk styrer det. Du skriver, at du er begyndt at aflyse aftaler, fordi du ved at det vil involvere mad. Jeg kan godt forstå, at det er svært bare at begynde at spise og slippe den her kontrol, og det kan være nemmere at være i omgivelser, hvor man ved at man kan styre det, men samtidig tænker jeg, at det ikke er et så godt tegn, at du vælger at isolere dig selv, og stopper med at se dine veninder. Det kan nemlig være et tegn på, at dit fokus på mad er ved at overtage dit liv stille og roligt.

Jeg tænker lidt på, at det ikke lyder til at der er så meget plads til glæde og spontanitet i dit liv, fordi du har planlagt alt omkring din kost. Og jeg kan forestille mig, at det må være rigtig ubehageligt ikke at føle, at man kan spise det man har lyst til, fordi man ellers får en masse negative tanker og skyldfølelse. Du skriver, at du ønsker at kunne spise hvad du vil uden at have dårlig samvittighed. Så på mig lyder det som om, at du faktisk handler imod dine egne behov, og det som du i virkeligheden har lyst til. Men det lyder også til, at når du så følger dine behov, så kan du komme til at overspise, og bagefter bebrejder dig selv, og bliver skuffet og ked af det over dig selv, når du så mister kontrollen eller når du ikke kan kaste op. Men du skal vide, at vi ikke kan styre alt, uanset hvor meget vi gerne vil det. Og særligt sin krop kan være svær at styre, og det kunne lyde til, at du får det meste af tiden undertrykker dens behov for mad og næring, og når du så giver efter, så kan det være svært at kontrollere noget. Så jeg kan godt forstå, at det er svært at finde en mellemvej. Men jeg tror, at det er vigtigt at du spørger dig selv, hvad du virkelig har lyst til og hvordan du bedst muligt kan komme derhen? Det kan være rigtig svært at gøre selv, så derfor vil jeg anbefale dig at kigge på hjemmesiden for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade som både har en telefon- og chatrådgivning, som du kan kontakte. Du kan også vælge at møde op på en af deres kontorer i landet til en uforpligtende samtale. Jeg ved godt, hvis det er svært at skulle gøre, og måske føler du dig ikke helt klar til det endnu, men måske kan du starte med at kigge på deres hjemmeside og se om du kan genkende noget af det de skriver om spiseforstyrrelser?

På det du skriver, så lyder det også til, at du godt ved, at det ikke er helt godt for dig ikke at spise så meget og at have så meget fokus på det. Du skriver fx at du ikke vil gøre dine forældre bekymret over at du ikke spiser så meget. Jeg tænker  lidt på, om du mon vil have mod på at fortælle dem om, hvordan du har det med dig selv og din krop? Jeg ved godt, at det er svært at skulle fortælle, men i og med at du har skrevet herind i dag, så kan det være, at du på et tidspunkt kan samle dig mod til at snakke med dem om det, så de kan støtte dig bedst muligt igennem det. Det kan også være, at du der er en anden voksen i dit liv, som du er tryg ved, og som du kan snakke med, eller måske en god veninde. Det kan hjælpe rigtig meget, at snakke med nogen om alle de svære følelser og tanker, man går rundt med. Ofte dækker et stort fokus på mad over noget andet i livet, som er svært, og ved at have meget fokus på mad, så kan man undertrykke ens andre følelser. Så måske er der noget, som du er ked af, men som er svært at håndtere - og måske kontrollere, og derfor kan det være lettere for dig, at fokusere på mad og på din krop? Ved at snakke om det, kan det være at du kan finde ud af, om der er noget andet som fylder for dig, og som dit fokus på mad måske prøver at dække for. Hvis det er for svært at fortælle det til nogen du kender, så er du altid velkommen i vores 1-1 chat til en snak om de forskellige ting, der er svære for dig, og som fylder meget.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ved godt, at det er svært at acceptere sig selv og lære at elske sig selv og sin krop, og det ikke er noget der kommer lige pludselig. Men jeg tænker, at du kan prøve at øve dig i at rose dig selv og din krop ved hver dag at skrive mindst én ting ned ved dig selv eller din krop, som du godt kan lide. Det kan være hvad som helst, dit hår, din næse, et personlighedstræk osv. Og hvis du så skriver dem ned, så kan du løbende finde dem frem igen, så du kan kigge på dem. Du kan også vælge at hænge det op, så du hurtigt kan kigge på det, og minde dig selv om det. Jeg ved godt, at det ikke er helt nok til at elske din krop, men det er en start at have fokus på det, som du godt kan lide, fremfor det som ikke kan lide.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og vil overveje at snakke med nogen om, hvordan du har det.

Mange hilsner
Pernille