Selvmordstanker

brevkassespørgsmål

Selvmordstanker

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Jeg er en tidligere cutter, som længe har haft selvmordstanker.

Jeg overvejer kraftigt at tage mit ejet liv. Jeg kan ikke se det lyse i at leve mere.

I min klasse snakker vi meget om personlighedsforstyrrelser. Og det har fået mig til at tænke over om jeg har en personlighedsforstyrrelse.

Jeg håber i kan give mig svaret.

Svar: 

Kære dig

Det lyder som om du er i en periode af dit liv, hvor det er svært at være dig, så svært at du har tanker om at tage dit eget liv. Jeg synes det er så godt at du skriver det herind, fordi jeg så kan fortælle dig, at du fortjener at leve, og jeg er sikker på, at der er muligheder derude som er meget bedre for dig, end at vælge livet fra. 

Du skriver, at du er tidligere cutter, og jeg er glad for at du skriver tidligere. Hvor er det vild sejt, at du er stoppet med det, det må kræve stor styrke og vilje. Når man cutter, kan det måske være fordi man går rundt med en indre smerte, som er uoverskuelig, og det måske derfor virker bedre at mærke smerten på sin krop rent fysisk. På den måde, kan man måske holde svære følelser og tanker væk for en stund. Men det er en dårlig strategi, så jeg synes det er virkelig flot og godt gået at du ikke gør det længere. Men det må være vildt hårdt, at du stadig har svært ved at se det lyse i livet, og jeg tænker på, om du mon har nogen, at snakke med om hvordan du har det? De tanker du har, må være rigtig tunge at bære på selv, og jeg tænker derfor, at det ville være en rigtig god ide at snakke med en du har tæt på dig. Så har du mor, far, moster eller anden du kan snakke med det om? Selvom det måske kan virke meget grænseoverskridende, at snakke med nogle om at du har selvmordstanker, vil det være et skridt på vejen til, at du får det bedre. Det er nemlig helt okay, at vi mennesker nogle gange har brug for hjælp og støtte en gang i mellem. Vi ikke kan klare alting selv, og især når det hele er svært, er det rigtig rart, at have nogle, man kan dele sine tanker med, vi er her for at hjælpe hinanden. Så jeg håber, at du har mod på at tale med en om det - måske kan I sammen finde ud af, en måde du kan få hjælp til at få det bedre. 

Der er mange mennesker, der på et tidspunkt i deres liv, vil have tanker om at slutte deres liv, men bare fordi man har sådan nogle tanker, behøves det faktisk slet ikke at betyde, at man har lyst til at dø. Det kan være en tanke, som føles som en mulig løsning, hvis livet bliver for uoverskueligt i en tid, men der er rigtig langt fra tanke til handling. For hvis man tager sit eget liv, er det ikke kun alt det svære der slutter, men også alt det gode og fantastiske, som jeg er sikker på, der også er i dit liv, selvom det måske nogle gange føles som om det er usynligt. Men jeg tror på, at der er mennesker du holder af, og ting som du godt kan lide at lave - prøv at tænk på dem når de svære tanker kommer. Jeg tror også på, at du har drømme - du kunne fx prøve at forestille dig, hvordan dit liv ser ud om 10 år, hvis du helt selv kunne vælge? Hvad laver du, hvad spiser du, hvem er du sammen med, hvor er du henne? hvilket tøj har du på osv.? Hvis du har lyst, kan du fx skrive den her fremtidsdrøm ned på et stykke papir eller på din telefon. På den måde kan du prøve at minde dig selv om, at der er en fremtid derude, som venter på dig. Så har du mulighed for at finde det frem, og læse det, når du har brug for det. På livslinjens hjemmeside, har de både telefon, brevkasse og chatrådgivning hvor der sidder nogle rigtig dygtige rådgivere, som har stor erfaring med at hjælpe mennesker med tanker om selvmord. Hvis du har lyst til at læse mere om det, eller kigge på deres rådgivningstilbud, kan du prøve at trykke her

Du skriver i dit brev, at I har snakket meget om personlighedsforstyrrelser i din klasse, og at du nu er begyndt at tænke på, om det er noget du har. Jeg tror, at der er mange, der kan genkende det her med, at hvis man hører om noget, fx en bestemt lidelse, er der nogle ting, som man synes passer på en selv. Men selvom der er det, behøves det slet ikke at betyde man har lidelsen. Jeg kan ikke svare på, om du har en personlighedsforstyrrelse, da det er en vurdering en psykolog eller psykiater laver ud fra en masse forskellig viden. Men en personlighedsforstyrrelse er en diagnose, man oftes først får som voksen, så jeg synes ikke det er noget, som du skal tænke på om du har. Når man er i din alder, sker der rigtig mange ting med hele ens identitet, både personlighed og krop, fordi du er i en periode, hvor du udvikler dig så meget. Derfor kan det måske også nogle gange være svært at finde ud af hvem man egentlig er - hvad man godt kan lide, hvad man ikke kan lide osv. Det kan forståeligt nok være rigtig forvirrende og måske svært at være i, men det er naturligt, fordi at der sker så mange ting. Hvis du tænker meget over det her stadig, kunne det måske være en mulighed for dig at snakke med din klasselærer om hvor meget det fylder? Eller nogle af de andre i klassen - mon nogle af de andre synes der er nogle ting der kunne minde om den måde de er på?   

På dit brev lyder det som om, at det er svært at være dig, og du har tanker om at tage herfra. Men jeg tror på, at du nok skal klare det. Du har vist din styrke ved at stoppe med at cutte, og ved at skrive herind om dine tanker. Jeg tror på dig - du skal nok komme ud på den anden side, og igen se det lys, som du lige nu har svært ved at mærke. Jeg sender alt varme og lys din vej og ønsker at du snart får det bedre. Husk på at du er god lige nøjagtig som du er, og vi har brug for dig her i livet, fordi der kun er en af dig. Du er helt unik - og det er din styrke. Hvis du har lyst, må du selvfølgelig altid skrive til hos igen her i Cyberhus, både her i brevkassen og i vores chatrådgivning, hvor der er rådgivere klar til at lytte. 

Bedste hilsner

Annika

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program