selvmord

brevkassespørgsmål

selvmord

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 1 uge siden

mit liv er lort..kan intet alle har hadet mig..jeg har prøvet, ingen gider snakke med mig, især fordi det altid r det samme emne..Magen til fordømmende møgsvin har jeg aldrig set før. min lære startede med hele paletten rundt og gav migskylden fordi d andre elever ikke kune lade mig være. Da jeg så nævner at jeg haet at gå i skole fordi ingen gad mig ogsykisk torturede mig, bad han mig fortælle om det, hvilket jeg gjorde, dog kortfattet da jeg hader at tale om det og har fået det bearbejdet + at det er ved at være længe siden. . Dette fortalte jeg til minllære som så siger til mig at jeg overdriver da vist og det da bestemt ikke er et voldeligt forhold og at han lige sad og blev bekymret for at jeg var blevet banket sønder og sammen og så er det bare teenagefnidder, som vi nok var lige skyldige i. Hvorefter han så sagde, at så var det nok ikke mobning. (på trods af at jeg forsøgte at tage livet af mig selv så lagt var jeg nede, hvilket jeg fortalte).

Jeg tabte simpelthen underkæben af ren chok. De år med mobningen ødelagt mit liv, sendte mig en kæmpe depression og var ved at tage livet af mig flere gange. Jeg har brugt årevis på at komme mig over det og jeg skammer mig så frygtelig meget over det. Ingen ved det, stort set. Det var som om mine indvolde blev revet ud idet mit livs værste år pludselig blev bagatalliseret på den måde og alt det jeg har kæmpet med psykisk de sidste mange år for at forene mig med det der er sket i forsøget på at lære at leve med det, blev revet i stykker som et tyndt stykke papir.

Jeg sidder tilbage nu, så vred at jeg slet ikke kan sætte ord på det - men værst af alt er at jeg er helt på bar bund og føler at ingen kan hjælpe mig, når dem der skulle have hjulpet mig, gør sådan noget her.

har i søde ord eller trøstende råd modtages de med varme...

Svar: 

Kære dig

Jeg kan læse, at du har haft det hårdt i skolen og at du har følt dig mobbet. Du føler, at det er længe siden, og at du har fået bearbejdet dine oplevelser fra din skoletid. Jeg læser, at der for nylig har været en oplevelse på din nuværende skole med dine klassekammerater og lærer, som du føler har været for meget for dig. Du skriver, at du føler, at din lærer har negliereret dine tidligere skoleoplevelser. Det kan være rigtig hårdt, at der bliver revet op i noget fra fortiden, som man så føler ikke bliver taget seriøst, og jeg forstår godt dine frustrationer.

Du skriver også, at ingen gider at snakke med dig, fordi det altid er det samme emne. Jeg går ud fra, at emnet måske kan være, at det er mobningen fra din skoletid, og at du forsøgte at tage livet af dig selv. Sommetider kan vi mennesker godt have brug for at snakke, snakke og snakke omkring nogle forfærdelige ting, der er sket i vores eller andres liv. Og sommetider, når vi selv snakker om vores egne oplevelser, gør vi det, fordi vi faktisk har brug for at få at vide, at vi er ok, som vi er. Og når andre har brug for at snakke om andres forfærdelige ting, så gør vi det oftest, fordi vi i bund og grund har svært ved at forstå det forfærdelige noget ved andres liv. 

Hvis det er dig, der har brug for den følelse af, at du er okay, tror jeg, at du skal overveje muligheden i at snakke med dine klassekammerater og venner om nogle helt almindelige hverdagsting. Det kan faktisk nogen gange være svært at tale med andre om helt almindelige hverdagsting, hvis man føler, at man skylder at forklare sig selv ud fra de hårde ting i ens liv. Men du er ikke kun hende, der blev mobbet og forsøgte at tage sit eget liv. Prøv at tale med dine klassekammerater og venner f.eks. om, hvad de lavede igår, hvad de skal efter skole, hvilket musik de hører, hvad de skal i weekenden osv. Jeg tror du vil opleve, at I har flere ting til fælles nu, end hvad I ikke har til fælles. Og det kunne måske give muligheden for, at der kunne ske noget spændende nyt i dit liv. De første gange du tager initiativ til at snakke om noget andet end du plejer, kan det godt være, at det ikke helt gik, som du regnede med. Men det er en start, og det er mulighed for, at der sker noget nyt. Det bliver nemmere og bedre for hver gang. Og til sidst vil dine klassekammerater og venner også opdage, at du også er andet end din fortid. Og du vil måske også opdage muligheden for, at du er mere end din fortid.   

Hvis du oplever, at det er dine klassekammerater eller din lærer, som du føler altid vil snakke om dine forfærdelige ting, og træder for langt ind i dit private liv, og vil tale om dine private ting, så er det faktisk helt vildt sejt f.eks. at sige, "ved du hvad, jeg synes ikke, at jeg har lyst til at tale med dig/ jer om det her, fordi det bliver for privat, så kan vi stoppe den her snak nu." I forhold til, hvis dine klassekammerater bliver ved med at snage, så kunne en mulighed være, at lave den gamle afledningsmanøvre at snakke uden om, f.eks. "hey, så I den der nye serie igår?" Og det er også altid accepteret bare at gå, hvis det bliver for vanskeligt, men god ide er, at sige det, f.eks. "Jeg synes det er lidt for hårdt nu, så jeg går lige ud at får noget luft."

Jeg bemærker også, at du skriver, at alle har hadet dig. Jeg tror du skal holde dig fast til den sætning, at du føler, at nogen engang har hadet dig. Jeg tror, det er vigtigt, at du slipper dine tidligere oplevelser, ved at tænke, at nu er du et nyt sted med nye mennesker og nye oplevelser. Giv dine nye klassekammerater og venner muligheden for at lære dig at kende som den du er nu. Giv dem muligheden for at lære dig at kende, hende, som er kommet videre fra mobningen. Jeg tror, det er vigtigt, at du tænker, at alle du møder på din vej godt kan lide dig. Giv dem chancen for at lære dig at kende. Du er ikke kun hende, der blev mobbet og forsøgte at tage dit liv. Du er meget mere!  

Jeg læser også, at du skammer dig over dine tidligere skoleoplevelser. Men det har du ingen grund til. Jeg tror, du skal se det som, at det er fortid, og det er noget, som har gjort dig stærkere, og at du har lært dine egne grænser at kende. Du har lært det tidligere end de fleste, og det er hårdt. Men se det, som en kvalitet ved dig selv og brug det godt. En mulighed for at bruge det godt er, som sagt, også at sige fra.

Jeg får lidt oplevelsen af, at der i dit brev er en masse, du måske har brug for at tale med nogen om. Husk du har altid muligheden for at kontakte os på chatten, hvis du har mere brug for at vende noget specifikt.

Husk du er helt okay, som du er, og at du er mere end din fortid.

Alle de bedste tanker til dig - Varmeste hilsner Thilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program