Sårer alle og sådan lidt..

brevkassespørgsmål

Sårer alle og sådan lidt..

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej..Jeg er en dreng på 14.

Jeg er nu sammen med min kæreste nr.2 begge de piger jeg har været sammen med har jeg været utro,sagt jeg ville knuse, tage hævn, få dem til at lide osv..jeg er ret god til at såre mennekser. Selv min mor får jeg til at græde, når jeg gør et eller andet dumt, bryder en aftale eller sådan..selvom jeg tænker nu skal jeg opføre mig ordenligt (ihvertfald mht visse ting), bliver jeg ved med at såre/være ond mod min eks(bedsteven) og kæreste. Jeg  ved stadig ikke hvad jeg vil mht, ret mange ting. Jeg gør alt det jeg ikke må..behanlder mine medmennesker ret dårligt..jeg ønsker jo at en hvis person (min eks lol..) fortæller mig jeg betyder alt for hende, hvilket jeg fandt ud af her den anden dag jeg aldrig har gjort, for hun mener hendes tidligere kæreste var den eneste ene (han døede imens de var sammen).
Nå men både min nuværende kæreste og min eks, har det virkelig skidt, de selvskader begge to og min eks har selvmordstanker osv..Har det også selv rigtig skidt, så ved at ingen af dem jeg kender behøver at jeg behandler dem så dårligt, og alle får det værre nør jeg er sådan..

Vil bare gerne vide hvordan jeg holder op med at såre andre, og derved også mig selv..ønsker bare at have en person i mit liv, hvor jeg føler det er rigtigt..alt virker totalt håbløst..hjælp...

Svar: 

Hej med dig!

Det er selvfølgelig ikke særlig godt, at du er ond ved og sårer andre. Men det er til gengæld rigtig godt, at du godt ved, at det er forkert og ønsker at lave om på det. Det at du skriver herind, viser mig også, at du rigtig gerne vil ændre på det, og blive bedre til ikke at såre andre, og det er rigtig godt. Jeg tror at mange andre, som ofte behandler andre mennesker dårligt, nogle gange glemmer at tænke over, hvorfor de mon behandler andre dårligt, og hvordan det påvirker dem, de er onde overfor. Det gør du, og allerede der har du taget et rigtig vigtigt skridt hen imod at blive bedre til ikke at såre andre. Jeg tror nemlig, det er rigtig vigtigt at forstå alvoren i ens opførsel, og forstå hvordan det påvirker andre, og det virker det til, at du gør.

Du nævner, at du også selv har det rigtig skidt, og jeg tænker derfor, om det kan have noget at gøre med, at du behandler andre dårligt? Når man selv har det skidt, kan det godt være svært at have overskudet til at være god overfor andre. Hvis man har det dårligt indeni, og måske går og er lidt sur og irriteret hele tiden, så kan det virke "nemmere" at være ond overfor andre, end at være sød overfor andre. Og så er det, man kommer til at såre andre - og som du selv nævner, kommer man derigennem også til at såre sig selv. Så får man det selv endnu dårligere, og på den måde kan det blive en ond cirkel. Derfor tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du selv får det bedre. Jeg tror nemlig, at hvis du selv får det bedre, så vil det også være nemmere og komme mere naturligt for dig, at du så også har lyst til at behandle andre godt, så de ikke bliver såret og kede af det.

Det kan være rigtig svært at vide, hvordan man skal få det bedre. Det vigtigste, når man har det svært, er at snakke med andre om det. Hvis man bare går helt selv med alle tingene, så kan det være svært at få det bedre - og hvis du ikke rigtig har mulighed for at give udtryk for, hvor dårligt du egentlig har det, så er det, at det måske ender med at komme til udtryk ved, at du behandler andre mennesker dårligt. Måske er det på en eller anden måde sådan du får dine tanker og følelser ud. Men hvis du havde en at snakke med om dine tanker og følelser, ville du måske ikke have samme behov for at udtrykke det på den måde, du gør nu overfor din eks, din kæreste, din mor osv.

Når man har det rigtig skidt, som du skriver, så kan det være en rigtig god ide at tale med en psykolog. Psykologer har tavshedspligt, som betyder at de ikke må fortælle andre, hvad I snakker om. Derfor kan man føle sig helt tryg og være helt ærlig og fortælle alt om, hvordan man har det - du kan fortælle, at du har det skidt, og du kan fortælle, at du tit sårer andre, og at du faktisk rigtig gerne vil lære at stoppe med det. Så vil psykologen snakke med dig om alle de her ting og prøve at hjælpe dig. Måske har I en skolepsykolog knyttet til din skole, som du kan snakke med, og ellers vil det måske være en ide at nævne det for din mor. Du kan fortælle hende, at du har det lidt skidt for tiden, og at du godt kunne tænke dig at snakke med en om det. Så kan hun måske hjælpe dig med at booke en tid hos en psykolog. Det kan godt være lidt grænsoverskridende at skulle tale med en psykolog, men du skal bare tænke på, at psykologen har tavshedspligt, og at du ikke behøver at fortælle nogen (måske lige udover din mor), at du taler med en psykolog. Hvis du ikke har lyst til at tale med en psykolog, kunne det måske også være en lærer på din skole, du kunne tale med. En lærer, som du godt kan lide, og føler du kan stole på.

I dit brev nævner du din ekskæreste og du nævner at du ville ønske hun fortalte dig, at du betyder alt for hende. Det får mig lidt til at overveje om du mon stadig har følelser for din ekskæreste? Og måske hellere ville være sammen med hende end din nuværende kæreste?! Du skriver også, at du ville ønske, du havde en person i dit liv, hvor det føles rigtigt. Måske føles det ikke rigtigt med din nuværende kæreste, fordi du hele tiden kommer til at såre hende - og måske det ville ændre sig, hvis du fik det bedre. Men det kunne også være, at det ikke føles helt rigtigt, fordi du måske ikke er helt så forelsket i din kæreste? Hvis det er tilfældet kunne det være du skulle overveje, om du måske skulle slutte forholdet til din kæreste. Det er selvfølgelig synd for hende, hvis hun er rigtig glad for dig, og hvis hun bliver ked af, at du slår op, når hun måske har det dårligt i forvejen. Men du er også nødt til at tænke på dig selv, og måske gør det tingene lidt værre for dig, hvis du har en kæreste, som du egentlig ikke rigtig er forelsket i. Hvis du på et tidspunkt beslutter at slå op med hende, er det selvfølgelig vigtigt, at du prøver at gøre det på en god måde, hvor du ikke sårer hende alt for meget. Hvor du måske fortæller hende, at du synes, hun er rigtig sød, men at du bare lige for tiden har brug for at være dig selv og ikke have en kæreste.
Men måske er du rigtig glad for din kæreste, og ønsker at jeres forhold skal blive bedre, og det vil det måske blive, hvis du selv får det bedre, og får lettere ved ikke at såre hende og andre.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber, at du får det bedre, så du kan holde op med at såre andre og dig selv.

Mange hilsner fra Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program