Problemer med min bror

brevkassespørgsmål

Problemer med min bror

brevkassespørgsmål af
MLA
16 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Hej. Mine forældre er lige blevet skilt og det har påvirket mig og min bror rigtig meget. Jeg kan sagtens styre min temperament, men det kan han ikke. Han flipper ud over den mindste ting og råber og skriger. (han er 10 år)... Han kan råbe kælling, idiot, spasser til min mor foran folk ude i byen, hvis han ikke får sin vilje. Vi har rigtig mange gange spurgt ham at han skal tage sig sammen. Han er 10 år, hans hjerne er udviklet nok til at vide han ik skal råbe eller sige sådan noget til sin mor. Han siger undskyld hele tiden, og han kan ikke styre sin temperament  og han vil gerne styre det men han har meget svært ved det. Der var en dag hvor han havde flippet fuldstændelig ud på familien og om aften havde han sagt undskyld og han vil aldrig gøre det, og når han står op om morgenen så vil han sige undskyld til vores mor. men det endte med at han sagde til hende ''er du ikk død endnu'.. det betyder bare at han glemmer alt efter nogle timer. vi var virkelig i chok over en 10 dreng kunne sige noget... ingen af min familie vil have han skal til en børnepsykolog, så det er slet ikke en mulighed. Er der ikke noget vi kan gøre? Vi er virkelig bekymret for ham, og vi tror virkelig ikke der er håb for fremtiden. 

Svar: 

Kære du

Hvor er det godt, at du skriver herind, hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, at jeres forældres skilsmisse har påvirket dig og din bror meget. Det kan opleves enormt hårdt, når ens forældre vælger at gå fra hinanden. Når der sker store forandringer i ens base, som ens hjem ofte er, vil det også påvirke os - på forskellige måder.

Du skriver, at dine forældre lige er blevet skilt, og derfor tænker jeg også, at det er helt naturligt, at din bror reagerer. Men jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad du skal gøre og er bekymret for din bror. Min fornemmelse er, ud fra det du skriver, at det kan være at din bror reagerer på jeres forældres skilsmisse ved at være flippe ud og sige grimme ting. Det lyder også til, at han bagefter godt selv kan se, at det ikke er helt smart, som kommer til udtryk ved at han siger undskyld hele tiden. Jeg tænker, at det kan være et udtryk for, at han stadigvæk er ked af det, sur og frustreret over det, der er sket/sker. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at "komme over" en skilsmisse. Faktisk tror jeg ikke, at det er noget, man "kommer over", men at det er noget man bærer sig med sig resten af livet. Men jeg tænker, at den sorg og vrede, din bror måske føler lige nu, vil ændre sig, som tiden går. Og formentlig vil det blive nemmere med tiden. Også for dig. Det er ikke for at forsvare din bror, men for at forklare, at det måske kan være derfor, han opfører sig, som han gør. Det kan nogen gange være lettere at bære over med nogen, hvis man forstår, hvorfor de reagerer, som de gør. Men jeg forstår godt, at det er svært for dig og din familie at være i. 

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I, både dig og din bror, giver jer selv plads til at være kede af det, frustrerede, vrede eller hvad I føler. Det er helt okay og helt naturligt. Måske både du og din bror går med spørgsmål som: hvor skal vi bo? Hvordan bliver vores hverdag nu? Hvad hvis mor eller far får en ny kæreste? Er det mon min skyld? Alle disse tanker er helt naturlige, når ens forældre går fra hinanden. Og det er vigtigt for mig at sige, at det aldrig kan være hverken din eller din brors skyld. Jeg tænker, at det er vigtigt at du (og din bror) snakker med jeres forældre om, hvordan I oplever skilsmissen. Det kan være enormt svært, og måske kan du være bange for, at give dem dårlig samvittighed eller få dem til at føle skyld, hvis I fortæller, at I er kede af det. Men det er rigtig vigtigt, at I fortæller dem det alligevel - de følelser I har er almindelige, også din brors, i den situation I er i lige nu. 

Det lyder til, at du tænker meget på din bror og er meget bekymret for ham. Det kan jeg godt forstå, du er. Men det er også vigtigt, at du ved, at din bror i bund og grund ikke er dit ansvar, men dine forældres. Og at du også husker på at passe på dig selv i alt det, du står i lige nu. Og giver dig selv tid og plads til at være ked af det. Selvom din bror reagerer meget anerledes end dig, behøver det ikke nødvendigvis betyde, at hans sorg eller smerte er større end din - det kommer blot forskelligt til udtryk. Du skriver, om der er håb for fremtiden - og ja, det tænker jeg helt sikkert, der er! 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar - ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller snakke med en af vores rådgivere i chatten
Og så håber jeg, at du og din familie kommer igennem den næste tid på den bedst mulige måde.

De bedste hilsener,
Pernille

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program