Hej ”Den ikke så glade”!

For det første vil jeg gerne fortælle dig, hvor sejt det er at du har valgt at skrive til brevkassen for at få nogle råd. At fortælle andre hvordan du har det er nemlig første skridt på vejen til at få det bedre – så godt gået!
Du fortæller, at du både cutter, muligvis har en spiseforstyrrelse og at du lider af selvmordstanker – det er tre svære ting som du tumler med, og derfor er det godt at du har valgt at søge hjælp.
Både cutting og spiseforstyrrelse kan være tegn på, at man har ondt inden i. At der er noget, som man er rigtig ked af – måske noget man ikke helt ved hvad er, eller noget som er svært at snakke om. Er det måske sådan, at du har det?
Måske prøver du at glemme det, som gør dig ked af det? Problemer er bare, at jo mere man prøver at undgå at tænke på det som gør ondt, jo mere fylder det. Og jeg har hørt om flere som siger, at de så i stedet begynder at cutte eller overspise/sulte sig selv, for at glemme den indre smerte – fordi det i et kort øjeblik giver dem fred fra smerten. Problemet er bare, at det ikke afhjælper problemet, og derfor bliver det ved med at gøre lige ondt indeni. Derfor er det vigtigt, at få snakket om det som gør ondt – så man får hjælp til det rigtige problem, og dermed ikke behøver at dulme smerten ved at skade sig selv, eller overspise/sulte sig selv.
Du fortæller, at du har været hos psykolog tidligere, men at det ikke var den store hjælp. Var det måske fordi du ikke følte, at du kunne snakke med psykologen om det som gør dig ked af det? Mit råd til dig, vil nemlig være, at du skal finde en voksen som du kan snakke med om det som gør så ondt, at du bliver nødt til at cutte dig selv. Det er vigtigt, at du finder en voksen som du stoler på, og som du er tryg ved at snakke med – for du bliver nødt til at være åben og ærligt over for den voksne, hvis vedkommende skal hjælpe dig. I starten kan det være rigtig svært at snakke om det som gør ondt. Og du vil måske føle at det bare gøre dig endnu mere ked af det. Men hvis du giver det en chance, vil du finde ud af, at det faktisk bliver nemmere, og at du faktisk får det bedre af at få det fortalte til en anden. Så jeg håber, at du vil overveje at give det en chance.
I morgen skal du til læge, jeg er lidt usikker på om det er fordi du cutter og mistænker en spiseforstyrrelse? Uanset hvorfor du skal til læge, så er mit råd til dig, at du fortæller din læge hvordan du har det. Hvis du synes det er svært at sige til lægen, så synes jeg, at du skal printe dit spørgsmål og mit svar og vise ham/hende. Lægen kan så vurdere, hvilken form for hjælp du har brug for, for at få det bedre.
Udover at snakke med lægen vil det også være rigtig godt, hvis du kan fortælle en lærer på skolen om dine problemer– det kunne måske være din kontaktlærer? Jeg tror, at det vil være godt for dig, at have en på skolen, som du kan snakke med, når du har det svært.
Jeg vil også give dig nogle helt konkret råd, som du måske kan bruge, når du oplever trangen til at cutte. Jeg forestiller mig, at trangen til at cutte opstår når du bliver ked af det, og derfor handler det om, at finde ud af, hvad der kan gøre at du får det bedre i de situationer. Måske kan det hjælpe dig, at tage et langt varmt bad når du bliver ked af det, det kan måske få dig til at slappe lidt af og tænke på noget andet. Jeg har også hørt om andre, som finder ro ved at pakke sig godt ind i dynen eller et tæppe og se lidt tv eller en god film, læse en bog. Andre får det bedre af at løbe en tur. Det kan også være, at du i stedet har brug for at være sammen med andre, når trangen til at cutte kommer over dig. Hvis du har brug for at være sammen med andre, er det vigtigt, at du prøver at være social når trangen opstår.
Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad du kan gøre, for at undgå at gøre skade på dig selv – ting som kan gøre dig i bedre humør. Når du har fundet ud af, hvad det er – skal du skrive det ned på et stykke papir. Det papir skal du så finde frem, når trangen til at cutte kommer over dig – på den måde bliver du mindet om, hvad det er at du skal gøre i stedet for at cutte. Og så er det vigtigt, at du prøver at gøre det som står på listen… også selvom du ikke har lyst til det! På den måde udskyder du beslutningen om at skade dig selv, og når du så har været i bad eller været sammen med vennerne, har du måske slet ikke trangen mere.
Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig med at bekæmpe trangen til at cutte. Men samtidig er det også vigtigt, at du får snakket om, hvad det er som gør dig ked af det. For så længe du har noget indeni, som gør ondt, så vil trangen til cutte formentligt blive ved med at dukke op. Får du derimod hjælp til at det som gør ondt, så vil trangen også blive mindre.  
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har en hjemmeside som du måske vil finde interessant – du kan se hjemmesiden ved at klikke her. Hvis du har flere spørgsmål eller bare brug for at chatte lidt med en rådgiver er du altid velkommen til at kigge forbi chatrådgivningen her i Cyberhus.dk Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19.
Du nævner, at du også har selvmordstanker. Selvmordstanker kan opstå, når man står i en situation som virker håbløs fordi man ikke kan finde ud af, hvordan man skal komme videre. Her er det igen vigtigt, at du får hjælp til at finde ud af, hvad der gør dig ked af det, og hvad du kan gøre for at få det bedre. Det er virkelig flot, at du henvender dig til brevkassen for at få råd til at stoppe med at cutte – jeg håber, at du nu også vil prøve at bede de voksne du kender i den virkelige verden om hjælp. 
Held og lykke
Mange tanker
Marianne