Mor og far er skilt...

brevkassespørgsmål

Mor og far er skilt...

brevkassespørgsmål af
Sara
14 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus :)

Mine forældre er skilt og det har de faktisk være siden at jeg var 8 (6 år siden), men på en eller anden måde kan jeg bare ikke lade vær med at tænke på det... for det første er jeg mega sur på min far inderstinde for der var ham der gjorde det dumme ting... han var utro med min mor i et halvt år mens at de var skilt, men han prøvede at benægte det, så en dag gik han bare og min mor kom ind og sagde at han var gået og at han nok ikke kommer tilbage... Jeg ser min far hver anden weekend så 4 hele dage, men jeg føler mig tom indeni, jeg mangler min far his mig hver dag... men sammentidig er jeg også ked af de ting han har gjort mod mig, min storebror men mest min mor. Imorgen er det 6 år siden at han gik, jeg føler altid at Januar er en svær måned for mig, jeg husker bare tilbage på januar for 6 år siden og tænker over hvor svært jeg egentlig havde det. Jeg synes egentlig bare at det er mærkeligt at jeg stadig bliver ked af det næsten hver dag, når det er 6 år siden, og jeg føler ikke at min far ved hvor ked af det han egentlig har gjort/gør mig, jeg tror bare at han tænker at jeg ikke husker det men det gør jeg! 

Jeg ved ikke helt hvorfor at jeg skriver det her, men jeg er bare nød til at komme ud med det til en der kan skrive lidt om det til mig :) 

MVH Sara

Svar: 

Kære Sara.

Det lyder til at være nogle rigtig hårde tanker, du har. Det må være rigtig svært at være i din situation, og jeg synes det er rigtig fedt, at du kommer her. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele disse tanker med nogen, og det tror jeg også er godt for dig at gøre.

Ud fra det du skriver, forstår jeg, at du savner din far rigtig meget, men også stadig føler dig vred på ham. Det må være rigtig svært at føle både savn og vrede til den samme person samtidigt, det må være svært at være splittet på den måde. De to følelser strider meget mod hinanden, og det kan kræve utrolig meget energi og må være meget forvirrende at føle dem samtidig. Jeg tror også, at netop savn og vrede er nogle meget naturlige følelser at have, når ens forældre bliver skilt, og også i rigtig lang tid efter skilsmissen. Det er jo en helt ny hverdag, en helt ny tilværelse, man skal vende sig til, og det kan godt tage rigtig lang tid. Jeg kan godt forstå, at du kan være overrasket over, at du stadig bliver meget ked af det, men jeg tror egentlig ikke, det er så underligt eller unormalt. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at komme sig over hårde oplevelser, som skilsmisse.

Skilsmisse er svært for alle, og jeg tror rigtig mange børn, hvis forældre bliver skilt, føler sig efterladte på en eller anden måde. At føle sig efterladt af nogen, man elsker, er utrolig hårdt, og en måde at reagere på dette på, er vrede. Man bliver vred på den man elsker, fordi de kunne finde på at efterlade én på den måde. Og denne vrede kan være svær at slippe af med igen. Når du skriver, at du stadig er vred på din far, tror jeg at det kunne være rigtig godt, hvis I snakkede om det. Jeg tror, at du ville have mulighed for at komme over vreden og smerten og videre i dit liv, ved at snakke med begge dine forældre om hele din oplevelse af skilsmissen og årene indtil nu. Det vil også give dem mulighed for at fortælle og forklare dig nogle ting, som de måske ikke kunne dengang, for eksempel mere om hvorfor de gik fra hinanden. Dette tror jeg også kunne hjælpe dig med at acceptere situationen og dermed give slip på vreden til din far. Når folk bliver skilt, er det oftest for det bedste, fordi der er noget der ikke fungerer, men det kan være rigtig svært at se i øjeblikket og kan tage mange år at forstå og acceptere.

Det må være nogle rigtig store og tunge tanker og følelser du går rundt med omkring dette her, og det kan være rigtig svært at sætte ord på og få sagt højt. Jeg tænker derfor, at du måske kunne skrive det ned? Skrive et brev med dine tanker og følelser. På den måde kan du have det liggende foran dig, hvis du vælger at snakke med din far om, hvordan du har det. Og det giver dig også mulighed for at tænke godt og grundigt over, hvad det egentlig er, du gerne vil sige til ham. Jeg tror, det er en rigtig god idé at snakke med ham om din vrede og dit savn, da det er vigtigt for ham at vide. Samtidig giver det ham en mulighed for at dele hans tanker og følelser. Du skriver, at du ikke tror han ved, hvor meget han har såret dig, og at han tror, du ikke husker det. Det er også nogle smertefulde tanker at have om ham, og det kan jo faktisk være, at det gør lige så ondt på ham i virkeligheden. Jeg tror, det ville være rigtig godt for dig at få fortalt ham, netop hvor ked af det, du føler, han har gjort dig, så han kan hjælpe dig med at blive glad igen. Hvis det er for svært at fortælle ham om disse følelser ansigt-til-ansigt, er det jo som sagt en mulighed at skrive det ned, så kan du faktisk bare give ham brevet. Ligesom jeg tror, det kunne være godt at snakke med din far, så tror jeg også, det kunne hjælpe dig, at snakke med din mor om det hele. De er jo dine forældre, og jeg er helt sikker på, at de kun ønsker, at du skal være glad og lykkelig, så jeg tror, de ville gøre næsten alt for at hjælpe dig her. Det er rigtig vigtigt, at du er ærlig om, hvordan du har det og hvad der er svært i hverdagen. De er dine forældre, og de er voksne, så jeg er sikker på, at de gerne vil lytte og hjælpe dig.

Der er en rigtig god hjemmeside her, hvor du kan læse lidt forskelligt om skilsmisse. For eksempel er der gode råd til at snakke med sine forældre om vigtige ting, og også gode råd til at håndtere det at savne. Der er også nogle råd fra andre børn med skilte forældre, som jeg tænker, du også måske kunne bruge. Det er nogle gange rart at snakke med nogen, som forstår ens situation. Jeg håber, at mit svar hjælper dig, og at du snart får det bedre igen. Det er hårdt, det du går igennem, men det skal nok blive bedre.

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program