Mit Pis.
Mit Pis.
Kære Cyberhus undskyld hvis mit spørgsmål er lidt snoet jeg er ny til alt det her med online rådgivning men det er ikke det vigtige mit problem er at jeg er deprimeret og vred,..
der er 3 drenge i min klasse som jeg hader helt vildt og for at sige det mildt har jeg løst til at slå dem til blods... ;(
Som sagt det er de her 3 drenge som er problemet de mobber mig og min kæreste med hvordan vi ser ud osv...
men sådan er det jo ikke min kæreste er en mega køn pige også 14 hun er virkelig sød og sjov at være sammen med og ikke som de andre modedyr (ikke for at have noget imod folk som går op i tøj det kan bar godt blive overfladisk) og det er måske det der er problemet hun går ikke i modetøj og alt det smarte i ved men hun har skabt sin egen stil med det tøj hun nu har og på grundlag af det bliver hun kaldt (Emo) og hun er så langtfra en emo.. hun bliver kaldt Emo luder osv. hun har tit grædt og jeg har prøvet at trøste hende jeg har prøvet at forsvare hende når de 3 personer har fået det fleste andre drenge min klasse imod hende og jeg kan jo ikke klare 8 drenge som råber i kor og min kæreste er totalt imod vold for alle former og det eneste jeg kan er vel at slå for at forsvare mig og hende de 3 drenge er lige så slemme imod mig men de kan ikke få de andre drenge imod mig jeg er vel skræmmnde af mit ydre jeg er 186 høj vejer 76 kilo og går til bokning og styrke træner meget i min fritid og er generelt mere udviklet ind de andre drenge jeg har aldrig udøvet vold pga. konsekvenser som kan blive min kæreste får dårligt syn på mig og min klasse får dårligt syn på mig jeg kan jo også blive smidt ud af min skole for at tæve en anden elev og tænk på hva deres forældre vil sige jeg ved ikke engang om de kan melde mig!? jeg har altid været blid jeg slår aldrig på mensker af det modsatte køn og hader at tale nedladende om piger og vi har mange problemer med sprog i vores klasse de fleste drenge er meget sex fikseret og er generelt onde i sproget de tror alle piger er ludere og min kærestes veninder løber rundt og hvisker at jeg er en ordenlig dreng for jeg værken slår sparker eller sviner piger til og det gør mig bare endnu mere splittet jeg er stærk rigtig stærk jeg kun let hamre min klasse kamerater i gulvet og hakke dem til blods jeg er ret så ligeglad om de slår igen min smerte terskel er høj men phykisk smerte gør mere ondt en fysisk.. men igen det kan jeg bare ikke og jeg har tit ligget hjemme på min seng og grædt for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre min forældre blev også skilt for nylig og efter de gjorde det kom jeg i klammeri med min bedst ven ;( fordi jeg blev blandet ind i et rygte men min mor og far og min ven er ikke vigtige lige nu men jeg er nød til at få svar på det med de 3 drenge inden det går galt ;(
Kære dreng 14 år
Jeg kan forstå på dit brev, at du ikke helt ved, hvad du skal stille op med de drenge i klassen, der mobber din kæreste. At du tænker på at slå dem.
Jeg synes det er fint, at du har skrevet brevet her for at få hjælp. Jeg kan høre, at du egentlig ikke har lyst til at slå andre - at du har tænkt meget over konsekvenserne, hvis du gjorde.
Det er dog også tydeligt, at du føler dig meget presset af den situation dig og din kæreste er i. At mobberiet er blevet for meget for Jer begge!
Sådan som jeg ser det, vil du gerne have mobberiet til at forsvinde. Du vil med andre ord gerne "nedtrappe konflikten", så dig og din kæreste kan være i fred. Jeg kan godt forstå, at du er vred over deres opførsel og kan få lyst til at slå. Jeg tror bare, at hvis du vælger at slå dem, så bliver situationen værre. Så kan du risikere at være med til at "optrappe konflikten"!
Måske er det sådan din kæreste tænker, når hun siger at vold aldrig er en god løsning.
Jeg tænker, om I har andre muligheder for i fælleskab at få hjælp til at løse problemet? Måske er der en bestemt lærer på skolen - eller en anden voksen, som I stoler på og vil kunne tale med?
Det kunne måske være med til at løse problemet, hvis der var nogen der tog fat i de tre drenge og talte med dem? Måske var det en mulighed hvis I allesammen fik mulighed for at tale sammen, mens der var en voksen til stede? Det kunne også være, at I med hjælp fra en lærer skulle have en snak om, hvorfor modetøj betyder så meget?
Det er dejligt at høre, at du har en rigtig sød og sjov kæreste. Jeg kan også høre, at hun er en pige, der har mod til at skabe sin egen stil.
Det kan sommetider være svært at være anderledes - og ikke helt ligesom alle de andre. Det er der mange, der oplever. Særligt mange teenagere. Det er i forvejen en periode i ens liv, hvor der sker rigtig mange ting, og hvor man skal finde ud af præcis hvem man er. Mange oplever også, at de skal kæmpe med forældrenes, klassekammeraternes og lærernes billede af hvordan de skal være.
Jeg tror det handler om, at man som teenager bliver bedre til at sige "jeg er okay som jeg er, det gør ikke noget, at jeg er forskellig fra de andre".
På den måde bliver man måske ikke nær så ked af det - eller nær så vred, når nogen forsøger at mobbe en, fordi man er anderledes.
venligst Line