Mit livshistorie ;((

brevkassespørgsmål

Mit livshistorie ;((

brevkassespørgsmål af
DenUlykkeligePige
13 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej.. jeg er en pige på 13 år. på det sidste halve år, har jeg oplevet mange ting, som handler om mine forældre. Min mors veninder sagde til min mor, at min far havde været hende utro. Men de vidste ikke hvem pigen var, min mor gad ikke at tro på det, da hun så begyndte at tænke meget over det, havde hun den plan, når min far skulle køre mig og min bror i skole, slille hun ligge sin tlf under sedlen, og begynde at optage en video indtil han kom hjem igen, så min mor kunne tage sin tlf uden han vidste noget om det. den samme da, da min far tog på arbejde begyndte at min mor græde... jeg spurgte hende hvad der var galt, ds jeg så hørte videoen og på den måde de talte til hinanden blev jeg helt ked af det... han lovede hende at give slip på mig og min bror. Vi prøvede at finde du af hvem hun er, da vi så fandt ud af hvem hun er blev vi helt chokeret.. hun var 18 år, nu er hun 19, da min mor fortalte min far at hun vidste alt om det med  pigen, gik min far hjemme fra.. den nat, prøvede vi at sove, da der så var nogle der prøvede at komme ind i vores hus og stod bage ved vinduerne og grinte på en meget skræmmende måde, og da de prøvede at åbne håndtagene,gik vi ind i et lille rum, som der ikke var vinduer på, altså jo, oppe på taget, men hvordan skulle de komme derop.. de samme ting fortsat i et par uger, Og min far havde skrvet til mig det ikke passede begyndte jeg at tro på ham. Men, efter jeg var sammen med en af mine bedste veninder gik jeg forbi kirken.. jeg så dem snave.. jeg vidste ikke hvsd jeg skulle gøre så jeg løb hjem imens jeg græd.. har ikke fortalt det til min mor endnu for hun ville blive meget ked af det. min mor havde ikke råd til at betale for huslejen, for det var for dyrt.. vi skulle flytte ind i en lejlighed som vat meget billigere, men der var Hunde forbudt.. så vi blev nød til at sælge vores hund som vi holdte så meget af! Da vi flyttede ind i lejligheden havde vi ikke engang råd til at købe gardiner, så vi tog pose rundt om vinduerne.... jeg blev også mobbet af min fars kærestes søster.. som også er 13.min far havde på en måde "forladt" mig og min bror, vi så ham næsten aldrig. Min mor kunne ikke klare det mere, så hun flyttede til Tyrkiet, hun gik bare fra os.. blev så ked af det, for hun var den enestue jeg kunne stole på fra nu af... nu bor jeg hos min farmor... og jeg har lige fundet ud af at, hun hader mig, min bror og min mor.. og pga hende, blev min far kærester med en på 19 år, som kun bruger min far for pengenes skyld, men min far elsker hende så meget at han ikke engang selv kan indse det. talte med min mor idag, og hun ville komme d. 20 november eller 22... men hun siger hun ikke har penge nok... undskyld jeg har skrevet så meget.. men har bare brug for at komme ud med det;((

Svar: 

Hej med dig, 

Hvor er det flot, at du skriver ind når du har det svært! Det er vigtigt at få det ud af kroppen og sagt det højt, så man kan få delt sine tanker og følelser med andre. Det er tungt at gå med det hele alene. Det lyder til, at du har været rigtig meget igennem og jeg kan sagtens forstå, at det fylder helt enormt meget indeni. Det er bestemt ikke nemt at føle sig forladt af sine forældre og efterladt hos en farmor, som man kan fornemme ikke bryder sig om en. Familien er for mange noget som er rigtig vigtigt og værdifuldt og jeg fornemmer på dit brev, at sådan har du det også. Så er det virkelig hårdt når familien bryder op og ikke længere er samlet.

Når jeg læser dit brev så finder jeg ikke umiddelbart nogle spørgsmål, og det er helt i orden! Sådan som jeg forstår dit brev, så er det mest af alt for at komme ud med alle dine tanker og følelser. Jeg synes det er rigtig godt at du har skrevet ind. Brevkassen er et godt sted at få luftet sine tanker. Jeg vil give dig mine tanker med på vejen. Jeg håber du kan bruge dem.

Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg synes du er rigtig sej og modig at du tør mærke efter og reagere på det du oplever. Det er en rigtig svær situation du står i og der er sket rigtig meget inden for meget kort tid. Det kan være rigtig overvældende og jeg kan godt forstå hvis du synes det er svært at håndtere det hele lige nu. Jeg tænker på, om det er noget du snakker med din bror eller dine veninder om? Selvom det er rigtig svært at snakke om det der gør ondt og som fylder meget, så kan det være en rigtig god ide, fordi det kan gøre det nemmere at håndtere det hele når man kan dele sine tanker, bekymringer og følelser med nogle man holder af og som man er tryg ved. Hvis du sidder og tænker, at det ikke er noget du har det godt med at sige til dine veninder eller din bror, så skal du vide at du altid er velkommen i 1-1chatten her på cyberhus, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver om alle de tanker der fylder indeni dig. Hvis det er noget du har lyst til, så kan du finde chatten her. Den har åbent mandag og onsdag fra 14-17 og tirsdag og torsdag fra 18-21.

Det kan være rigtigt svært at være 13 år, og især når man hverken føler man kan snakke med sin far eller mor om de tanker og følelser man har. Du skal vide, at det er helt i orden at reagere på alt det som sker omkring en. Du må gerne være ked af det, sur eller bange. Selvom det også er rigtig svært for dine forældre og selvom de selv har svært ved at håndtere alt det der sker, så må du gerne fylde. Grunden til at jeg skriver det er, at man nogle gange kan glemme at man som barn gerne må være datter og dermed ikke den, der skal løse et problem eller sørge for at alle andre har det godt. Du må gerne mærke efter og sige til og fra når du har brug for hjælp eller nogle at snakke med. Jeg håber det giver mening? Det er ikke dig, der har valgt at det skal være på den her måde, så du har ikke ansvar for at det skal blive godt igen. Det er helt forståeligt og i orden at du er ked af det og har mange tanker omkring det. 

Her til sidst i mit svar kunne jeg tænke mig at spørge dig om der er noget du virkelig nyder at lave? Når man har det rigtig svært og synes livet er hårdt, så kan man godt have brug for det man kalder pusterum - det er en pause fra hverdagen. En pause fra alle ens tanker og alle de svære ting, som fylder. Når man laver ting man holder af og nyder, så kan man godt for en stund glemme alle ens bekymringer og alt det som gør ondt. Det kan være rigtig sundt og det har alle mennesker godt af en gang imellem. Det behøver ikke væe store ting. Det kan for eksempel være at tegne, at se film, at gå en lang tur, at tage et varmt bad, at spille et spil, at høre ens yndlingsmusik, at øve sig i at lave flotte frisurer eller noget helt andet. Det er noget du kan prøve og se om det kan give dig lidt ro at lave ting, som kan distrahere dine tanker engang imellem. 

Jeg håber du kan bruge mine tanker til noget. Du er velkommen til at skrive igen, hvis der er flere tanker, der fylder hos dig. 

Varme hilsner,

Astrid   

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program