Hej med dig!

Det lyder til, at du har været meget igennem de sidste år og at der er mange tanker, der fylder i dit hovede. Jeg synes det er rigtig godt, at du skriver ind og får sat ord på dine tanker og følelser. Jeg fornemmer, at du kender dig selv og dine "vaner og strategier" rigtig godt og det er rigtig flot at du gør det. Det kan være svært altid selv at gennemskue hvad det er man gør og hvorfor, men det er du rigtig god til og det er første skridt på vejen til at få det bedre.

Jeg synes det er vildt flot at du har kæmpet dig igennem din spiseforstyrrelse. Det er en hård kamp og jeg har stor respekt for, at du er kommet så langt og er blevet normalvægtig.

Sådan som jeg forstår dit brev så er det særligt det her med at opleve kontrol som forårsager at du nu er begyndt at ryge. Det kan være rigtig svært at skulle slippe den kontrol med mad og motion som man ofte har når man har en spiseforstyrrelse fordi man kan føle, at man slet ikke selv har nogen kontrol over ens vægt, madvaner og så videre. Det kan jeg sagtens forstå du også synes er svært. Men samtidig hører jeg også at du er rigtig træt af at ryge og at du inderst inde godt ved, at det er en måde at føle kontrol med dit liv på, som ikke er konstruktiv for dig.
Jeg synes det lyder rigtig godt, at du har planer om et rygestop. Måske kan du få dine veninder med på ideen. Så kan I støtte hinanden. Eller også kan du måske erstatte cigaretterne med et stykke tyggegummi i starten. Selvfølgelig er det heller ikke godt at tygge alt for meget tyggegummi, men det er trods alt bedre end cigaretter og hvis det nu kan hjælpe dig her i starten?

Kontrol er mange ting og det kan være svært at slippe de strategier man har tilegnet sig for at føle kontrol hvis ikke det er gode for en. Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du har nogle ting i din hverdag, som fx. dit skolearbejde, som kan holde dig motiveret til at forblive sund og rask. Måske kunne det være en måde at opleve kontrol på at du skriver en liste med vigtige mål for dit liv, der kan holde dig motiveret og fokuseret? Det kan fx være at blive student, at være en god veninde, at flytte hjemmefra, at få børn en dag eller måske nogle helt andre ting. Det kan nogle gange virke positivt, at man går efter nogle specifikke mål. Og imens man opnår dem så kan man opleve kontrol fordi man selv bestemmer hvilken retning man går i. Jeg håber det giver mening for dig. Jeg synes helt sikkert, at det er et forsøg værd!

I forhold til, at du snart ikke kan gå tik psykolog mere, så kan jeg godt forstå din bekymring om at stå tilbage med uhensigtsmæssige copingstrategier. Men som jeg også skrev i begyndelsen, så er det første skridt på vejen til at få det bedre, at erkende ens copingsstrategier og kigge på hvilke der rent faktisk er gode og hvilke der ikke er. Det er sværere end det lyder, så jeg kan sagtens forstå du er bekymret, men det er trods alt bedre at kende til dem som du gør. Det er rigtig godt!
Måske kunne du snakke med dine forældre om disse bekymringer. Det kan være rigtig godt at snakke med nogle tæt på en om tanker, bekymringer og følelser, så man ikke står alene med dem. Så har du nogle der kan hjælpe og støtte dig. Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke med ens forældre om den slags, men du har allerede vist mig at du har et stort mod ved at skrive herind, så jeg er slet ikke i tvivl om at du kan.

Du skal vide at du også altid er velkommen i chatten her på cyberhus. Der kan man snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om alt det, der fylder hos en.

Håber du kan bruge mine tanker og råd

Jeg vil ønske dig held og lykke fremover!

Med venlig hilsen Astrid