Kan ikke
Kan ikke
Hej.
Jeg har haft skiftet skole, og det gjorde jeg efter sommer ferien. Jeg har altid været blivet mobbet og drillet, og der har aldrig været nogle der har stået bag mig. Så jeg har lært at gemme mine følelser væk. Men nu trode jeg at jeg endelig kunne vise dem frem igen, fordi jeg har faktis haft det rigtig godt i min nye klasse. Jeg har ADHA og kan godt have problemer med vreden og jeg er bange for at jeg på et tidspunkt virkelig kommer til at gøre nogle fortræd. Og det bliver jeg bare mere ked af det over og så bliver jeg mere gal og så skal der mindre til at jeg bliver rasende. Og her i onsdags og i dag bliv jeg rasende og jeg kan mærke på mig selv at det nok snart går galt og det kan jeg ikke klare at tænke på. Jeg kan bare ikke mere. Lige nu har jeg slet ikke lyst til at leve, og jeg troede at det var slut med de tanker og følelse. Jeg håber virkelig at i/du kan hjælpe mig.
Kære pige.
Jeg kan høre, at du har det svært, fordi du blandt andet har oplevet mobning på din tidligere skole. Du skriver også, at du har problemer med din vrede og at du er bange for at gøre nogle fortræd, og at du er bange for at det snart går galt. Først vil jeg sige til dig, at jeg synes det er flot, at du skriver herind - og også godt du skriver, inden der er sket mere. Det er nemlig ret sejt, at turde bede andre om hjælp, når man står i en situation, som føles uoverskuelig eller svær. Det menneske, man spørger til råds, kan ofte komme med nye ideer til, hvad man kan gøre for at ændre tingene og dermed få det bedre. Udfra dit brev - vil jeg nu komme med nogle råd til, hvad jeg tænker du kan gøre:
Du fortæller, du har det godt i din nye klasse og det virker til, at du er bange for at vise klassen den side af dig, som godt kan blive vred. Det er svært at vide, hvad du mener med at 'gøre nogle fortræd', men jeg forestiller mig, at det måske handler om at komme til at slå, sparke, nive eller på anden måde, at blive fysisk overfor nogle fra din klasse. Som du selv skriver, vil det blot gøre dig endnu mere gal, hvis det sker. Måske fordi, du så bliver sur på dig selv over, at du ikke har kunne styre din vrede? Måske kommer du også til at frygte, hvad din nye klasse vil tænke? Som ny pige i en klasse, er det nemlig meget almindeligt, at man gerne vil passe ind og at man gerne vil have, at de andre godt kan lide én. Derfor forstår jeg også sagtens, at du gerne vil forsøge at styre din vrede.
I første omgang, tænker jeg - du skal tage fat i din klasselærer eller dine forældre. Hvis du kontakter din klasselærer, er jeg sikker på, at han/hun vil tage dit problem og din frygt alvorligt. En klasselærer skal tage sig af en klasses trivsel, men også af den enkelte elev, så derfor tænker jeg, at det vil være et godt sted at starte. Du kan også prøve at snakke med dine forældre om det. Jeg går ud fra, at de kender til din ADHD og måske også har et bredere kendskab til, hvad diagnosen betyder for netop dig. Hvis det er svært for dig, at fortælle, kan du vise dem det brev du har sendt. Det fortæller nemlig fint, hvordan du har det.
Jeg synes også, du skal snakke med dine forældre og din klasselærer om dine muligheder for at få det bedre. Det kan være ved at kontakte en psykolog, som kan snakke med dig om, hvordan du kan håndtere din vrede, så du ikke længere skal bekymre dig om, om du kommer til at gøre andre fortræd. Det vil også være en rigtig god idé for dig, at tage til din læge. Sandsynligvis kan han give dig andre råd til, hvad du kan gøre end de råd, som du får fra din klasselærer, forældre eller fra psykologen.
Du fortæller til sidst, at du ikke længere har lyst til at leve. Jeg tror og håber på, at begyndelsen til at få det bedre, er at fortælle dine forældre og din lærer, hvordan du har det. Ingen, fortjener at have det som dig og jeg håber snart, at du får det bedre igen.
Jeg håber du kan bruge mit svar, venlig hilsen Signe.