"Kære dødsbog"
brevkassespørgsmål
"Kære dødsbog"
Hmm. Hej (-: Jeg har tidligere skrevet herind omkring en masse. Jeg er lige flyttet skole. Her for 6 uger siden, i niende klasse. Jeg skulle lære være social og blive "klogere"... Ja.. Og jeg kan kun sige niende klassere kan godt være svære at komme ind på (-: - Men det er blevet bedre. Det skal siges jeg er en person der godt kan lide at være mig selv.. Jeg ønsker ikke at feste, drikker og være sammen med folk. Eller jo, til en hvis grænse.. Jeg kan sagtens være sammen med folk, men jeg kan ikke gøre det hver weekend. Jeg har en kæreste som bor i Århus (Jeg bor på fyn, i en lille by. Ikke helt det samme som Århus). Hans mor er lidt speciel, og hans far sidder i kørestol, derfor søger han tryghed hos sine venner. Han har længe haft det dårligt. Hans mor slår og vil ikke lytte til ham. Så derfor var der i en periode på et par måneder, hvor han ikke var i skole. han har/gør snakket med socialrådgivere, pedagoer og pysokologer (Stavning sorry).. Det er nu så slemt at han er begyndt at ryge. (Hvilket jeg er meget imod) Han har også løjet for mig nogle gange.. Om druk.. Og så opdagede jeg han havde skrevet med en anden pige fra nettet. Jeg føler lidt han glemmer mig. Jeg skal altid gøre alt for vi kan skrive. Osv.. Hans venner sagde til ham, du er hendes bitch, jeg ødelægger ham, og vi burde slå op. At jeg styrer ham. Nu da jeg er flyttet skole, og er ved at blive oplært fra bunden. Han har det udmærket socialt. Vi har længe haft et problem, han skriver aldrig med mig, men jeg skriver altid med ham.. Mig der tager sørger for vi laver noget... Han er sammen med sine venner, og jeg er sjælendt sammen med nogle, og derfor er han begyndt at give mig dårlig samvittighed. Er det forkert af mig, jeg hellere vil være hjemme? Jeg ved ikke om jeg kan holde til det ret meget mere. Er det mon værd at forsætte på? Jeg kan ikke forklare mig ordenligt. Men jeg har forsøgt. Jeg har været ud og spørge om vi skulle lave noget (Dem jeg går sammen med) - og der blev sagt ja. En grænse er overvundet. Men nu da jeg føler jeg har overvundet den grænse, fortæller mit hoved mig, så.. nu kan du slappe. Men min kæreste får mig tio at føle syld og dårlig samvittighed, fordi jeg ikke er ude af huset 24/7.. Men jeg tror miljøet er anderledes, han går i skole i Århus. Men jeg tror også jeg har holdt en hånd over ham, for at skåne mig selv.. Ødelægger jeg mig selv ved at være sammen med ham? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. JEg har 1000 spørgsmål endnu. Men jeg kan ikke finde dem frem, fordi der er så mange. Tak på forhånd..
Svar:
Hej med dig
Jeg kan læse på dit brev, at du har en masse tanker lige nu, og jeg synes det er super at du skriver herind med dem.
Du skriver om lidt forskelligt, men jeg læser dit brev som det der fylder mest for dig lige nu, er det med din kæreste... men inden jeg starter på det vil jeg lige hurtigt sige, at jeg godt kan forstå hvis en ny 9. klasse er lidt svært at komme ind på. Men hvor er det fedt at du prøver og at det går bedre! Nu til det med din kæreste..
Du skriver at han ikke har det særlig godt derhjemme, og at han derfor er begyndt at ryge og lyve for dig omkring druk og en anden pige. Jeg får også indtrykket af at han presser dig lidt til at være mere social end du har lyst til, samtidig med at du også føler at det er dig der skal tage initiativ til alt i forholdet (tage kontakt, at være sammen osv.).
Du skal på ingen måde have dårlig samvittighed over at du hellere vil være hjemme. Mennesker er alle sammen forskellige. Nogle er super sociale og elsker at være sammen med andre hele tiden og andre har det bedst med at være selv, eller har brug for lige ”at lade batteriet op” alene ind i mellem de sociale ting. Det er altså sammen normalt, så længe man ikke holder sig helt for sig selv altid, eller ikke kan holde ud af være alene overhovedet (altså ekstremerne).
Du spørger om du ødelægger dig selv ved at være sammen med ham og om det værd at fortsætte. Det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan svare på at du ikke skal føle dårlig samvittighed eller skyld overfor din kæreste, over at du ikke har lyst til at være social og lave alt muligt ligeså meget som ham. Det lyder til at I bare er forskellige på det punkt, og det skal I have lov til være, så længe I giver plads til hinanden. Han skal acceptere at du ikke er lige så meget ud som ham, og du skal acceptere at han også skal have tid til at være ude sammen med sine venner.
Så du kan altså godt være sammen med ham, men jeg tror I er nødt til at få en snak om på hvilke måder I er forskellige og hvordan I kan støtte hinanden i at være dem i er, i stedet for at presse hinanden til at blive noget andet. Det er nemlig ikke sundt at være i et forhold hvor man ikke kan være sig selv.
Derudover er der jo det at du føler han ikke tager initiativet til at være sammen eller skrive. Det synes jeg du skal tale med ham om næste gang I ses. Jeg tænker i hvert fald at det ikke er særlig fedt for dig at føle at du gør så meget for forholdet, uden at han gør særlig meget. Et forhold skal helst være ligeværdigt – dvs. man skal helst ville det lige meget og kæmpe lige meget for det. Så derfor tænker jeg at han skal vide hvad du føler, så I kan finde en balance. Ellers tror jeg nemlig det bliver rigtig hårdt for dig i længden.
Så mit råd er altså at få dig en lang snak med din kæreste næste gang I ses. I skal have fundet balancen I at tage initiativ lige meget og acceptere at I bare er forskellige i forhold til hvor sociale I er, og det er helt i orden.
Jeg ønsker dig held og lykke med det, og du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen
De bedste hilsner fra Heidi
Relateret indhold
kærestesorg der bare bliver ved..
Hej Cyberhus! For det første vil jeg lige sige tak for en fantastisk hjemmeside, jeg er har stor respekt for jeres arbejde med de unge der har problemer og at i virkelig bruger jeres fritid på det her .. Ser virkelig op til sådan nogle mennesker som jer! Bruger selv meget jeres hjemmeside når...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
