jeg vil godt komme væk hjemmefra
jeg vil godt komme væk hjemmefra
jeg faldt ud a i sidste sommer 2010 a jeg var gravid og jeg gik en hurtig abort historen er meget lang derfor skriver jeg kun de ting som fylder mest og gør ondt. være gang jeg har snakket med en vosken om det kan jeg ikke mærke om det har hjulpet eller noget ? jeg kan ikke snakke med min mor om det fordi hun storet set kun tænker på sig selv hun sagde til mig tit a det var mig som havde ødelagt hendes ferie og hun ville gå i døden vis jeg beholdte barnet & a det var min egen skyld det hele.. jeg tænke tit på fostet fordi jeg kan huske hvordan den lille så ud da jeg var på sygehuset havde jeg meget ond så lægen skulle lige vise mig hva der var galt også kørete hun lige hen på fostert.. for nogle månder siden slog min far mig jeg ved ikke hva jeg skal gøre jeg forstår stadig væk ikke at han har gjort det hvorfor har jeg det på den måde ? .. noget som jeg stadig tænker tit over før jeg skulle ha den abort var jeg meget tit ked a det græd næsten hverdag.? nogle gange føler jeg mig dum og føler a jeg har et koldt hjerte begrund a jeg fik fostert fjernet det gør ondt i brystkassen.. jeg ved det forkert men jeg ryger min smerte væk. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Hej med dig..
Det er super godt du skriver herind og spørger hvad du skal gøre. Jeg kan nemlig godt høre på dig, at der er noget inden i som gør ondt og er svært for dig og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.
Det første jeg gerne vil fortælle dig er, at du er ikke dum eller har et koldt hjerte. Men du har oplevet nogle ting i dit liv, som et barn ikke skal opleve og derfor kan du være rigtig ked af det og ikke rigtig vide hvad du skal gøre. Det er ikke din skyld, men sommetider kan den der følelse af at det er ens egen skyld godt snige sig ind og det er ikke rart at gå rundt med.
Der er flere ting som jeg gerne vil pørve at fortælle dig, så jeg tager det fra en ende af og måske kan du bruge nogle af dem:
- Din abort er noget af det som fylder mest for dig og gør mest ondt. Det kan jeg godt forstå og jeg tror alle piger som har oplevet at få en abort vil kunne genkende det du fortæller og de følelser som du har. Det er helt naturligt at du tænker meget over det foster som du så og som var inden i din mave i et stykke tid. Der er en masse følelser inden i som kan være svære lige at fnde ud af, både fordi de gør ondt, men også fordi de er forvirrende.
Det du oplever hedder SORG og det er en følelser du får, når du mister noget vigtigt og noget som betød meget for dig. Det er et kæmpe ansvar at få et barn og derfor skal man helst være voksen når man får et barn. Derfor var det sikkert godt, at du fik en abort sidste sommer, men derfor vil du stadig opleve en sorg inden i. En sorg kan være rigtig svær i starten og så bliver den sommetider nemmere at leve med, men den oplevelse og mindet om dit barn vil du altid have inden i dit hjerte.
- Du skriver at din far har slået dig og at du faktisk ikke ved hvorfor. Din far må ikke slå dig, det er både ulovligt og forkert af din far og jeg kan godt forstå at det også fylder rigtig meget lige nu.
Nu ved jeg ikke om du bor hjemme hos din far, eller om du besøger ham engang imellem, men han må ikke slå dig og derfor skal du have hjælp til at det ikke sker igen. Og det kommer jeg til lige om lidt, hvordan du kan få det.
- Du skriver også, at du græd meget, faktisk hver dag, før du fik den abort. Nu kender jeg dig ikke så godt, men når du græd næsten hver dag, så var det fordi der var et eller andet inden i som bare var så svært, at du ikke kunne holde tårene tilbage.
Det er ikke altid man selv kan mærke hvorfor man er ked af det og sommetider kan man bare mærke en sort sten i maven eller noget som strammer brystet. Ud fra det du fortæller, så tror jeg du har oplevet ting som har gjort dig ked af det inden i, noget som du synes har været svært. Måske har du gået med det hele inden i og ikke rigtig følt at din far og mor kunne hjælpe dig.
- Og nu kommer vi til det der med at få hjælp og få det bedre. Fordi du har brug for hjælp og det skal helst være professionel hjælp. Jeg synes det er så stærkt at du allerede har prøvet at snakke med nogle voksne om det og at du har skrevet herind.
Du skriver, at hver gang du har snakket med en voksen om det, så kan du ikke mærke om det hjælper eller ej. Det kan også være lidt svært at mærke, men jeg har 3 vigtige ting du skal prøve af nu og som jeg tror vil hjælpe dig:
1. Det første handler om at finde den rigtige voksne. Ud fra det du har fortalt, så kan du ikke bruge dine forældre lige nu til det her og det synes jeg heller ikke du skal gøre. Jeg har 2 forslag til en voksen som jeg synes du først skal prøve at snakke med: Det er den lærer du bedst kan lide på din skole og det er din læge. Det er begge to mennesker som er vant til at snakke med unge mennesker, også om meget personlige ting.
Når du har snakket et par gange med dem, så skal de hjælpe dig med at finden en psykolog som du kan snakke meget mere med. Så man kan sige at din lærer eller din læge er kun lige starten, men de skal hjælpe dig med at få den helt rigtige hjælp.
2. Når du snakker med en voksen om de her ting, så skal du snakke mange gange med den person. Mange unge tror at det hjælper lige at snakke en eller to gange om det, og så bliver det nemmere. Sådan er det desværre ikke og tit tager det et stykke tid før du kan mærke at det hjælper, men det skal nok blive nemmere for dig. Det skal du huske på, når du på et forhåbentlig begynder at snakke med en psykolog. Selvom du ikke kan mærke at det hjælper lige med det samme, så bliv ved med at snakke med psykologen.
3. Du skal være så ærlig som mulig. Ja, jeg ved godt det kan være rigtig svært og specielt hvis man ikke er vant til det. Det er fair nok, men det du har skrevet til mig er smpelthen så flot og præcist og det kan du bruge nu. Når du tager fat i din lærer eller besøger din læge, så vis ham/hende det du har skrevet til mig. Du har nemlig skrevet det så godt, at den voksne der læser det, godt kan forstå at det er svært inden i og at du har brug for ordentlig hjælp. Og når de så har læst det, så er det meget nemmere at snakke om bagefter, fordi så ved den voksne hvad han/hun skal spørge om.
Til sidst vil jeg lige foreslå dig vores chatrådgivning. Her sidder der voksne der også gerne vil lytte og prøve at hjælpe. Du kan være anonym og den er åben hver mandag til torsdag kl. 14-19. Du kan bruge chatten som sådan en ekstra mulighed, hvis du sidder derhjemme og har brug for en voksen at snakke med, men du skal stadig huske at tage fat i din lærer eller læge.
Så kære du..det blev lidt langt og jeg håber du synes du kunne bruge lidt af det jeg har skrevet. Jeg synes du har fortjent at blive glad igen og du skal vide at det godt kan lade sig gøre.
Venlig hilsen
Erroll