Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har brug for hjælp
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har brug for hjælp
Jeg skrev for et par dage siden her i hjemmesiden, bare i "sundhed og sygdom" - "Burde jeg være bekymret over for mit helbred".
Jeg skrev at jeg havde taget 20 pamoler, men det du/i ikke ved er at jeg tog 20 til dagen efter, men der stadig ingen ændringer som jeg har mærket ved mit krop..
Men mit liv er noget rod, og jeg får altid den samme svar: "teenage liv..."
Jeg kan ikke tale om mine følelse, alle tror at jeg allerede er gået over med alt det der er sket i mit liv, men jeg tænker på mit fortid hver eneste dag.
Alle tror jeg er den glade pige, men ingen ved at jeg har det rigtigt svært lige nu fortiden.
Jeg kan ikke for mig selv til at sige eller skrive til nogen jeg kender om det her følelser jeg har nu...
Det kun dig/jer der læser den her der ved at jeg har taget 40 pamoler, og at jeg har selvmordstanker..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg tør ikke engang at åbne for dig/jer selvom ikke ved hvem jeg overhovedet er..
Jeg ved det ikke...... jeg ved bare ikke hvordan eller hvad jeg skal gøre.. jeg ved det ikke..
Hej med dig!
Jeg kan godt høre på dit brev, at du har det rigtig svært for tiden, og det er rigtig godt, du skriver herind for at snakke lidt om det.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan være rigtig svært at skulle snakke med andre om sine følelser, og hvordan man har det, især hvis alle andre bare tror, at man er den glade pige, men man faktisk inde bag ved har det rigtig svært. Og det er ikke bare "teenage-liv", når du har det sådan her. Teenage-årene kan godt være svære for mange unge, men de skal ikke være så svære, at man går med selvmordstanker og har lyst til at tage 20 pamoler om dagen - det er nemlig rigtig farligt, og meget usundt for kroppen.
Selvom du skriver, at du ikke kan få dig selv til at fortælle nogen, hvordan du har det, så har jeg alligevel lyst til at sige til dig, at jeg synes det ville være en rigtig god ide at snakke med nogen om det. Det der sker, når man går med alting selv, er nemlig tit, at det hele bliver meget værre, fordi man ikke har nogen at snakke med om det, så man går kun med sine egne tanker og tænker kun på alt det dårlige og man blivere mere og mere trist. Det kan hjælpe utrolig meget at snakke med et andet menneske om, hvordan man har det og om alle sin tanker og følelser, så man ikke er helt alene om at gå med det hele, og den anden person kan trøste og måske give nogle gode råd. Så det vil være en rigtig god ide at prøve og tænker over, om der måske er en i din omgangskreds, du stoler på, og som du måske kunne snakke med om, hvordan du har det. Måske en af dine forældre eller en veninde, en lærer, en tante eller en anden person, som du er tæt på.
Jeg ved godt, det kan virke rigtig ubehageligt og lidt farligt at snakke med andre om, hvordan man har det helt inderst inde, men det er nærmest mere "farligt" at gå med det hele selv. Næsten alle har brug for hjælp fra andre mennesker til at få det bedre, fordi det simpelthen kan være for svært at gøre selv. Så derfor håber jeg rigtig meget, du kan finde en, du kan snakke med.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at logge på chatten her på cyberhus, hvor du kan chatte med en voksen og i kan snakke om, hvordan du har det.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Mange hilsner fra Janni