jeg savner ham :/
jeg savner ham :/
jeg ved ikk lige hvor jeg skal sætte den her ind s: ? - men måske lyder det her ikk, som noget stort, men det er det virkelig for lille mig /; jeg har en kæreste, jeg bor på bornholm, han bor på den anden side af de kilometers lange vand, han kom hjem til mig i sommer ferien, vi havde skrevet sammen i et halvt år, han boede hos mig i hele sommer ferien, og vi begyndte at komme sammen der, han er det bedste menneske der virkleig findes på denne her jord, og jeg elsker ham af hele mit hjerte, han har virkelig fyldt mit hjerte op med alt hans kærlighed, $:
- men det er en ting der irretere mig hele tiden. han er væk når jeg har brug for ham hele tiden, han bor meget langt væk fra mig, &&' vi skla betale penge for at se hinanden s: det giver mig hoved pine, at jeg ikk kan være ved ham når jeg har brug for ham. det er svært at forklare, jeg vil aldrig miste ham. men mange gange har ejg overvejet at slå op, og finde en på min egen ø, som er der, når jeg har brug for det, man jeg elsker min kæretse og vil ikk miste ham. vi er ved og miste kontakten, og det kan jeg slet ik klare, jeg har grædt mange gange, og jeg føler vi er ved og miste gløden, er det måske bare en dum ide' at komme sammen med en man alligevel ik rigtig kan dele så meget med, når man aldrig er sammen,
da mig og min mor, kørte ham til færgen, i slutningen af sommer ferien, græd vi begge to i bilen, tror aldri at jeg har haft så ondt i mit hjerte, da han pakkede sine ting på mit værelse, blev jeg nødtil at gå ud, mit hjerrte sad helt oppe i min hals, og han sagde til mig , " jeg kan slet ikk tage mig sammen til at pakke mine ting", han hang bare med hovedet, og pillede på hans knapper der sad på hans skjorte, som han skulle til og liigge ned i kufferten, :/ . jeg sidder bare her på den her forpuled lille lorte bornholm, og savner ham, jeg så tog hjem til ham i en lille weekendt i slutningen af sidste måned, for ellers ville jeg knække fuldstændig.
jeg ved der er mange andre drenge end ham. men jeg elsker kun ham. men vi mister kontakten, og jeg er bange for at miste følelserne for ham, hva kan jeg gøre? han svare næsten aldrig når jeg skriver, er det forkert at have en kæreste der bor så langtvæk fra en? skal jeg sige på en pæn måde, at det ikk går mere, også vendte på der kommer en anden dreng. jeg har snakket med mine veninder, mine forældre, de siger faktisk nærmest bare, at ejg skal føle mit hjrte, men det kan en person som mig, ikk bruge til noget, for jeg er så forvirret, når jeg er til fest, eller andre steder, ser folk der kysser, eller andet, blir jeg så ked,at jeg blir nødtil at gå ud, og få noget luft, hva er det bedtse at gøre ?
jeg kan ikk tage en beslutning selv, han er mit liv, og det hele ville virke hlet forkert uden ham, men han er en teenags kæreste som kommer og går igen, og jeg vill kunne finde en ny, men sådan kan jeg slet ikk tænke nu, for han er min eneste ene, jeg har prøvet at snakke emd ham om det, han kan godt se det, men prøver at få mig til og snakke om noget andet, så jeg glemmer hva det egentlig var jeg skrev for.
hva kan man lige gøre her :/ kan jeg slet ikk finde et svar, jeg har fået mange tilbud på at koomme sammen ´, men har jo self sagt nej, for jeg har min kæreste, men han bor ovre, :/ hva fanden skla man lige stille op, det ødelægger min hverdag. jeg er altid i dårlig humør, hvergang jeg ligger og skla sove. tænker jeg kun på ham.. hjælp mig,
Kære pige fra Bornholm.
Tak for din mail, hvor du fortæller om din forvirring og tvivl om hvad du skal gøre.
Jeg kan godt forstå, at du har det rigtig svært, fordi du er sådan i tvivl om hvad du skal gøre. Det er også svært at give dig et rigtig godt råd, fordi lige meget hvad du vælger at gøre, så vil det gøre ondt. Enten at slå op med din kæreste eller at beholde ham og så gå og længes efter ham og være bange for at I glider fra hinanden.
Det er ikke kun dig der har det svært med at være kærester med en der bor langt væk. Både unge og voksne synes det er svært og det er lige nøjagtig på grund af de ting du selv skriver.
Det er tydeligt at du holder rigtig meget af din kæreste og ud fra det du skriver har du en rigtig god fornemmelse af hvordan den her kærlighed fungerer. At kærlighed kan komme og gå, hvorfor det kan være dejligt at have sin kæreste tæt på og hvilke følelser der er når kæresten ikke er tæt på.
Det er dit hjerte og din mavefornemmesle der skal afgøre det, men du har gjort noget rigtig godt ved at skrive herind. Fordi en af de ting der kan hjælpe dig med at mærke hvad du skal gøre, er at snakke om det.
Jeg vil foreslå dig at snakke både med voksne (måske dine forældre) og dine veninder om det. Det kan være en god ting at blande det, fordi de voksne har en masse erfaring med kærlighed. På den måde kan du fortælle om de gode ting og de ting der er svære. Når man snakker om det, så er det tit at man langsom kan mærke svaret komme stille og roligt. Måske vil det også ske for dig.
Hvis du vælger at det er for svært og slår op, så lyder det til at du måske kan finde kærligheden på Bornholm, for som du skriver, så er der også andre søde drenge.
Hvis du vælger at holde fast i din kæreste, så synes jeg i skal få snakket om hvordan i kan holde kærligheden i live. Vær ærlig og fortæl ham at du synes det er svært..Måske kan i blive bedre til fortælle om jeres hverdag og mødes på nettet eller i telefonene og hygge jer. Måske kan i også besøge hinanden lidt oftere, men som du selv skriver, så koster det jo penge.
Til sidst vil jeg også foreslå chatten her i Cyberhus, hvor du kan chatte med en voksen mandag til torsdag kl. 15-19.00..Måske kunne det også hjælpe dig til, at mærke hvad du har lyst til.
Jeg håber du finder ud af dine følelser på en måde så du bliver glad.
Venlig hilsen Anne-Marie.