Kære du
 
At være fanget af en spiseforstyrrelse kan være rigtig frustrerende, og at du føler du er ved at glemme hvem du 100% er, kan jeg godt forstå må være rigtig svært. Jeg kan også godt forstå du har brug for at komme ud med det – og så er det bare super godt at du skriver herind.
Når jeg læser dit brev, kommer nogle forskellige tanker og idéer op, som jeg håber du kan bruge til noget...
 
Jeg læser lidt, at der er to modstridende sider i dig selv; en som gerne vil væk fra spiseforstyrrelsen, men samtidig en side, som meget gerne vil nå en vægt på 56 eller 58 kg. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor høj du er, så jeg ved ikke om det er et godt mål for dig. Men du skal vide at så længe du har fokus på at tabe dig, så er det svært at komme ud af din spiseforstyrrelse. Du er nødt til kun at have fokus på at komme ud af spiseforstyrrelsen først og fremmest..
Du skriver du har været hos psykolog én gang, men at du vidste at du ikke ville kunne bruge det hun sagde. Jeg tænker at en del af grunden til at du ikke kunne bruge det, var fordi at du stadig har ønsket om at tabe dig, som fylder meget. Og måske var psykologen heller ikke specialist i spiseforstyrrelser? Psykologer kan tit hjælpe med en bred vifte af ting, men det er tit meget forskelligt hvad pskologerne har mest erfaring med. Jeg gætter på at du er blevet henvist til psykologen gennem din læge, måske kan du prøve at høre samme læge om der ikke er en psykolog i området, som har god erfaring med spiseforstyrrelser. Ellers vil jeg også anbefale dig LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser) - deres hjemmeside er www.spiseforstyrrelser.dk. Måske kender du dem allerede, men de har flere rådgivningstilbud, herunder personlig anonym rådgivning og støttegrupper. Mange af rådgiverne hos LMS har selv personligt haft en spiseforstyrrelse, så de er super gode til at sætte sig i andres sted.
For at samle op, så synes jeg altså at det er rigtig godt at du selv har taget første initiativ til at få hjælp; både gennem psykologen og at skrive hertil. Jeg håber du har mod på at prøve LMS' rådgivning, og lægge tankerne om at tabe dig på hylden mens du får hjælpen.
 
Jeg synes også du skal overveje at involvere dine forældre. Jeg ved godt det kan være et rigtig stort skridt, men jeg har egentlig fået indtrykket af at du har det rigtig godt med dem, og den støtte de kan give dig i at komme ud af spiseforstyrrelsen kan være guld værd - støtte fra nogen man holder af kan nemlig betyde rigtig meget i processen. Hvis du synes at involvere dine forældre er for stort i første omgang, så håber jeg du vil overveje at fortælle det til en rigtig god veninde. Selvom du skriver at du skammer dig over det, så er støtten fra ens nærmeste bare så vigtig, og det er ikke en skam af have brug for hjælp - det har vi alle engang imellem.
 
Du spørger til om det skal følge dig resten af livet, og til det har jeg lyst til at svare; Nej! Du kan godt komme ud af det, og du kan også godt komme til et punkt hvor du kan lukke en kæreste ind.. i morgen kan blive bedre, men du skal søge noget mere hjælp og støtte, for den onde cirkel du har været i i 9 år, kan være så svær at komme ud af uden hjælp og støtte – både fra professionelle og fra ens nærmeste.
 
Jeg håber du vil overveje at involvere dine forældre eller en god ven. Og jeg håber du vil prøve at kontakte LMS og få startet et forløb hos dem, eller hos en psykolog, som har erfaring med spiseforstyrrelser. Du fortjener at komme ud af det, og med den rigtig hjælp kan du også!
 
Mange tanker fra Heidi