Jeg har ødelagt al ting ?

brevkassespørgsmål

Jeg har ødelagt al ting ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

At være mig lige nu, er det værste man kan være. Nu skal du høre noget; Jeg har aldrig elsket nogen så højt som jeg elsker M og kommer aldrig til det. Det hele startede da jeg var 11 år, der var den her mørk håret pige, som altid var alene, stille og genert. De andre piger var ikke gode venner med hende, måske holdte de hende endda ude? Nå men nu til sagen, jeg begyndte at interessere mig mere og mere for hende. Der var ikke mange som hende, der hvor vi boede, især ikke i min klasse. Hun var den eneste udlænding og den eneste man holdt sig væk fra. Da hun holdt sin 12 års fødselsdag (kun for piger naturligvis) dukkede der åbenbart kun 2 piger op ud af 13. Ja, det er svært at være anerledes. Men det gjorde bare, at jeg kunne lide hende mere og mere. Så en dag, skaffede jeg hendes telefon nummer. Og den først sms jeg skrev til hende, lød således :'' Jeg håber det er okay, at jeg skriver? KH Patrick'' .. Jeg kan stadig huske det, for det havde åbenbart givet hende et chok, at en dreng skrev til hende. Hun blev ved at spørge, hvad jeg ville, hvordan jeg havde fået hendes nummer, hvorfor jeg skrev og om jeg ville afsløre, at hun skriver med ''drenge'' overfor de andre. Vi begyndte at skrive mere og mere sammen, jeg begyndte at skrive sødt til hende, hun begyndte at accepterer det. Måskå endda begyndte at kunne lide det? Men så 1-2 mdr efter vi var begyndt at skrive (da vi var 12), begyndte hun at gå med tørklæde. Det var mærkeligt, og hun blev mere stille end hun plejer at være. Så gik jeg hen til hende i klassen og sagde, at det var flot. Hun fik tårer i øjnene og blev helt forvirret, tænk at den populære dreng siger sådan noget?.. men det var flot.. det gjorde hende endnu mere speciel i mine øjne... Par måneder efter fik jeg hende overtalt til at blive min kæreste. Men der fulgte en betingelse med; At det forblev hemmeligt, og at jeg aldrig nogensinde ville bruge det mod hende, afsløre hende, eller bare fortælle det til nogen. Jeg accepterede betingelsen og vi kom sammen. Men det var svært ikke at kunne stå frem med sin kæreste, at være stolt, at præsentere hende for ens forældre. Men sådan blev det! og årene gik. vi var mega forelskede, mødtes i skjul, kramede, kyssede, rørte ved hinanden, grinede, græd, snakkede, ALT, jeg siger dig, jeg kunne lave, hvad som helst med hende! Så for 3 mdr siden, får jeg at vide af en pige som vi bare kan kalde B, at M er mig utro, at hun har været sammen med to indvandrer drenge, at hun ikke engang er jomfru som hun påstod overfor mig, at hun leger med mig fordi jeg er dansk, at hun fortæller om mig foran sine indvandrer venner, at hun snakker om mig som om jeg var en nar. Også siger B, at hun selv har været til stede da alt det skete. Kan du forstille dig, hvad der skete inde i mit hovede? Jeg døede det øjeblik, jeg fik det at vide. Jeg begyndte at ryste, jeg græd, skreg, bandede, sparkede til min cykel, sparkede træet, jorden, jeg skreg, at hun var en fucking luder, at hun var en fucking løgner bag et slør. Jeg hadede hende for, at jeg elskede hende så meget. Næste dag tager jeg til fest for første gang, begynde at flirte med en pige, tager hjem til hende og for første gang har jeg sex med en pige. For jeg har jo været sammen med M siden jeg var 12 år, og vi har aldrig haft sex og jeg ville aldrig nogensinde være hende utro. Samme aften skriver jeg en sms til hende, der lyder præcis sådan : ''fuck ad helveds til, fordi du bar en billig luder. Ved du? jeg har aldrig elsket dig. jeg hader dig og har bare leget med dig. forresten det jeg lovede med aldrig at fortælle noget om vores forhold og al det pis ik ? glem det.. imorgen ved alle, hvad du går rundt og laver med mig. fortæller du, fortæller jeg :D '' Så svarede hun mig '' Patrick, hvad sker der?'' Jeg svarede selvfølgelig ikke, hvad sku jeg svare? hvad der sker? Det som skete var, at jeg havde mistet alt jeg elskede. Alt i mit liv. Skulle jeg fortælle hende det? skulle jeg fortælle, hvad B havde fortalt mig? og selvfølgelig tror jeg på B, for hvordan skulle hun ellers kende til vores forhold? jeg havde aldrig sagt noget om Mariem og jeg, til nogen, så det måtte jo stamme fra hende? Jeg begynder at fortælle til højre og venstre om det forhold jeg havde til hende, og om de to andre hun har været sammen med. Hun begynder at ringe til mig skrive smser, jeg svarer ikke. hun skriver, at hun ikke ved, hvad der foregår. at hun elsker mig. at jeg ikke må gå fra hende. at jeg tager livet af hende på den måde. jeg tænker; fuck dig bitch. Nogen dage efter, er snakken åbenbart nåede frem til hende. Og hun fortæller alt til en, der hedder PP, hun fortæller ham, hvordan hende der B kendte til vores forhold. B kendte til vores forhold fordi hun havde siddet med M telefon, og læst vores smser som vi havde sendt til hinanden. PP går derefter hen til B og spørg, hvem de to drenge som hun påstår M har været sammen med er. Og da B så indrømmede, at det var noget hun havde diget fordi hun kunne LIDE MIG, og ville af med M, gik PP amok. Han ringede mig op med det samme og fortalte mig det hele; M havde aldrig været sammen med andre end mig, hun havde aldrig fortalt nogen om vores forhold eller om mig, hun var jomfru som hun altid havde sagt.. Hvad sker der så med mig? Hvad skal jeg gøre? jeg har fortalt om vores forhold til alle, fortalt, at hun er billig og slap for neden. jeg havde fyret alt muligt fucking pis af. Jeg ringer B op, mødes med hende og begynder at tæve hende.. Jeg har aldrig slået en pige før, havde aldrig tænkt mig at gøre det.. men hey, er man et normalt menneske, hvis man kan gøre som hun gjorde? er hun ikke fucking syg i hovedet? fortjener hun ikke al den tæsk? Nu har jeg mistet M.. hun vil ikke have noget med mig at gøre mere. Jeg har startet en masse sladre om hende.. hvis snakken når til hendes forældre bliver hun sendt tilbage til irak på opdragelse shiit. hvordan mon hun har det nu? jeg har skkrevet en sms til hende om alt, hvad der var sket, jeg har ikke fået noget svar tilbage. jeg har ringet, der er blevet lagt på. Nu skal du høre noget; Jeg har aldrig elsket nogen så højt som jeg elsker Mariem og kommer aldrig til det. Det var de dejligste 4 år, tænk at vores forhold gik fra børneforelskelse til kærlighed. Jeg... jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre... det ligner ikke mig at være så svag, men det er også kun fordi hun plejer at være som min rygrad. Jeg er nået bunden. Jeg stod imorges med et barberblad overvejede at cutte. dø. skride. men hey? hvad med hende? skal hun igennem det her alene ? .. århh.. fuck jeg lyder som en tøs....... Håber du kan hjælpe mig.. KH Patrick, som ikke vil holde sin 17 års fødsesldag (om 2 uger) uden Mariem

Svar: 

Hej Patrick. :)

Jeg synes, at det er super godt og flot af dig, at du skriver! Det er en meget svær og vanskelig situation, du står og er med i.

For det første, synes jeg, at det forhold, som du og M. har haft sammen, lyder dejligt og smukt. Jeg synes, at 4 år er meget lang tid, og det er et bevis på, at I virkelig har haft et godt forhold til hinanden. 

Kærligheden kan gøreos alle blinde på et eller andet tidspunkt i livet. Det kan du sikker også skrive under på. I kærlighed kan komme i tvivl, føle angst, had, forræderi m.m. Det kan gøre meget ondt og derfor kan vi komme til at gøre ting, som vi bagefter fortryder.

Ud fra det du skriver, så lyder det til at chancen for at du og M. finder sammen igen er meget lille. Din affære med en anden pige og dine sms-beskeder til M. er alle ting, der gør at du overtrådt M`s græsner og måske ødelagt hendes kærlighed til dig.

Jeg synes, at du skal prøve at skrive et brev til M., hvor du forklarer, hvordan du har følt, hvad du har oplevet og hvad du føler på nuværende tidspunkt. Beskriv hele forløbet for hende så hun kan sætte sig ind i situationen, så har du givet hende en muligheden for at forstå dig.

Hvis hun vælger at se dig igen, super. Hvis ikke må du respektere det og prøve at forstå det fra hendes side, uanset hvor skuffet eller vred du bliver. Og så synes jeg ikke du skal kontakte hende igen.

Du skriver også: "Jeg ringer B op, mødes med hende og begynder at tæve hende.. Jeg har aldrig slået en pige før, havde aldrig tænkt mig at gøre det.. men hey, er man et normalt menneske, hvis man kan gøre som hun gjorde? er hun ikke fucking syg i hovedet? fortjener hun ikke al den tæsk?"

Nej, ingen mennesker fortjener den slags! Det, du har gjort mod B., er ulovligt og strafbart. Jeg er helt enig med dig i, at det var ikke okay det B gjorde, men derfor synes jeg ikke man skal tæske nogen. Det var dig der troede på hvad hun sagde og lod være med at snakke med din kæreste om det, og det var din beslutning at være utro.

Så kærligheden har virkelig givet ddig nogle udfordringer og du har gjort ting som du måske fortryder. Lige meget hvad der sker og om dig og M finder sammen igen, så har du fået nogle erfaringer om dig selv, den måde du reagerer på og om kærligheden.

Jeg håber du kan tage dem med dig og bruge dem sammen M eller en ny kæreste på et tidspunkt. Fordi selvom M fylæder det hele lige nu og at du savner hende, så vil der komme andre piger som du også vil elske..

Jeg ønsker dig al mulig held med kærligheden, og så håber jeg, at du får en rigtig god fødselsdag uden flere "knuder" at skulle løsne op.

Mvh

Søren

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program