Jeg er bange...
Jeg er bange...
Hej.
jeg er begyndt det sidste års tid at blive ufatteligt bange 24/7.
det blev dog værst juleaften...
min morbror er begyndt at drikke på grund af en dårlig kæreste, men det er ikke det. Juleaften fik han vist for meget så han begyndte at blive MEGET vred.
Han blev så vred og skældte ud osv... Jeg kan huske jeg fik af vide at jeg skulle tage min lille fætter (5 år) og lille kusine (4 år) ind på et værelse og få dem
til at holde sig for deres ører. Jeg kunne ikke lagde være med at græde fordi jeg bange for at han skulle begynde at slå pga alkoholden.
så vi tog hurtigt hjem (omkring 19.00). På hjemvejende fortalte min far så at min faster har fået en sygdom som selv lægerne ikke kender....
De ved stadig ikke hvilken sygdom det er.
nu er jeg så begyndt at blive bange for at min morbror kommer til at gøre noget dumt/farligt.
Og at min faster skal dø eller at det er en meget farlig sygdom.
+ at jeg ikke kan gå nogen steder lige meget hvad tid på døgnet uden at kigge mig over skulderen. Fordi jeg er bange. Hvad jeg helt præcis at bange for
ved jeg dog ikke....
mit endelige spørgsmål er : hvad skal jeg gøre for ikke at være så bange hele tiden?
Hej med dig.
Jeg kan forstå, at du ofte føler dig bange. Det kan jeg godt forstå må føles rigtig forfærdeligt. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig med en afklaring og en måde til, hvad du kan gøre for ikke at være så bange.
Det er ofte sådan, at når der sker noget, kan det udløse nogle følelser, som man ikke rigtig har mærket noget til før. Det kan være sådan noget, som du har oplevet, hvor det er ens tætte familie, der pludselig opfører sig på en måde, man ikke kan genkende. Alkohol og især alkoholmisbrug har ofte en effekt, hvor den der drikker får en meget aggressiv adfærd. Det kan være en person, som man holder meget af og som når han ikke drikker er en rigtig dejlig person at være sammen med. Derfor er det endnu mere skræmmende, når denne her person begynder at blive vred og opfører sig helt anderledes. Derfor er det også en normal reaktion at være bange for, at han vil slå. Jeg synes ihvertfald, at det var rigtig fint, at du tog din fætter og kusine med et andet sted hen, så I ikke skulle være der, mens han opførte sig sådan. Det burde dog ikke være dig, der skulle tage dig af de små i din familie, eftersom du højst sandsynligt selv var i ligeså stort et chok. Det er selvfølgelig forståeligt, hvis der var brug for dine forældre til at klare din morbror. Jeg synes dog, at du skal tage en snak med dine forældre om det der skete og fortælle dem, at det var meget voldsomt for dig og du har haft mange tanker omkring det siden. Ofte hjælper det ofte at få det vendt mange gange, så man ikke undertrykker noget og gør noget til mindre end det er. Derfor er det også rigtig fint, at du skriver herind.
Derudover skal du vide, at det er helt i orden at sige fra, når tingene bliver for meget. Det er helt i orden at sige, at du ikke vil være sammen med din morbror, når han opfører sig sådan. Du skal ikke være utryg ved at være nogen steder og hvis han ofte er på besøg, og du ikke er okay med det, så er mit råd at fortælle det til dine forældre. Generelt er det rigtig godt at få snakket med andre om tingene. Det kan være dine forældre, men hvis du ikke føler dig tryg med det, fordi en del af det også handler om deres egen familie, kan det også være en veninde eller en lærer, som du stoler på. De vil ofte kunne hjælpe med at se det fra et andet syn og bare det at snakke om det kan hjælpe. I forhold til dine forældre, så kan de godt komme til at læsse for meget af på deres børn, fordi de også selv har det svært med situationen. Her er det okay at sige fra, og fortælle at du ikke er en voksen og at du også bliver påvirket af det. Du har også en alder, hvor der i forvejen sker mange forandringer i skolen og med venner osv. Du er også i en alder, hvor man selv opdager mange forandringer og lægger mærke til ting, der ikke helt er, som man tror, når man er helt lille. Sådan nogle oplevelser, hvor man opdager, at tingene ikke er helt så perfekte, som man tidligere troede kan gøre, at man kommer til at tvivle lidt på verdenen og det kan komme til udtryk ved, at man bliver bange. Det kan især gøre noget, at du har en dårlig oplevelse juleaften, som altid har været en god og tryg aften, hvor familien er samlet og alle er glade. Når sådan noget sker, kan man komme til at stole mindre på mennesker og på hvordan verden fungerer. Derfor giver det også god mening, at du især har været bange efter det.
Du skriver, at du ikke helt ved, hvad du er bange for. Det at være bange kan godt komme af alle disse ting, både det med din morbror og det at din faster er syg. Jeg forstår godt, at det er ubehageligt, når en der er så tæt på en, bliver syg. Også her er det vigtigt at få talt om det. Mange i din alder er for eksempel bange for uhyggelige film, men når der sker noget for en selv, er det en måde at være bange på, som man ikke helt ved, hvad man skal gøre ved. Når man har set en uhyggelig film, kan man for eksempel tænde for lyset, men som du skriver, er det alle tider på døgnet, hvor du kigger dig over skulderen. Mit råd vil igen være at få snakket om det og det kan hjælpe at snakke om det ofte med dine forældre. Hvis det er noget, der bliver ved, synes jeg, at du skal skrive ind igen eller få din mor eller far til at hjælpe med en måde at finde nogle, du kan snakke med. Ellers er chatrådgivningen her på siden også et godt sted at få snakket om tingene. Mange oplever i din alder at blive mere bange for ting, de ikke før i tiden var bange for. Det er oftest noget, der går over, så det ender med, at de kan være helt alene uden overhovedet at være bange. Det handler ofte om alle de ting, der sker i din alder og de mange ting, man bliver præsenteret for. Mit råd vil også være at sørge for at gøre nogle ting, som gør dig glad. Det kan være at være sammen med dine veninder, tage ud og shoppe, gå i biografen eller lave de fritidsaktiviteter, du er glad for. Det er vigtigt, at de dårlige ting i livet ikke skal overtage det, man holder af.
Selvom det kan føles svært lige nu, fordi du føler, at du ikke kan gøre noget uden at være bange, skal du vide, at det ikke altid vil være sådan her. Der sker mange ting, og det kan føles overvældende, men mange oplever at have det ligesom dig på et tidspunkt i deres liv. Men også her ender det med, at de senere i livet endda kan bo alene i en lejlighed uden at være bange. Det er ofte en overgang, man skal igennem, hvor man faktisk ender med at være stærkere på den anden side. Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.
Med venlig hilsen Signe.