Jeg Dør Inderst Inde ?.

brevkassespørgsmål

Jeg Dør Inderst Inde ?.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Jeg Dør Inderst Inde. Der er 3 grunde jeg gerne have svar på hvordan jeg kommer over. 1) min far fik stress og deprision da jeg var 6 år gammel. Han ligger for det meste i sengen og har det sjældent godt. kan huske engang da jeg var 11. og han tog på hospitalet. han skulle bare undersøges men var lidt ked. lidt efter jeg var startet i 7. spurgte jeg min far om han egentlig nogensinde kunne blive helt rask. svaret blev nej og jeg græd i en uge. lidt før det blev vinter fik jeg mit største chok i hele mit liv og er stadig ikke kommet mig over det. min far havde det dårligt men gik på toilet. da han nåede hen ved siden af vores brusekabine faldt han om og slå hovdet mod stengulvet. jeg fandt ham få sekunder efter. jeg gik i chok da jeg var alene hjemme. jeg fik ringet til min mor og sad med min kat inde i stuen og græd. hvordan kommer jeg vidre over det chok? og hvordan lader jeg vær med at blive ked i hverdagen? indtil videre har jeg ingoreret ham men kan snart ikke mer? 2) da jeg startede i 0. kl. blev jeg mobbet. helt til 6. kl. er flttet skole efter 6. men sårende er der stadig. da min nye bedste veninde i 5. fortalte jeg talte om en anden pige. men det var helt forkert kan man sige!. min lære trak mig ind og talte med mig om de med de to piger. læren havde et eller andet der gjorde jeg ikke kunne forsvare mig selv. Jeg følte hun stod og sagde:" Enten siger du ja til du har gjort det her eller jeg dræber dig!". Det var en ubehagelig samtale og min eks bedste veninde fortalte også løgne hvor jeg bare sagde ja ja.. hvad kan jeg gøre for at komme af med de ar der er i mit hjerte efter det? 3) da jeg blev mobbet begyndte jeg at spille habbo da jeg var 10 år gammel. det gik fint og da jeg var 10 fik jeg en virkelig god ven derinde. han havde kræft men var mega sød. han vidste hvad jeg følte og hjalp mig altid. han var ikke helt som en ven for mig, mere som en bror. en bror jeg altid har manglet i livet. da jeg var 12 fik jeg et chok. vidste godt han fik det dårligere men tænkte han dør ikke. men tog fejl han døde! det har sat store sår. savner ham da han var som en bror. hvordan kommer jeg over ham? Hilsen Mig ):

Svar: 

Hej med dig...

Hvor er det godt du fortæller om hvordan du har det og spørger om hvad du kan gøre nu, for at du ikke skal være så ked af det og komme over de sår du har inden i.

Du spørger om 3 ting og lad os tage en ting ad gangen:

1. Det er rigtig hårdt at have en far eller en anden tæt i familien som er syg og som ligger meget ned. Og det var noget af et chok du fik dengang han faldt ude på toiltettet. Det kan jeg godt forstå slog dig helt ud, det var en grim oplevelse.

Du skriver, at du har prøvet at ignorere din far, men at du næsten ikke kan mere. Det kan jeg godt forstå er svært, fordi selvom din far er syg, så elsker du ham sikkert stadigvæk og man har ikke lyst til at ignorere dem man elsker.

Jeg tror du ignorerer ham for at beskytte dig selv og fordi det kan være svært at se på at han har det dårligt og måske ved du simpelthen ikke hvad du skal sige til ham. Problemet er bare, at det ikke hjælper noget at ignorere ham, faktisk kan det bare blive værre, fordi tankerne og følelserne forsvinder ikke på den måde.

Når ens forældre er syge, kan man ikke bare trykke på en knap og så går det ikke ondt mere, men man kan gøre noget så man kan leve med det og gøre noget så du faktisk godt kan være sammen med din far, uden at du behøver at ignorere ham.

Det er meget vigtigt, at du kommer igang med at snakke med din far og mor, om din fars sygdom. Når man snakker sammen, så er det som om det hele ikke bliver så farligt og svært at have inden i. På en måde så deles I om det og måske kan dine forældre bedre trøste dig, når du sommetider er ked af det og det ville være rart for dig.

Det er nemlig sådan, at hvis du ikke får snakket med en voksen om det her, så kan alle de følelser du har inden i blive endnu sværere at bære rundt på.

Derfor synes jeg du skal vise dine forældre det du har skrevet til mig og mit svar til dig. Fordi hvis det er svært for dine forældre at snakke om det her, så kan det være lidt nemmere at starte med et brev. Og hvis de ikke kan snakke med dig om din fars sygdom, så er det vigtigt at de finder en anden voksen som du kan snakke med. Det kunne være din læge var en god ide, eller måske en lærer du godt kan lide på din skole.

2. Det er aldrig nemt at blive mobbet og det kan godt sidde i kroppen i lang tid. Sommetider kan det også gøre en ked af det, selvom der ikke er sket noget særligt. Det lyder som en træls oplevelse du havde med din lærer og jeg tror det kunne være en god ide at få snakket med din lærer igen og få fortalt om hvordan du havde det dengang og hvordan du har det nu.

Nu ved jeg ikke om du stadig har den lærer, men hvis du har, så synes jeg du skal tage fat i hende og spørge om du ikke må snakke med hende på et tidspunkt. Her kan du faktisk også bruge det du har skrevet til mig. Du beskriver det nemlig rigtig godt og jeg er sikker på,at din lærer bedre kan forstå dig, hvis du aflevere et brev til hende, inden i skal snakke sammen.

Når du snakker med din mor og far, så fortæl dem også om det her, fordi det kunne ogsså være rart at snakke med dem om det og måske kunne de hjælpe dig m,ed at få snakket med din lærer.

3. Det gør mig ondt at din ven og "næsten bror" er død og det er synd at han skulle dø så ung. Jeg kan godt forstå du savner ham og det er helt naturligt. Det er faktisk lidt ligesom din far, fordi når der er en som betyder meget i ens liv der bliver syg eller dør, så går man rundt med en sorg inden i. Det kan gå rigtig ondt inden i og den smerte vil blive et stykke tid inden i.

Jeg synes du skal skrive et langt brev til din ven og fortælle ham hvor meget du savner ham og hvad han betød for dig. Hvis han er begravet i nærheden af dig, så kan du lægge det på hans gravsted, men du kan også grave det ned i en skov i nærheden af hvor du bor, eller gemme det et eller anden hemmeligt sted derhjemme. Lige meget hvor han er henne i himlen, så læser han det tror jeg. På den måde kan du sige farvel til ham, men stadig gemme på mindet af ham og selvom din ven er død, kan han stadig være din bedste ven inden i dit hjerte.

Udover at skrive til ham og mindes ham inden i, så hjælper det også at snakke om ham og få trøst når du er rigtig ked af det. Igen synes du skal have fortalt dine forældre om det her og derfor er det super godt hvis du viser dem det her, fordi så får de hele sandheden at vide og så er det sommetider nemmere at få snakket om.

Jeg synes også du skal prøve at besøge ungeogsorg.dk.. de ved rigtig meget om det her med at have en far der er syg og når man mister en god ven. De har både brevkasser og chat ligesom vi har og det tror du vil synes var rart.

Det sidste råd jeg vil give dig er vores chat herinden i Cyberhus. Her sidder der voksne der også gerne vil lytte og det kan også være en rigtig god ide for dig. Du kan være helt anonym og derfor føles det måske mere sikkert for dig. Måske har de også nogle ideer til hvordan du kommer videre her fra.

Selvom det ser lidt uoverskueligt ud lige nu, så skal du vide at det godt kan blive nemmere, men det kræver at du åbner munden og fortæller de voksne omkring dig hvordan du har det inden i.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program