Ingen titel på denne onde cirkel jeg er inde i.
Ingen titel på denne onde cirkel jeg er inde i.
hej.
jeg er en ung pige på 20 år, jeg har i hele den tid jeg kan huske, aldrig haft noget der har holdt mig fast i en længere periode, dette som jeg vil forklare nu, er noget der sætter står præg i mit liv, dette er netop min ulykkelighed overfor dette liv. Jeg har et kæmpe
problem som jeg ikke kan styre, det føles at det ligesom bare er i mig, jeg kæmper tit med det alene, desværre ingen udvej. Det er sådan at, hver evig eneste gang, jeg røre ved noget, eller ser på noget så bliver det pludselig kedeligt for mig eller er jeg ikke sikker på det, jeg kan eksempelvis komme til en begivehed og med det samme
synes det er kedeligt, jeg har aldrig haft et parforhold, ikke fordi jeg ikke kan holde mig til en, men fordi jeg ligesom keder mig i det. Lidt ligesom at jeg kan sige en sætning færdig før den overhovedet er blevet sagt, det hele skal bare gå stærkt og må ikke være for kedelig. Mit job bliver for kedeligt, min uddannelse som jeg pt elsker bliver for kedeligt, den næste jeg ønsker noget seriøst
med bliver for kedeligt... det er bestemt ikke med vilje at alt bliver kedeligt, jeg har aldrig haft noget der har holdt i langtid ligegyldigt hvad det er, jeg har ikke været rigtig glad for mit liv da det gik op for mig. Jeg flytter formentlig til et nyt land efter det nye år, fordi jeg vil prøve noget nyt, men jeg er bange for at inden der går nogle dage så bliver det for kedeligt. Jeg er også kommet i den alder, at jeg da gerne vil have et forhold, blive gift, men jeg tør ikke springe ud i det, da det pludselig bliver for kedeligt. Jeg ved ikke om en psykolog kan hjælpe noget jeg ikke kan håndterer selv, som sagt det er noget der sidder i mig, som bare er der, hvilket har forhindret mig i mange ting og gjort mig ulykkelig.. Jeg føler ingen mening med dette liv når jeg kommer i tanke om den onde cirkel jeg er inde i og pga dette, har jeg fået meget hovedpine, problemer med at være i dette liv. Jeg kan til tider lukke helt af og sove mine dage ud netop fordi jeg er træt af at starte forfra hele tiden med alt. Det har indikeret i at jeg har hovedpine tit, at jeg drømmer meget hvilket gøre at jeg føler ingen søvn (sker meget ofte) og at jeg har fået nogle vaner som ikke forsvinder pga at jeg tænker så meget over mit liv som gøre mig ulykkelig på høj plan. Det eneste ønske jeg har er, at være glad...
Hej med dig,
Jeg kan virkelig godt forstå, at du er bekymret for hvad der sker med dig i øjeblikket, og at du føler dig fanget i en ond cirkel. Det er super fedt, at du tager initiativ til at finde ud af, hvad der egentlig foregår og spørger dig til råds. Jeg håber, at jeg kan give dig en mulig forklaring på din situation, og hvordan du kan tage de næste skridt videre derfra.
Så vidt som jeg kan forstå, udfra hvad du skriver, kan det lyde som om, at du har lidt af en depression. Lad ikke dette ord skræmme dig, da det er en meget almindelig ting at komme ud for og du er bestemt ikke alene! Grunden til, at jeg tænker at det kan være en depression, er hovedsageligt fordi, at den medfører, at de ting man før syntes var spændende bliver ligegyldige. Man har også tit svært ved at komme ud af sengen og engagere sig i hverdagen, og det føles som om der er ingen udvej fra denne ulykkelighed. Prøv at google lidt på symptomerne for depression og se om du kan genkende noget fra dig selv. Vær selvfølgelig opmærksom på, at man kan finde mange dårlige råd på nettet, så søg på sider hvor der sidder f.eks. psykologer og skriver.
Jeg synes det er mega fedt, at du vil rejse til et andet land og jeg råder alle til at gøre det samme. Men jeg synes det bedste du kan gøre for dig selv lige nu, inden du springer ud i nye fantastiske eventyr, er at tale med en psykolog. De kan ikke løse problemet for dig, men de kan give dig nogle uundværlige værktøjer til at komme videre til et gladere, friere dig. Så tænker jeg, at du vil kunne nyde rejsen og alle oplevelserne 100%! Du kan evt. tage en snak med lægen først, der kan hjælpe dig med at konstatere hvad der er galt, og kan derefter muligvis give dig en anbefaling til at se en psykolog.
Det er nu ikke sikkert, at det er depression der er tale om. Men dine non-stop tanker indikerer for mig, at dit indre ikke er helt i balance, og det kan en psykolog hjælpe dig med. Det er også bare dejligt, at kunne tale med en, uden hæmninger, der forstår hvad der sker med dig.
Så fat mod, det skal nok gå :) Jeg tror på dig!
Pøj pøj med det hele,
Joni.