Kære Mathilde

Mange tak for dit modige og meget rørende beskrivelse af hvordan du går rundt og har det indeni. Du har oplevet meget svært i dit liv og meget mere end mange andre vil komme til at opleve på et helt liv. Det er helt naturligt at det gør ondt indeni at miste én man holder af og at det kan tage lang tid at komme igennem det. Der er mange forskellige måder at komme igennem sorg på, nogle snakker om det, andre tegner og maler, skriver digte og nogle vender al sorgen indad, fordi det gør for ondt at tale om, ved fx at skade sig selv. Jeg vil gerne fortælle dig at det bestemt ikke er meningen at du skal være så ked af det, alene og kun kan se selvskade som en mulighed for at komme igennem dagen.

Jeg synes det er flot at du har været så god til at bede om hjælp også selvom det ikke altid er gået som du har håbet. Det virker til at du har en masse mod til at kæmpe, men at der lige nu er en sort sky der gør det svært at se hvad du skal gøre. Jeg vil meget gerne forsøge at komme med nogle bud på, hvordan du kan få lysten til livet tilbage.

Indlæggelse: Jeg er glad for at høre at du åben over for at der skal ske noget nyt og at du på en eller anden måde gerne vil have det bedre. Når man som dig går rundt og tænker på og planlægger selvmordsmuligheder, er det vigtigt at reagere med det samme. Jeg synes derfor at det lyder som en rigtig god ide at lade dig frivilligt indlægge. På en psykiatrisk skadestue/sygehus kan de nemlig hjælpe dig med at passe på dig selv og give dig behandling til at få det bedre. Du skriver at du gerne vil være der for dine søskende og at du derfor ikke vil væk fra dem. Jeg tænker at du ved at lade dig indlægge, netop får muligheden for på et tidspunkt at give dem al den omsorg du gerne vil give dem, men at du lige nu skal priotere at give dig selv omsorg. Din læge, dine forældre, psykolog eller lærer kan hjælpe dig med hvordan du kan blive indlagt. Du kan også selv gå ned til skadestuen og sige at du er selvmordstruet, så skal de hjælpe dig.

Selvskade: Det her med at skade sig selv, er en måde at overleve sorgen og den indre smerte på. Jeg kan forstille mig at du skader dig selv, når du er rigtig ked af det og at du så for en tid glemmer sorgen. Men jeg kan også forstille mig at den hurtig vender tilbage. Som du selv beskriver så virker det her med selvskaden kun i kort tid og ikke på lang sigt. Det du har brug for er at få bearbejdet al den sorg der gennem de sidste år er bygget op inden i dig. Når man er fyldt op med smerte, kan det være svært at se det gode og føle glæde, fordi man på en eller anden måde slet ikke kan komme forbi smerten. Det kan være det er sådan du har det? Jeg kommer til at tænke på to ting, når du beskriver selvskaden. Det ene er om du mon har hørt om Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS)? Det er et sted hvor unge der skader sig selv kan få hjælp, bl.a. gennem anonym rådgivning, ansigt-til-ansigt samtaler, gruppeforløb og cafe med andre unge. De har forskellige mødesteder rundt om i landet. Du kan læse mere om det HER.

Den anden ting er noget som hedder "the butterfly project", hvor man tegner en sommerfugl på armen, der hvor man har lyst til at skade sig selv. Det kan være en måde at flytte lysten til at skade til stadigvæk at gøre noget, bare at tegne istedet. Det gør ikke noget ved smerten indeni, men det kan gøre at det med at skade sig selv, fylder lidt mindre. Man gør sådan her:

1) hvis du føler du gerne vil cutte, så tage en, tus eller noget og tegn en sommerfulg på din hånd eller arm.
2) navngiv den efter én du elsker, eller én der gerne vil have du får det bedre.
3) sommerfuglen skal selv forsvinde! Du må ikke kradse eller noget for at få den af!
4) hvis du skærer inden sommerfuglen er væk dræber du den, hvis du ikke gør lever den.
5) hvis du har mere end en sommefugl, dræber du dem alle hvis du skærer.
6) en anden person tegner måske en på dig. De sommerfugle skal du passe ekstra meget på!
7) selv hvis du ikke cutter må du gerne tegne en sommerfulg alligevel, for at vise din støtte. Hvis du gør dette så navngiv den efter en du ved der cutter eller som lider lige nu og frotæl dem det. Det kan hjælpe.

Anden hjælp: Der er andre muligheder i forhold til at få hjælp og her tænker jeg især på dine forældre. Du skriver at de ville blive sure hvis du snakkede med dem om det. Jeg tænker at de måske i virkeligheden bare er rigtig kede af det og bange for at miste dig, og den måde de får det vist til dig på, er ved at vise vrede. Hvis det er svært at sige hvordan du har det direkte til dem, kan du overveje at skrive det ned i et brev, lægge det på spisebordet og tage en snak med dem bagefter. På den måde har de tid til at læse og forstå dine tanker og du har god tid til at skrive det du gerne vil fortælle, uden at være bange for reaktionen eller at blive ked af det. Jeg kan læse at du er god til at formulere dig på skrift, så det kunne måske være en god ide?

Derudover er der nogle andre steder jeg kommer til at tænke på, bl.a.: Børn, unge og sorg som har en chatrådgivninig, brevkasse og telefon, hvor man kan snakke med andre der har mistet én de holdt meget af. Den kan du finde HER. Her på Cyberhus har vi også en chatrådgiving. Du kan overveje at bruge den hvis du en dag er så ked af det at du slet ikke ved hvad du skal gøre eller hvis du har brug for hjælp til at skrive brevet, eller finde ud af hvordan og hvor du kan lade dig indlægge. Du kan finde vores chat HER. Det sidste jeg vil vise dig er Tværs, kender du Tværs? De har samlet en masse historier fra unge der som dig har eller har haft det svært, samt forskellige steder at få hjælp. Du kan læse lidt forskelligt HER.

Det var en masse information og jeg håber du kan finde rundt i det, så du snart kan få den hjælp du fortjener at få. Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke til at tage de næste skridt mod et lysere liv, med håb, glæde og gode oplevelser.

Kærlig hilsen Marianne