indlæggelse på psykiatrisk
brevkassespørgsmål
indlæggelse på psykiatrisk
hej bravkasse, jeg bos i pleje hos mine gudforældre, for et halvt år siden blev jeg tilbudt at blive dagindlagt på psykiatrisk skade stue i 8 uger. min mor sagde nej, så det blev selvfølgelig ikke til noget. jeg har senere talt med min gudmor om det, og hun syntes at det ville ha' været godt. nu har vi ikke snakket om det i lang tid, men jeg overvejer at spørge om jeg ikke kan blive indlagt. jeg har skåret i mig selv i 4 år, jeg har dog ikke gjort i lidt over en måned. sidst jeg sådan rigtig skar i mig selv, var det rimelig dybt, det skulle rigtig ha' været syet, men det blev det ikke. da jeg var 11-12 år var jeg ved at udvikle anoreksi, men cuttingen tog over i stedet. nu hvor jeg ikke rigtig skær i mig selv mere, er jeg begyndt at sulte mig selv. jeg kan ikke styre det mere. når jeg spiser får jeg ondt i maven, så det er ikke engang rart at få sulten væk. jeg prøver at undgå mad, og spiser kun lidt aftensmad fordi jeg bliver tvunget. jeg lyver overfor min gudmor om at jeg ikke har spist hele dagen. jeg synes selv jeg er tyk men min bmi ligger lige til jeg er undervægtig i følge de beregnere der er på nettet. jeg tror ikke på dem, for jeg synes jeg ligner en der er på grænsen til at være overvægtig. (jeg er 157 cm høj og vejer ca. 45 kg med tøj om morgenen.) jeg har gået til 6 forskellige psykologer, og hende jeg har nu, synes jeg egentlig er ok, men jeg synes ikke jeg får nok ud af det mere. synes i jeg skulle lade mig indlægge? hvis i synes, hvorfor?, og hvis ikke i synes hvorfor ikke? håber i kan hjælpe mig med at tage en beslutning.
Svar:
Hej med dig
Jeg kan læse det er rigtig svært at være dig lige nu, og du skriver du ikke rigtig kan styre det mere, og som jeg læser det, har anoreksien et greb i dig lige nu, når du spiser så lidt, lyver om det og synes du er næsten overvægtig, når du faktisk er undervægtig..
Det lyder til at når du har det rigtig svært, så kommer det enten til udtryk ved at du skærer i dig selv eller ved at du holder op med at spise. Det er ting, som du har brug for hjælp til at komme ud af og det er super godt du allerede har kontakt til en psykolog og også selv tænker over om du måske skal indlægges.
Du spørger om du skal lade dig indlægge, og hvorfor/ hvorfor ikke. Jeg kan desværre ikke vurdere om du skal eller ej, men jeg synes din situation lyder til at du skal have noget mere hjælp, men om indlæggelse er det rigtige for dig, skal din læge og psykolog vurdere.. Derfor synes jeg at du skal være helt ærlig overfor din gudmor og psykologen og fortælle dem hvordan du har det, hvordan du ikke rigtig spiser lige nu og tale med dem om dine tanker om indlæggelse.. så kan I sammen kontakte din læge eller den person som tilbød dig indlæggelse der for 6 måneder siden og høre hvad han/ hun siger.
Jeg har lige lyst til at skrive lidt om det at skære og have en spiseforstyrrelse. Når man skærer eller har en spiseforstyrrelse er det tit fordi man har nogle tanker og følelser indeni, som gør ondt, og som man ikke helt kan finde ud af hvad man skal gøre for at ”komme ud med dem”. Når man skærer føler man at man et øjeblik har en smerte, man selv kan kontrollere, og for et kort øjeblik glemmer man den smerte, man har indeni. Når man forsøger at kontrollere sin vægt og mad på den ekstreme måde som ved en spiseforstyrrelse, så er det også en måde at føle man har kontrol over noget, når man ikke føler man har kontrol over de svære følelser. Kan du mon genkende dig selv i det? Når du skriver at du ikke føler du får nok ud af det mere hos din psykolog, så tænker jeg på om du mon har talt med hende om de følelser og tanker, som gør at du har brug for at skære i dig selv og holde op med at spise?
Jeg håber du vil inddrage din gudmor og psykologen i beslutningen om indlæggelse, for du skal have noget mere hjælp og støtte.. og jeg håber at du vil fortælle dem helt ærlig om hvordan du har det og hvordan dine spisevaner er lige nu – hvis du ikke er ærlig, er det svært for andre at hjælpe dig.
Mange tanker fra Heidi
Relateret indhold
Min psykiatri læge og hans trusler med mere
han gjore mig syg og fik mig til at bløde blod. han gav mig piller med trusler og tog mig... mit liv er slut og selvmord er min vej nu...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Jeg er ikke forelsket
Hej Cyberhus. Jeg har haft noget kørende med en fyr i nogle måneder. I starten kunne jeg mærke, at jeg begyndte at få følelser for ham, men en dag kom jeg til at tænke på et eller andet (husker ikke hvad), og det var som om det lidt ødelagde mine følelser. Det er nu flere måneder siden, og vi...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Har ikke et godt forhold til min bror længere
Cyberhus. Jeg er en pige på 23, som har en storebror på 30. Min bror og mit forhold er ikke som det har været førhen, vi har altid været meget tætte, men mest da vi var børn, men efter jeg fyldte 20, gik det bare ned af bakke. Jeg tror gerne mig og min bror ønsker at vi havde det godt sammen,...
Mai har svaret på dette spørgsmål
