Hvordan kan jeg komme væk?

brevkassespørgsmål

Hvordan kan jeg komme væk?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 14 år. Det er lidt svært at starte det her, men jeg er meget frustreret. Jeg har altid været forholdsvis god i skolen, ikke altid lavet lektier, men haft et godt gennemsnidt og jeg har altid villet være i skole og har altid haft det sjovt derhenne. Og jeg har altid haft en passion for heste. Jeg begyndte at ride som 5 årig. Siden da har jeg altid redet og har gjort alt for at kunne fortsætte. Heste er et meget specielt dyr, som fangede min interesse helt fra lille, og jeg slapper af med dem i nærheden. Mht. Familielivet så er mine forældre skilt. Først efter et par år fik min søster og jeg kontakt til vores far igen. Skilsmissen var slem efter hvad jeg har kunnet regne ud. Men når jeg spørger ind til det, kommer de med hver deres forklaring. Mine forældre kan ikke snakke sammen, da de havde en meget hård skilsmisse. Begge mine forældre har fundet en partner nu. Min far er gift med en anden kvinde som selv har 2 børn, som er flyttet hjemmefra. Min mor har en kæreste, han har ADHD, så de skændes meget. Min mor græder tit grundet det. Min far er ikke typen som man sætter sig ned, og snakker de dybe samtaler med, og det er først for lidt siden at jeg begyndte at føle mig hjemme omkring ham, og sige min mening. Men man GØR bare ikke sådan noget som at sidde og snakke om ens følelser eller sådan noget med ham. Det er unaturligt. Ikke fordi at jeg ikke ser ham som en far, men det gør man bare ikke. Min mor er kærlig og god nok, men der er mange skænderier herhjemme og sådan. Men jeg kan ikke snakke med hende, sådan, personligt og om følelser. Sidste gang at jeg prøvede at udtrykke mig, gjorde hun ikke noget ved det og hun havde sikkert glemt det dagen efter. Men for at komme frem til pointen. Jeg kan ikke lide min skole, folk kan ikke lide mig, og de snakke dårligt om mig. Jeg er ikke en af de der ''populære'' typer. Jeg er en meget positiv person, og jeg griner altid og er glad. Jeg er klassen ''sjove og glade'' person. Men folk kan ikke lide mig, og det er ikke fedt at gå ned ad gangen og se at folk kigger på en og så at man kan høre at de hvisker ''Ej det er hende'' og ''Nårh, det er bare C'' og altså.. Så lavt snakker de heller ikke. Jeg har meget lavt selvtillid, så jeg går kun i meget løse bluser. Jeg går med make up og gør noget ud af mig selv. Men jeg føler mig tyk og fed og klam.. Selvom min BMI siger at jeg er undervægtig? Jeg har ikke gigantiske bryster så folk er rimelig grove på det område. Folk begyndte bla. at snakke fordi at jeg havde kærestet med en af de forholdsvis ''populærere'' fyre. Og så har han åbenbart sagt alt mulig lort, bare fordi at jeg ikke var klar til at have sex med ham. Så jeg kan derfor ikke klare at være i skole. Derfor pjækker jeg meget, min mor ved det godt, men hun kan jo ikke gøre noget ved det. Jeg kan bare ikke lide det. Jeg er meget bagud i skolen nu og jeg kan ikke lave lektierne. Hestene er ikke meget mere. Jeg orker det ikke. Jeg orker knapt at tage noget at spise. Jeg spiser forresten heller ikke så meget mere. Mine forældre kan ikke sammen, det er fint. Men de er aldrig enige. Og der er også tusinde skænderier derhjemme. ALTID! Jeg tænker tit.. Hvorfor ikke bare dø? Hvorfor kunne jeg ikke bare forsvinde og det ville slutte. Jeg frygter ikke døden. Det eneste der holder mig tilbage er den smerte lige inden. Det kan jeg ikke tage. Jeg vil bare gerne væk fra min mors hus. Jeg vil ikke bo hos min far eller nogle andre i familien. Jeg vil meget gerne på efterskole, men min mor har ikke råd, og vil ikke låne penge. Jeg tænkte på sådan et hjem for unge som af en eller anden grund ikke kan være derhjemme? Kan man det? Jeg kan bare ikke komme videre i livet hvis der ikke snart sker noget. Jeg er nede i et dybt hul. Hjælp mig.

Svar: 

Hej C

Puha, der er mange ting der fylder i dit liv lige nu er gør det lidt uoverskueligt...det kan jeg tydeligt fornemme ud fra det du skriver. Jeg vil prøve at komme med mine tanker. Jeg starter lige der hvor du slutter...

Hvorfor ikke bare dø
Fordi der er andre muligheder. Nogle gange kan de være svære at finde når alt ser mørkt og håbløst ud, men at vejene ud kan være svære at se betyder ikke at de ikke er der. Men jeg tænker at du har brug for nogen der kan hjælpe dig med at vise vejen og hjælpe dig med at finde de bedste muligheder for at du kan lave nogle ændringer i dit liv.

Dine forældre
Du siger at dine forældre egentlig begge er okay, men at du har svært ved at snakke om sådan nogle ting med dem. Din far fordi det bare virker unaturligt og din mor fordi du har prøvet engang hvor du ikke rigtig synes hun gjorde noget ved det.
Det er møg svært at snakke med sine forældre om de ting der gør ondt inderst inde. Men det er samtidig også vigtigt at prøve. Jeg synes du skal overveje at prøve med din far selvom du synes det virker lidt forkert. Måske finder du ud af at han er super god at snakke med. Måske vil han også gerne snakke, men måske ved han ikke helt hvordan han skal spørge til dig fordi han ikke vil blande sig. Der er mange måske´er...men kun én mådeat finde ud af det på...ved at prøve.

I forhold til din mor kan jeg godt forstå hvis du er blevet skuffet og har mistet lysten til at snakke med hende efter at du oplevede hun ikke lyttede til dig da du prøvede. Men...nogle gange er voksne bare ikke så gode til at lytte eller forstå, hvor alvorligt det faktisk er. Derfor synes jeg du skal give hende endnu en chance og prøve snakke med hende igen.

Som sagt er det svært at finde orderne frem når man sidder der...men hvad med at skrive et brev til din mor eller din far...måske dem begge hvor du fortæller hvad det er der foregår indeni dig. Du er rigtig god til at fortælle og forklare her i brevkassen...det kunne du måske også gøre i et brev til dine forældre.

At komme væk hjemmefra
Jeg kan ikke sige om det er det helt rigtige for dig at komme væk hjemmefra. Det kunne være en mulighed, men det er noget du og din familie skal have en snak om...måske sammen med en socialrådgiver fra kommunen. Når jeg nævner kommunen er det fordi det er din kommune der skal vurdere hvad der kan/skal gøres for at du kan få det bedre. Hvis de vurderer at du har brug for at komme hjemmefra har de også mulighed for at hjælpe med den økonomiske del, når nu din mor ikke har råd til at sende dig på efterskole.

Det kunne også være at hvis du og dine forældre snakkede med en sagsbehandler om hvordan du og resten af familien har det ville der være andre muigheder for hjælp. Det kunne eksempelvis være at du sammen med dine forældre kunne få noget støtte til at lære at tale mere og bedre sammen. Det lyder som om dine forældre godt kunne bruge sådan en slags hjælp.

Din krop
Det bekymrer mig at du føler dig tyk og klam selvom du ved at du er undervægtig. Jeg tror det er alle de svære tanker indeni dig der får dig til at tænke og føle sådan om dig selv, og det synes jeg er vigtigt at du får gjort noget ved, så de tanker ikke lige pludselig sætter sig fast og udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Det er vigtigt at du får snakket med nogen om hvordan du tænker om dig selv og din vægt. Måske har du brug for professionel hjælp, måske ikke. Det kan din læge hjælpe dig med at vurdere. Det er vigtigt at du gør noget aktivt for det er ikke rimeligt at du skal gå og tænke sådan om dig selv, og hvis du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse er det ikke noget der går væk af sig selv.  

Skolen
Det er ikke fedt at komme i skolen når du fornemmer at de andre taler om dig. Men din skole er vigtig og det lyder ogsåsom om du tidligere har været glad for din skole. Det er ikke rimeligt at du skal blive ked af at gå i skole på grund af noget andre gør. Har du spurgt hvorfor de taler om dig og har du fortalt hvordan det får dig til at føle? Måske er de ligeglade...men det kunne også være at de ikke tænker over hvad det gør ved dig, og at defaktisk sårer dig. Jeg synes du skal overveje at prøve. Hvis ikke det hjælper at duselv snakker med demsynes jeg helt sikker du skal overveje at snakke med en af dine lærere, for det ersom sagt ikke rimeligt at du skal have det sådan. 

Ham den populære fyr
F..., hvor synes jeg du er sej at du siger fra overfor sex, når du kan mærke at du ikke har lyst eller er klar. Du har gjort det helt rigtige, og hvis det betyder at han er blevet sur og er begyndt at tale dårligt om dig er det fordi han er et skvat der ikke er værd at samle på. Heldigvis er det langt fra alle fyre der er sådan, og jeg er sikker på at du på et eller andet tidspunkt finder en der vil respektere og elske dig og dine ønsker.

Snak med nogen
Som du nok kan fornemme når du læser mit svar igennem, så er hovedtemaet...snak med nogen. Du bærer på alt for mange ting indeni...ting der er alt for tunge at bære helt alene. Du har brug for at nogen hjælper dig med at løfte. Jeg synes du skal prøve med nogle af de mennesker der er omkring dig. Hvis du slet ikke føler du kan få åbnet op, synes jeg du skal klikke forbi vores chatrådgivning og "øve" dig på at snakke med en voksen med en af vores rådgivere. Måske kunne i også sammen komme på flere muligheder for at finde veje ud af mørket.

Mange tanker fra - Niels Christian

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program