Hej.

Når jeg læser dit brev, kan jeg virkelig forstå og mærke, at du har det svært for tiden. Der er mange ting, du døjer med - som både er fysiske og psykiske, og som alle sammen lyder til at være rigtig uudholdelige. Jeg kan godt sætte mig ind i, at du efterhånden synes, tingene gør for ondt, til at du kan holde det ud mere, og netop derfor er det rigtig godt, du reagerer ved at skrive herind. 

Mit første råd til dig er faktisk, at jeg synes, du skal bestille en tid hos din læge og fortælle lægen om alt det, du skriver i dit brev til os. Mange af dine fysiske symptomer (problemer med at trække vejret, høj puls, hjertebanken, summen for ørene osv.) kan være noget, din læge kan forklare og måske medicinere dig for, men det kan også være noget, som hænger sammen med dine psykiske problemer (stress, manglende livsglæde, tankemylder osv.). Uanset hvordan tingene hænger sammen, og hvad der kan gøres for at slippe af med det, vil din læge kunne hjælpe dig på vej efter en grundig snak og undersøgelse af dig. Det er nemlig sådan, at det faktisk også er din læge, som skal undersøge dig for, om det måske kan være tale om en psykisk sygdom som fx depression. Hvis der viser sig at være det, vil din læge kunne anbefale dig, hvordan du skal håndtere det og måske give dig en henvisning til en psykolog eller lignende. Mange synes, det er svært at tage til lægen og fortælle om store problemer, men det er tit det første skridt på vejen til at få det bedre og få hjælp til de ting, man slås med. Hvis du synes, det er svært at ringe til lægen, kan du måske sende en mail, hvori du beskriver dine problemer i stil med, hvordan du har gjort det til os. Ender du med at tage til lægen, kan det måske være rart for dig at have en af dine forældre eller en anden, du er tryg ved med dig. Det er helt op til dig, om du vil være alene eller sammen med en. Det vigtigste er bare, at du får skabt et rum hos lægen, hvor du tør åbne dig op og fortælle om dine problemer.

Du nævner ikke, om du har nogen at snakke med omkring alle disse ting, men jeg tænker, det kan være en god idé. Måske har du en god veninde, en sød far, en rar moster eller en anden, du er tryg ved, som du tør fortælle om alle disse ting til. Det kan være hårdt at gå med svære tanker alene, og derfor er det altid en god idé at fortælle om dem og blive mødt med forståelse. Hvis du ikke lige føler, der er nogen omkring dig, du har lyst til at fortælle til, skal du vide, at du er velkommen i chatten i Cyberhus, hvor du anonymt kan fortælle en rådgiver om dine frustrationer.
Jeg synes også, det lyder som om, dine problemer påvirker din skolegang. Måske skulle du tale med skolepsykologen eller studievejlederen om, hvad man kan gøre for lettere at kunne koncentrere sig. Generelt kan det faktisk bare være rigtig virksomt at tale med de ansvarlige på skolen, når man har det svært.

Til sidst vil jeg sige til dig, at jeg synes, det er vigtigt, du tager dine problemer alvorligt og følger mine råd. Som ung pige er det bestemt ikke meningen, du skal slås med disse ting. Du fortjener at være glad, kunne slappe af og være tilpas med det. Derfor er det vigtigt, du er åben og ærlig og fortæller andre, hvad du oplever. Du er startet flot med at fortælle det her - prøv at brug din gode erfaring til også at fortælle det til lægen, dine forældre osv.

Jeg ønsker dig alt godt.

Vh. Matilde