hvad skal jeg dog stille op?
hvad skal jeg dog stille op?
Hej
Har virkelig brug for hjælp, ved slet ikke hvad jeg skal stille op mere, men aner ikke om i kan hjælpe! Men jeg håber!
Det handler om det faglige i skolen, jeg går i 9 klasse og skal til prøve til sommer.
Matematik: I dag havde vi f.eks en matematik færdighedsregning med 50 spørgsmål, jeg kunne svare på 4 ud af 50 spøgsmål, for enten så kunne jeg ikke huske hvordan man gjorde, eller også kunne jeg slet ikke finde ud af det! Det er bare ikke godt nok! Bare sådan generelt i matematik har jeg svært ved at følge med og føler virkelig ikke jeg kan lære det.
Dansk: Har en ordforstyrelse som hedder ekspressiv dysfasi, så siger derfor ikke særlig meget i nogle af fagende, for har svært ved at få tingene ud af munden de vil helst blive i hovedet. Alt hvad vil lære i dansk smutter ud af mit hoved med det samme, så kan heller ikke lære noget der! Jeg opgiver snart alt... :(
Engelsk: Kan jeg da slet ikke finde ud af, kan slet ikke tale engelsk, oversætte til dansk, eller forstå en skid engelsk! Der smutter alt engelsk også bare ud af mit hoved... :(
Føler jeg har haft det sådan her altid, men det er særligt nu jeg ligger mærke til det, og kan mærke det slemt!
Kan det være noget med min hukommelse at gøre? Har ihverfald nok indlæringsproblemer....
Har ikke sagt til folk, hvordan jeg rigtig har det i skolen og fagende!
Er meget stresset for tiden må jeg indrømme, kan det hænge sammen? For der er sket nogle ting hjemme som ikke måtte ske, også mod mig! Så det røget til kommunen, og der skal så ske en masse ting nu og det stresser mig virkelig!
Skal have også have lavet en børnefagligundersøgelse snart, vil det være en god ide at fortælle hvordan jeg har det i skolen med hensyn til fagene? Har også ondt i maven, hovedet 24/7, sover ikke om natten, har vejrtrækningsproblemer, og kan intet huske, er tom og ked af det, og alt muligt andet.. vil det også være en god ide at sige det til undersøgelsen?
Vil altså ikke til 9 klasses prøve til sommer, for hvad hjælper det når man ikke duer til en skid, og man kan heller ikke lære noget? Hvorfor skal man stemples hvis man får lorte karakter...
Ved slet ikke lige helt, hvor jeg vil hen med dette brev, så undskyld hvis det forvirrende, men har brug for at komme ud med det!
Kære dig
Jeg kan forstå på dit brev at du har en hård tid i skolen og derhjemme lige nu, og at du er i tvivl om hvor meget du skal sige til de voksne. Du skal bestemt ikke undskylde for at du har skrevet ind til os. Jeg kan godt forstå at du måske synes at det er ret forvirrende lige nu. De følelser som du oplever lige nu, vil for de fleste, gøre tingene uoverskuelige og overvældende, så jeg kan sagtens forstå at det er svært at være i. Jeg er derfor rigtig glad for at du har skrevet ind til os, og jeg håber jeg kan hjælpe med at gøre tingene lidt mindre forvirrende.
De vanskeligheder som du beskriver kan hænge sammen med mange forskellige ting, som f.eks. at være stresset (som du selv skriver), din expressive dysfasi eller følelsen af ikke at være god nok. For at give dig et fornuftigt overblik, vil jeg prøve at gennemgå nogle forskellige årsager:
- Expressiv dysfasi: Generelt er børn/unge der lider af expressiv dysfasi meget intelligente, og har ikke svært ved at forstå andre, men de har meget svært ved at gøre sig forståelige overfor andre. Dette kan føre til mobning, som igen kan gøre tingene værre, fordi man så kan få oplevelsen af at man ikke duer til noget - og derfor måske bare skal give op på forhånd. Derfor er det også vigtigt at man får den rette behandling. Du skriver ikke om du er i behandling for det, men hvis du ikke er, synes jeg bestemt at du skal nævne det, når du er til den børnefagligeundersøgelse. Du skriver at du særligt har problemer med de sproglige fag (dansk/engelsk), og det giver rigtig god mening. Det er to fag hvor man skal snakke meget, og den expressive dysfasi betyder at man har rigtig svært ved at gøre sig forståelig rent sprogligt. Heldigvis kan det blive bedre, og jeg håber du får den rette behandling.
- Stress: Du skriver at du er meget stresset for tiden, og at du både har ondt i maven, søvnbesvær, vejrtrækningsproblemer og hukommelsesvanskeligheder. Når jeg læser det, så lyder det meget som symptomer på depression. Stress og depression ligner hinanden på mange måder, og de er begge to meget slemme til at påvirke ens kognitive evner. Kognitive evner er de funktioner i hjernen som gør dig i stand til at koncentrere dig, holde overblik, planlægge og i det hele taget tænke sammenhængende. Når man er deprimeret eller stresset er systemet belastet på en sådan måde at de funktioner får svært ved at virke ordentligt. De vil også ofte give indlæringsvanskeligheder - som du nævner, når du skriver at dét du lærer ryger direkte ud af hovedet igen. Så ja, det kan helt sikkert være fordi du føler dig ekstra presset at du begynder at opdage flere vanskeligheder end du tidligere har lagt mærke til. Heldigvis er både stress og depression noget som man kan gøre noget ved - med den rigtige hjælp. Jeg vil stærkt anbefale dig at nævne de symptomer til undersøgelsen! Det er vigtigt fordi at de skal vurdere dine evner og finde ud af hvilken hjælp du har brug for.
Du skriver også at du har oplevet nogle ting derhjemme som var ubehagelige, og at kommunen nu er indblandet. Det kan være meget overvældende at skulle se sit liv blive pillet fra hinanden, uanset hvilke ting der er sket. En sådan omvæltning kan ikke ske uden at man bliver påvirket. Er det måske muligt for dig at forklare din lærer om nogle af de her ting? På grund af din expressive dysfasi, kan det være at det måske ville være nemmere for dig at skrive et brev til dem, som forklarer hvordan du har det. Det samme gælder til børneundersøgelsen, hvor jeg tænker at du egentlig kunne tage det brev som du har skrevet ind til os, med og vise dem. Dit brev er rigtig godt skrevet og det forklarer de vanskeligheder som du oplever lige nu. Det kan i hvert fald være at det er nemmere for dig at læse højt end det er at skulle holde styr på alle de ting som du gerne vil sige til dem. For det er, som sagt, ret vigtigt at du får fortalt de voksne om det du oplever. Særligt hvis det viser sig at være en depression, som kan udvikle sig og blive værre.
Nogle gange er det nødvendigt at man beder andre om hjælp, selvom det kan være rigtig svært at skulle indrømme overfor andre at man har brug for hjælp. Vi er allesammen bare mennesker, og det er umuligt at klare alting selv. Lige nu oplever du en masse vanskeligheder både i skolen og i hjemmet, og det påvirker dig så meget at du får endnu sværere ved ting. Da jeg skrev tidligere at det også kan have noget at gøre med følelsen af ikke at være god nok, så er det den her "onde cirkel" som jeg mener. Når du oplever vanskeligheder - som du gør lige nu - betyder det at du får lyst til at give op (som du selv skriver), og din motivation for at få det bedre, vil langsomt blive mindre og mindre. Og det er helt forståeligt! Det er bare vigtigt at du siger det til nogen. Det kan være en lærer, til undersøgelsen, til dine forældre eller til en anden voksen som du har tillid til. For at man kan bryde den onde cirkel, skal man bruge hjælp. Derfor er det også rigtig godt og sejt at du har skrevet herind. Jeg ved at du også kan være lige så modig til den børnefagligeundersøgelse, så du kan give dig selv en chance for at få det bedre..
Jeg håber at du kan bruge mit svar, og husk at du altid er velkommen til at skrive herind igen eller besøge vores 1-1 chat!
Kærlig Hilsen
Signe