Hej med dig

Jeg tænker det er vigtigt at starte ud med at sige at følelser er noget uhåndgribeligt noget. 

Så hvordan er det man bør føle for at være "rigtig"? Det tænker jeg ikke nødvendigvis der er et helt klart og tydeligt svar på. 

Men det afgørende er at du selv er i tvivl og måske ligefrem er bekymret for om der er noget galt. Den bekymring skal du selvfølgelig tage alvorligt, og derfor er det også godt at du prøver at blive klogere.

Der findes mennesker der har svært ved at føle empati eksempelvis. At sætte sig i andres sted. At forstå hvordan andre måske føler. Det kan være en udviklingsforstyrrelse som eksempelvis autisme der kan spille ind. Ganske enkelt en udviklingsforstyrrelse i hjernen der gør at man ikke er i stand til at føle empati som "normalt"

Det kan også være påvirkninger fra ens miljø...altså de ting man har oplevet i livet der gør at man kan have svært ved at føle. 
Psykopater, sociopater og narcissist er nogle af de betegnelse som man ofte kan høre i forbindelse med mennesker der ikke "kan føle". 

Nogle gange kan det måske også handle om hvad man forventer? Du fortæller om den her situation hvor du var vidne til et trafikuheld. Din familie forventede du ville reagere på en bestemt måde. Sikkert på baggrund af hvordan de selv ville reagere eller føle. Men det gør ikke nødvendigvis din reaktion forkert. Vi "behandler" de oplevelser vi har forskelligt. Vores følelsesregister "fordøjer" dem ganske enkelt forskelligt, og det er svært at sige hvad der er rigtigt eller forkert.

Det afgørende må være om din måde at føle eller måske ikke føle på, gør at du tilsidesætter de normer og regler der findes i din omgangskreds, din familie og i samfundet om hvordan man passer på hinanden.
Du beskriver at du fantaserer om at gøre andre fortræd. Det tænker jeg er fuldstændig normalt. Det er noget mange mennesker gør ind imellem. Det der er afgørende er om man kunne finde på at handle på de her tanker...og faktisk gøre andre fortræd. Lidt ligesom at mange kan få idéen om at hoppe ud hvis de står højt oppe i et tårn. Langt de fleste ved godt inderst inde at de aldrig ville handle på den trang til at hoppe ud.

Er du i tvivl om du faktisk kunne finde på at handle på din fantasi? Hvis du er det synes jeg afgjort du skal tage den bekymring alvorligt og snakke med nogen om det.

Det korte af det lange er at jeg tænker det er vigtigt at du holder fast i den bekymring jeg fornemmer du har og tager den og dig selv alvorligt. Måske oplever du bare verden på en andeledes måde som ikke behøver være problematisk. Måske kan din måde at forstå og føle verden på bringe dig i situationer der er til fare for dig selv og måske også andre?
Er du det mindste i tvivl synes jeg som sagt du skal søge mere hjælp til at blive klogere på hvem det er du er og hvorfor du føler, tænker og handler som du gør.

Et godt sted at starte kunne være vores chatrådgivning, hvor du kan snakke anonymt med en rådgiver. Hvis du så tænker at det kunne kræve yderligere hjælp kunne I sammen finde ud af hvor og hvordan du kunne finde den her hjælp...eller måske bare finde mere viden.

Mange hilsner
Niels-Christian