Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål

Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Hej. Jeg synes det her er lidt svært at forklare, men jeg prøver; Da jeg gik i de mindre klasser 1. 2. 3. 4. 5., var jeg rigtig populær. Alle kunne lide mig, og jeg var venner med alle. Når vi skulle arbejde sammen i timen, var der mange der kom og spurgte om vi skulle være sammen. Når vi skulle vælge hvem vi ville sidde med i klassen, valgte over halvdelen af pigerne mig. Der var ikke nogle der kunne finde på at sige noget grimt til mig, og jeg havde et slags specielt forhold til alle. Jeg var også den kloge i klassen, og mange kom hen efter hjælp. Jeg var som sagt en ven af alle, og alle kunne tage seriøst. Det skriver jeg ikke for at blære mig, men for at du kan se hvordan det engang var. Så da jeg efter denne her sommerferie, startede i 6. klasse var alt anderledes. Tit i frikvarterende sidder jeg alene. Ingen kan tage mig alvorligt, og det pisser mig mega meget af. Nogle opføre sig endda overfor mig, som om, det lyder måske underligt, men som om jeg er et lille barn. Der er også mange som taler grimt til mig. Altså ikke sådan grimt grimt, men sårn'; Hold kæft du åndssvag, eller noget i den retning. De mener det ikke ondt eller noget, men de siger de for sjovt - det jeg klar over, men når jeg kigger på hvordan de taler til mig, og så tænker; Mon de ville ha' sagt sådan til Gurli? eller Gunner? - og nej. For jeg kan se, at sådan ville de ikke ha' sagt til de andre. Fordi at de respekter de andre, og ikke mig. Det er helt anderledes for mig, hvordan tingene har ændret sig. Og det er bare gået pisse hurtigt. Og det påvirker mig også rigtigt meget. Min mor har kunne se det på mig, men hver gang hun spørger siger jeg bare at jeg er træt, for jeg vil ikke gøre min mor ked af det, eller noget med at sige at jeg har det dårligt i skolen. Og det nytter ikke at skrive at jeg skal tale med mig mor, for det kommer jeg altså ikke til. Jeg ved ikke hvorfor det pludselig er blevet sådan. Jeg er en person som laver meget sjovt, så måske er det derfor de ikke tager mig alvorligt. Jeg laver sjov med alle, og jeg tager ikke sådan noget rigtigt alvorligt. Men jeg ved ikke - for sådan har jeg været i mange år. Måske er det også fordi jeg er meget genereret. Jeg taler ikke så meget, og når folk er spørger om min mening, siger jeg bare at jeg er ligeglad. Så de tror måske at de kan bestemme over mig, eller noget i den retning. Jeg er hele tiden i dårlig humør, og vil slet ikke i skole. Jeg tænkte på om du kunne skrive, hvad jeg måske gør galt, eller hvordan jeg skal opføre mig.

Svar: 

Kære du.

Jeg kan kan godt forstille mig at det må være hårdt, når det hele har ændret sig så meget efter sommerferien.  Det virker som en ret stor forandring fra før sommerferien til nu. Det er svært for mig præcis at sige, hvad der er sket, siden dine klassekammerater pludselig begynder at opfører sig anderledes overfor dig. Men jeg vil gerne prøve om jeg kan hjælpe dig med, hvad det kan være, ud fra det du skriver.

Det virker som om du selv også har tænkt meget over, hvad der gør at de reagerer som de gør. Jeg tror faktisk du selv har fat  noget af det, som det kan handle om.

Når du skriver at du laver meget sjov med alle og ikke tager så meget alvorligt, så tror jeg godt at det kan have noget med det at gøre, at de måske ikke respekterer sig så meget mere. Når man laver meget sjov, ligesom dig, kan det sagtens have noget at gøre med, at du er genert. Der er mange der ”gemmer” deres generthed bag humor og ud fra det du skriver, kunne det godt lyde som om, at det er det du gør. Det er meget naturlig reaktion at have, på det at være genert. Desværre kan det godt betyde at dine klassekammerater ikke rigtig ved, hvor de har dig henne, hvis du laver meget sjov.

Du skriver også at du for det meste er ligeglad når dine klassekammerter spørger om din mening. Når du ikke siger hvad du mener og tænker, kan det også være en af grundene til at de trækker sig væk fra dig i klassen. De fleste vil helst være sammen med en de føler de kender og som også kan fortælle lidt om, hvad man tænker og føler.

Jeg tror at det vil hjælpe dig, hvis du prøver at ligge noget af dit sjove på hylden. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at være sjov ind imellem, men jeg tror det vil hjælpe, hvis dine klassekammerater for lov at se, at du også er andet end det. Jeg tror også det vil være godt, hvis du kunne tage stilling til det de spørger om og ikke bare være ligeglad. På den måde vil du virke mere voksen.

Du er også kommet  en alder nu, hvor der sker rigtig meget. Du går lige så langsomt fra at være barn, til at være teenager og lidt mere voksen. Den udvikling sker forskelligt fra person til person. Derfor vil der også ske en forandring i din klasse. Nogen vil begynde at få andre interesser, så derfor kan man godt gå nye roller i klassen. Jeg tror også det kan have noget med det at gøre, at der er sket forandringer efter sommerferien.

Selvom du siger du ikke får snakket med din mor, så vil jeg alligevel gerne sige, at jeg synes det er vigtigt du får snakket med en voksen om, hvordan du har det i klassen. Det behøver ikke være din mor, men det kan også være en anden voksen, eller lærer du har et godt forhold til. Det kan være rigtig svært at gå med sådan nogle tanker alene og så er det altid godt få snakket med nogen om det.

Jeg håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet og at du får mod til måske at prøve dig selv af på en ny måde i din klasse.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program