Hun er skide irriterende, men muligvis den eneste jeg har

brevkassespørgsmål

Hun er skide irriterende, men muligvis den eneste jeg har

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 11 måneder siden

Hej Brevkasse :) Der går den her pige i min klasse som jeg egentlig aldrig har brudt mig specielt meget om. Jeg har altid syntes at hun var irriterende, ond og prøvede egentlig bare at undgå hende. Ironisk nok, så begyndte vi her får 1 år siden ca. at hænge meget ud sammen i skolen. Jeg aner virkelig ikke hvordan det skete, vi snakkede lidt mere med hinanden hver dag og nu tilbringer vi det meste af skoledagen sammen. Sagen er den, at jeg faktisk stadig ikke bryder mig specielt meget om hende. Jeg ved ikke hvorfor jeg tillod mig selv at opbygge et "venskab" med hende. Jeg har aldrig haft specielt mange venner, så derfor tænkte jeg måske bare, at jeg ville føle mig mindre ensom, hvis jeg havde en person mere at snakke med. Nåmen nok om det - mit problem er egentlig, at hun nu - næsten dagligt - sender snaps af sig selv hvor hun enten "græder", skriver deprimerende citater eller "cutter i sig selv". Jeg ved at hun 100% gør det for at få opmærksomhed og at det hele er fake. Hun smiler stort hver gang nogen spørger ind til det i skolen - hun sender nemlig disse snaps til mange. Jeg hader personligt sådan nogle typer som vil gøre så ekstreme ting for opmærksomhed. Udover alt det, undskyld mit sprog, men udover alt det lort hun sender til mig over sociale medier, så har jeg ofte også oplevet at hun nedgør mig eller prøver at gøre mig ked af det i skolen. Mit seneste eksempel skete faktisk i dag (bliver lige nødt til at forklare lidt før jeg kan nævne det) - der er den her pige (vi kalder hende L) som jeg går/har gået meget sammen med i skolen. Så er der en anden pige (vi kalder hende E) som jeg plejede at være virkelig tæt med, men som jeg desværre ikke snakker med nu, hvilket jeg stadig er lidt ærgelig over. Nåmen, her på det seneste har L og E gået meget sammen, og jeg er virkelig bekymret for, om jeg ender med også at blive droppet af L. Især fordi at hvis det sker, så er hende som jeg ikke bryder mig specielt meget om (hende kalder vi bare R), egentlig den eneste jeg har at snakke med i skolen. Det har gået mig meget på i de seneste par uger, er virkelig bange for at ende fuldstændig alene uden nogen. R har nok lagt mærke til at det går mig på. Her i dag skulle vi finde en at arbejde sammen med i klassen - R stikker straks af med en eller anden dreng og går ud på gangen - og så sætter L og E sig selvfølgelig sammen. Så jeg ender med at skulle lave det alene. Efter at havde siddet i en hel time og have det virkelig forfærdeligt med mig selv, så slutter timen og R kommer ind igen. Så snart hun ser at jeg sidder alene, siger hun dette "Ej, sidder du bare helt alene? Jeg troede ellers at dig og L skulle arbejde sammen? Nåårh nej, det nok fordi hun hellere vil arbejde sammen med E end dig" L og E overhørte det og stemningen blev hurtigt akavet. Det var virkelig en forfærdelig dag for mig. Hun elsker også at gøre grin med hvor lidt venner jeg har på snapchat. Mit egentlige spørgsmål ved alt det her er, at hende her R, bliver ved med gang på gang at pisse mig af, såre mig og gøre grin med mig. Men jeg ved virkelig ikke om jeg burde lukke hende ud af mit liv igen - for hvis jeg gør, og samtidig bliver droppet af L, så har jeg jo ingen overhovedet at snakke med i skolen. Jeg har før haft en periode i mit liv hvor jeg ingen overhovedet havde at snakke med - og det var virkelig en hård tid for mig som faktisk næsten endte ud i en depression og daglige selvmordstanker. Jeg er skrækslagen for at ende der igen. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Lige nu holder jeg vel bare på R som "en plan B". Det kunne måske være en løsning bare at tage en snak med R om alt det her - men igen, så tror jeg virkelig ikke at hun vil forstå det. Jeg tror at hun vil lade som om at hun forstår fuldt ud, men derefter så vil gøre grin af mig til sine andre venner. Jeg føler at jeg er ved fuldstændig at miste kontrollen over mit liv og at jeg før jeg får set mig om, har mistet alle mennesker som jeg har tilbage omkring mig. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære dig,

Sikke en situtiaton du står i. Jeg forstår godt at det her gør ondt på dig og at du føler du er ved at miste kontrollen. Det kan være en forfærdelig smerte at opleve at stå alene uden nogen venner. Jeg synes du har formuleret dit brev hertil så fint med alle detaljerne, så det virkelig fremgår, hvordan tingene hænger sammen. Det er også rigtig godt at du selv har en forståelse af at du måske blot er blevet "venner" med R fordi du ikke længere har samme venskab med L og E. Det tror jeg nemlig du har helt ret i. Det er tydeligt for mig at du faktisk ikke opfatter R som din ven, men mere en nødvendighed. Som jeg ser det, så hører R slet ikke til i dit liv som det er lige nu. Hun opfører sig ikke som en ven overfor dig. Tværtimod udnytter hun at du for tiden står mere alene. Det gør en rigtig ven ikke. Når du generelt fortæller om R, tænker jeg at hun selv har nogle ting at slås med. Selvom hun sender alle disse - faktisk alvorlige- snaps rundt og så står og smiler stort i skolen når hun får opmærksomhed på det, så lægger der noget under. Man skal ikke spøge med cutting, og det at hun gør det, viser mig at hun ikke selv er i balance, men kæmper med noget, som er svært for hende. Så når du tænker om R som irriterende og ond, så prøv i stedet at have ondt af hende. Det er ikke noget du behøver sige til hende, men noget du kan have i dig selv. Hvis du kan finde den følelse frem i stedet for irritation, så vil du allerede føle dig stærkere. Som det er lige nu, så synes jeg ikke du skal tage en snak med hende. Jeg tror du har helt ret i at hun ikke vil tage det alvorligt. Jeg tænker derimod at du kan gøre nogle andre ting. Det første er at trække dig fra hende. Se hende som en elev på skolen ligesom alle andre elever, men lad være med at opsøge hende. Du kan selvfølgelig svare hende, hvis hun henvender sig, men jeg synes ikke du skal opsøge hende. Hvis hun spørger dig, hvorfor du lukker af, så ville jeg faktisk sige det som det er - at du ikke ser hende som en veninde og at de ting hun har gjort ikke er noget du opfatter som venskab. Derudover tænker jeg om du kan henvende dig til en lærer og fortælle om de snaps, som R sender. Forhåbentlig vil læreren så gribe ind og tage en snak med R for at høre, hvad det egentlig handler om og, hvordan hun egentlig går og har det. Kan der åbnes op for det, så kan der være en god chance for at R også ændrer sin adfærd. Så prøv at mærk efter om du kunne have lyst og overskud til at gå videre med disse ting til en lærer.

Mht. L og E, så kan jeg høre at det gør ondt på dig at de ikke længere er så tætte på dig, som de har været - det kan jeg godt forstå. Kunne du snakke med dem om det? Kunne du fortælle dem at du savner jeres nære venskab? Måske er i bare gledet fra hinanden og skal ikke længere være tætte, men det kan også være at I kan genoptage venskabet. Det er rigtig svært med venskaber i din alder - der vil altid være forskellige grupper og nogle går fra den ene gruppe til den anden. I er i en alder, hvor I prøver at finde jeres plads og det kan være svært. Du er langt fra den eneste, som står med følelsen af at føle sig alene. Det gør mange mennesker, også voksne på 20, 30 og 40 år. Derfor er det vigtigste også altid at tænke på sig selv først. Gør de ting, der gør dig glad, hyg godt om dig selv når du har fri fra skole. Og så skal du huske at venner kommer og går hele livet igennem. De fleste mennesker har haft perioder, hvor de har stået mere alene end de ønskede, men pludselig dukker der nye - eller gamle - mennesker op i deres liv igen. Det vigtigste er altid at få det godt med sig selv og ikke føle sig afhængig af andre. Der sker også tit det, at når man accepterer sin egen situation og finder frem til at man faktisk er helt ok, så sker der pludselig noget i ens relationer til andre mennesker. 

Men for at du ikke går med dine tanker og følelser for dig selv, så tænker jeg om det er noget du kan snakke med dine forældre om? Eller en lærer du føler dig tryg ved. Du skal selvfølgelig selv mærke efter om det er noget du har lyst til og brug for lige nu, men du skriver at du før har haft det svært og har haft selvmordstanker netop fordi du har følt dig alene, og derfor tænker jeg at det kan være en god støtte, hvis du kan finde en voksen at snakke med - det kan være en kæmpe hjælp og lettelse at få sagt de svære ting højt. Derudover vil du føle at du har en at gå til, hvis du får det skidt. Det håber jeg i hvert fald at du vil overveje. Du skal også vide at du altid er velkommen her igen - både i brevkassen og i vores chat. Vi vil altid gerne hjælpe det bedste vi kan.

 

Jeg ønsker dig alt det bedste!

 

Kærlig hilsen

Charlotte

 

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program