Hej Me

Det lyder til du har en del ting at kæmpe med lige nu. Så det er rigtig godt at du skriver her til Cyberhus og deler dine tanker, for det er nogle store ting du går rundt med alene. Selvom du har det svært lige nu, syntes jeg faktisk det lyder til, at du er kommet rigtig langt og har gjort noget for at få det bedre og jeg vil prøve om jeg kan hjælpe dig lidt videre.

Når man har mange ting at tænke på og kæmpe med, kan man godt komme til at føle, at selvmord er den eneste udvej. Fordi det kan være svært at overskue det hele og man kan have svært ved at se hvordan tingene skal blive bedre. Det må bestemt ikke være let, at gå rundt med de tanker. Men selvmord er ikke løsningen, for når man begår selvmord, slutter alt og man kommer ikke til at opleve alle de gode ting der venter forude.

Jeg syntes det er rigtig flot, at du har fundet en anden måde at tackle dine problemer på, end at skade dig selv. Men jeg kan godt forstå, at du kan blive bange for at falde tilbage til det, da det er en måde at flytte smerten på og måske kan virke som en løsning for dig lige nu. Jeg sidder og tænker på om du har fået hjælp til at holde op med at skære i dig selv og hvis du har det, er der så nogle af de redskaber, som du kan bruge, så du ikke gør det igen?

Men ellers tænker jeg, at det måske kunne hjælpe dig hvis du prøvede, at skrive nogle af dine tanker ned i en dagbog, når man sætter ord på de ting der er svære og får det ud af kroppen, kan det give luft til hovedet og flytte fokus fra det man kæmper med. En anden mulighed kunne også være at tegne/male eller noget helt andet som du selv kan lide at bruge tid på.

Det kan være rigtig svært, at sætte ord på og snakke med folk om hvordan man har det, når man ikke har det så godt og jeg tror at der er mange der har det sådan. Jeg ved ikke præcis hvorfor det er svært for dig, men der kan være mange grunde til. Man kan være bange for at gøre andre bekymrede eller kede af det. Man kan være i tvivl om hvordan folk vil reagere på det man fortæller og på om de forstår en, eller fordi man bare aldrig har gjort og derfor ikke har lært det. Men ligemeget hvad det er der gør at du syntes det er svært, så tænker jeg, at de folk der holder af dig, gerne vil vide hvordan du har det og lytte til det du har at sige.

Det er rigtig vigtigt, at man får snakket med nogen om hvordan man har det, så man ikke skal bære rundt på det helt alene. Jeg syntes at du i dit brev her, meget kort og tydeligt har beskrevet hvordan du har det. Derfor tænker jeg, at du måske kan bruge det at skrive, til at få fortalt hvordan du har det, hvis du syntes det er for svært, at sige det direkte. Det er under alle omstændigheder rigtig vigtig, at du får snakket med nogen nu, så dine tanker ikke bliver større.

Hvor er det godt, at du er kommet ud af  din spiseforstyrrelse og jeg tror det kunne være rigtig godt hvis du kunne holde fast i tanken om, at du er kommet videre. Jeg kan godt forstå, at du kan være bange for, at få en igen. Dine tanker omkring det, tror jeg hænger sammen med, at du lige nu ikke har det så godt og derfor kan kan være fristet til, at vende tilbage til nogle gamle mønstre, fordi det måske giver en form for tryghed.

Jeg tror at den eneste måde du kan undgå at komme til at skade dig selv igen eller få en spiseforstyrrelse igen, er at du får fortalt nogen hvordan du har det. Det er simpelthen så vigtigt, at få delt sine tanker med andre. Derfor tænker jeg på om du har været i behandling tidligere og om der er en voksen som du føler dig tryg ved, som du kan skrive et brev til eller tale med. Eller en voksen omkring dig, det kunne være en lærer, dine forældre eller en helt anden.

Jeg synes også at det kunne være en god idé, at kontakt: www.livslinien.dk her kan du få anonym rådgivning både via chat og brev og der sidder voksne som ved rigtig meget om det, at have selvmordstanker og som gerne vil lytte. I forhold til det med at skade sig selv og spiseforstyrrelse findes der også www.lms.dk her kan du også få anonym rådgivning og nogle af de frivillige der sidder der, har selv haft spiseforstyrrelse eller skadet sig selv, så de ved rigtig meget om det  og ville måske kunne hjælpe dig, med de tanker du har lige nu.

Jeg tror at grunden til at du føler dig tom inden i, er at der sker så mange ting inden i dig lige nu, at det kan være svært at rumme de hele og derfor får du denne følelse af tomhed og det må ikke være særlig rart for dig. Jeg tænker at det er endnu en god grund til, at få snakket med nogen, for det tror jeg vil hjælpe på den tomhedsfølelse du går rundt med.

Jeg håber du kan bruge mit svar og får den rette hjælp, så du snart kan fortsætte den kamp, som du allerede er i gang med og få et godt liv.

Mange hilsner
Majbritt