Hjælp...

brevkassespørgsmål

Hjælp...

brevkassespørgsmål af
...
15 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej.

 

Jeg har det rigtig dårligt med mig selv, jeg har selvskadet i over to år. Jeg cuttede til at starte med, men har fundet ud af at det er nemmere at skjule blå mærker. Så nu er jeg begyndt at slå mig selv, og det bliver oftere og oftere.  

Jeg ved ikke rigtig hvorfor at jeg har det så dårligt med mig selv, for jeg har gode venner, en god familie og det går godt i skolen. Men alligevel føler jeg mig ikke god nok.

Jeg har ikke talt med nogle om det. Vil engenlig gerne snakke med min lærer om det, for har virkelig brug for at få snakket om det. Men jeg ved at hun skal sige det videre til mine forældre, derfor har jeg ikke lyst, for jeg vil ikke have at mine forældre eller nogen i min familie får det af vide. For jeg vil ikke skuffe dem eller gøre det bekymret, og så synes jeg også at det virker meget uoverskueligt at skulle fortælle nogen om det.

 

Udover mine egne problemer, så har min veninde også et problem, og jeg er rigtig bekymret for hende. Hun spiser ikke rigtig noget mad, det har hun ikke gjort i snart et år. Hun er også tit begyndt at sige at hun får det dårlig er svimmel, hvilket jeg synes er rigtig bekymrende, for hun har virkelig tabt sig meget. Min anden veninde og jeg har prøvet at snakke med hende omkring det, men hun lukker bare af, og begynder at snakke om noget andet. Jeg er virkelig bekymret for hende!

 

Håber i vil hjælpe mig og komme med nogle gode råd, for har virkelig brug for hjælp.

Undskyld at brevet er så langt.

Svar: 

Kære du,

Hvor er det godt, at du skriver ind, når dine tanker fylder så meget, som jeg kan fornemme, at de gør. Det er ikke nemt at gå alene med så tunge, negative tanker. Jeg kan sagtens forstå, at du synes det kan være overvældende at skulle fortælle andre om hvordan du har det. Jeg synes dog det lyder som en rigtig god idé at sige det til nogen, så du kan få hjælp til at få det bedre! Det ville være rigtig sejt og modigt, hvis du fik det sagt. Jeg vil rose dig for at fortælle mig om det. Måske det også kan give dig mod til at fortælle andre om det? Nogle gange bliver det i hvert fald nemmere, når man først én gang har åbnet op for det. Når jeg læser dit brev, så er der særligt fire ting, som jeg kunne tænke mig at dele mine tanker omkring. De er: 1) at have det dårligt selvom man egentlig har det godt med sine venner og familie, 2) selvskade, 3) at snakke med andre om, at man har det dårligt og 4) dine bekymringer i forhold til din veninde.

1) Man kan sagtens have det dårligt med sig selv, selvom det kan se ud til at alt kører som det skal og er fint. Selvom man har gode venner, en god familie og klarer sig godt i skolen, kan man godt have det dårligt og være ked af det. Det kan faktisk nærmest nogle gange forstærke følelsen af at have det dårligt, fordi man kan komme til at tænke at man jo burde have det godt og være lykkelig - for man har jo alt man har brug for. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal være glad for at alt kører som det skal med venner, familie og skole - for det skal du! Det er kun rigtig godt, at det kører. Jeg skriver det kun fordi, at du skal vide, at det er helt normalt at man kan have det dårligt selvom rammerne for ens liv måske synes at være optimale. Jeg tænker du måske kan se det som en styrke, at du har gode venner og en god familie. Det er vigtigt at have nogle, der kan støtte en når man går igennem en svær tid hvor man har det dårligt med sig selv.

Jeg kan godt følge dig i, at man ikke har lyst til at gøre andre bekymrede, men i dette her tilfælde er det helt okay at fortælle det til andre, selvom de måske bliver bekymrede. Det er vigtigt, at de kan hjælpe dig, så du kan få det bedre. Det har du fortjent! Du lyder rigtig betænksom, men du skal vide, at det er okay at fylde lidt og få opmærksomhed når man har brug for det!

2) Det lyder til, at din selvskade fylder rigtig meget og faktisk bliver værre og værre. Det kan være rigtig svært, at styre trangen. For nogle bliver selvskade noget man næsten kan føle sig afhængig af. Det kan måske hænge sammen med, at når man enten skærer eller slår sig selv, så undgår man i et kort øjeblik at mærke den psykiske smerte, idet den er erstattet af en anden (ofte fysisk smerte) følelse, som man føler man bedre kan håndtere. Problemet er bare tit, at når man ikke længere selvskader, så kommer den psykiske smerte tilbage og på den måde ender man i en ond cirkel, som ikke hjælper en til at få det bedre, men tværtimod skaber endnu et problem, man skal til at håndtere. Måske er det noget du kan genkende?

For nogle kan det hjælpe at have nogle alternative strategier, som man kan bruge i stedet for at selvsskade. Jeg ved godt, at det kan være utrolig svært! Selvom det måske ikke er noget du tænker kan virke, så håber jeg at du vil give det en chance. Det behøver ikke være de helt store ting, du kan måske prøve dig frem og se hvad der virker for dig. Det kan for eksempel være: at gå en tur, at se en film, at tegne, at høre hyggelig musik, at sætte sig på sine hænder, ringe til sin veninde, at tage et varmt bad... Som du kan fornemme kan det være alt muligt. Nogle gange kan det også hjælpe at fortælle andre om ens trang til at gøre skade på sig selv, så man måske kan få andre til at hjælpe en når man får trangen. Det kan nogle gange være nemmere at distrahere sig selv fra de ubehagelige følelser hvis man har en der kan støtte en og hjælpe en til at gøre noget andet, mere hensigtsmæssigt.

Idet, det lyder som om, at selvsskaden fylder rigtig meget og har fyldt i meget lang tid, så kunne jeg tænke mig at fortælle dig om en chat, hvor man kan skrive med voksne, som ved rigtig meget om selvskade. Den chat hedder LMS. Det står for landsforeningen imod spiseforstyrrelser og selvskade. Som navnet afslører, så ved de rigtig meget om både spiseforstyrelser, men også selvskade. Det kan være rart at snakke med nogle som ved præcis hvad man snakker om og hvilke følelser, man kan have. Du er selvfælgelig også altid velkommen her - jeg skriver det blot, så du ved, at de eksisterer. Hvis det er noget du kunne have mod på, så finder du deres chat her.

3) Jeg ved godt, at det kan være svært at fortælle andre hvordan man har det, især når man har det svært. Som jeg også skrev tidligere, så synes jeg det kunne være en rigtig god ide at få snakket med nogle om det, da det lyder til at fylde rigtig meget i din hverdag og det kan være rigtig svært at gå alene med en trang til at selvskade og at have det dårligt med sig selv. Jeg synes, at det er rigtig godt at høre, at du faktisk har lyst til at få hjælp. Det er et vigtigt første skridt i retning af at få det bedre. Det er virkelig sejt af dig! Det kræver mod at turde tage imod hjælp. Du har fortjent at blive hørt og set - også selvom det kan være skræmmende, at folk skal vide at ikke alt er godt. Du har fortjent at få hjælp, så du kan få det bedre.
Selvom jeg godt kan forstå, at det kan være grænseoverskridende og gøre en nervøs, at ens forældre måske finder ud af det, så håber jeg at du finder modet til at få det sagt til din lærer eller måske direkte til dine forældre, for jeg tror det vil kunne hjælpe dig at snakke med andre om det og få støtte når du har det svært. Måske kan du printe dit spørgsmål her og vise dem det, hvis du tænker det kan være en "nemmere" måde at få det sagt på? Nogle synes i hvert fald, at det kan være nemmere at få det sagt på skrift end det er at sige det højt.

4) I forhold til dine bekymringer om din veninde, så vil jeg starte med at sige, at jeg synes du lyder til at være rigtig sød og betænksom! Det kan du være rigtig stolt af! Det kan være rigtig svært at vide hvad man skal gøre i sådan en situation. Jeg er sikker på, at du rigtig gerne vil gøre det bedste for din veninde og ikke vil gøre hende ked af det. Jeg kan godt forstå I bliver bekymrede for hende når hun ikke spiser og er svimmel. Selvom hun prøver at undgå at snakke med jer om det, kunne I måske sætte jer ned sammen med hende og sige at I er bekymrede for hende og at I gerne vil lytte hvis hun får lyst til at snakke om det med jer? Det kan være svært at snakke om det man går og tumler med, men det giver hende i hvert fald muligheden for det, og det viser hende også at I gerne vil hende og at I tænker på hende.

Måske kunne du også snakke med dine forældre om det? Det kan føles som et stort ansvar at gå og være bekymret for en veninde, så det kan hjælpe at snakke med voksne, som måske bedre kan gøre noget ved det. Måske kan dine forældre snakke med din venindes forældre og dele jeres bekymringer med dem? Jeg synes nemlig det lyder til, at din veninde har brug for hjælp, og derfor tænker jeg, at det kunne være godt, hvis hendes forældre ved at hun ikke spiser og er svimmel. Måske er de ikke klar over hvor slemt det faktisk er?

Nogle gange kan det være svært at vide hvor balancen mellem at være veninde, som ikke gør det ens veninde ikke vil have og hvornår man faktisk er en bedre veninde ved at trodse det ens veninde ikke vil have og gøre det alligevel. Jegkan godt forstå hvis du også kan have det sådan. Jeg synes helt klart, at det lyder til, at din veninde har brug for hjælp og jeg tænker en måde at hjælpe hende på er at snakke med hendes forældre og hende selv. Måske er det et løsningsforslag, som du kan snakke med din anden veninde om - det kan være nemmere at beslutte sådan noget sammen.

Når man selv har det svært og går og tumler med nogle ting, så kan det være svært at have overskud til andres problemer. Det betyder ikke, at man ikke bekymrer sig om andre eller interesserer sig for andre. Det er en helt normal reaktion på at have det dårligt. Hvis du har det sådan skal du vide, at det er helt okay og helt normalt, når man selv har det svært. Hvis du kan, så mærk efter om du har energi og overskud til at håndtere din venindes problemer oveni dine egne tanker. Det er som sagt helt okay hvis ikke du har. Det kan være svært at acceptere det, fordi man gerne vil være en god veninde, men det er også vigtigt at du passer på dig selv.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og du skal vide, at du altid er velkommen til at skrive herind eller kontakte os i chatten, hvis du har brug for at snakke med nogle.

Jeg håber du får en god jul og et godt nytår!

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program