Kære Dig,

Du fortæller, at du mistede kontakten til din Far for nogle år siden, at du har en syg bror, og at du har et dårligt forhold til de voksne i huset. Det er nogle store ting, og jeg kan sandelig godt forstå hvis du synes det er hårdt! Du lyder til at være ret moden, og jeg synes det er rigtig flot at du selv overvejer hvem du skal snakke med og om du skal sige dit job op.

Jeg synes det lyder som om der især er to ting der fylder meget for dig. For det første de problemer du har derhjemme – og for det andet at du arbejder så meget. Du skriver ikke noget om hvorfor du har mistet kontakten til din Far, men det lyder til at du er ked af at du har mistet kontakten til ham. Jeg ved ikke om det vil være muligt for dig, måske at få kontakt til ham igen? Er der nogen der vil kunne hjælpe dig med fx at lave en aftale om at mødes, ringe eller skrive til ham?

Du fortæller også at din mor/ familie ikke ved noget om at du har det så dårligt. Det er meget store problemer du går med helt alene – og jeg synes du skal fortælle din Mor, eller en anden voksen, om hvordan du har det, så de kan støtte dig.

Du skriver, at du har været ved lægen, hvor du har fortalt om dine problemer – og det synes jeg er ret sejt, at du selv har gjort! Det kræver virkelig mod at søge hjælp, og det lyder til at du virkelig er parat til at få gjort noget ved dine problemer, så du kan få det bedre igen. Du fortæller at lægen rådede dig til at arbejde mindre og til at snakke med en psykolog. Og jeg synes helt klart at du skal følge lægens råd om at snakke med en psykolog. Jeg tror det næste skridt – og et af de vigtigste for dig – er at du får snakket med nogen om hvordan du har det derhjemme, og i forhold til at du skærer i dig selv og tager piller.

I forhold til dit job synes jeg også du skal følge lægens råd, og få lidt mere ro på. Jeg ved ikke om du skal sige op, det kommer an på om du er glad for jobbet? Eller om det mest er en flugt væk fra alt det derhjemme? Hvis du ikke har lyst til at sige op, synes jeg i hvert fald at du skal tage en snak med din chef om, at du har alt for mange timer i forhold til at du også går i skole. Du skriver at du får en vagt mindre efter nytår, men spørgsmålet er, om det er nok? Eller om du skal have mindre vagter endnu? Hvis dit job mest er en flugt, og det er det der giver dig stress, så synes faktisk du skal overveje at sige det op. Det er alt for tidligt at være stresset som 15- årig – og måske vil du synes at det bliver hårdt hvis du vælger at lytte til lægens råd om en psykolog, fordi der er en masse ting du skal i gang med at bearbejde, samtidig med at du jo også går i skole og har dine veninder.

I forhold til din veninde synes jeg, du selv giver et rigtig godt råd i forhold til at snakke med hende om hendes opførsel. Du kunne fx fortælle hende at du føler hun gør grin med det at skære i sig selv, og med din depression, og at det faktisk gør dig ked af det.. Måske er det en misforståelse? Og måske vil hun faktisk gerne hjælpe dig, men ved ikke hvordan? Eller måske forstår hun ikke helt, hvor ked af det du faktisk er? Og hvis du gerne vil have hende med til psykolog kan du også fortælle hende det, og så får hun en mulighed for at hjælpe dig.

Jeg håber meget at du vil takke ja til din læges råd om en psykolog. Du er også meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke lidt mere om det hele.

Mange tanker fra Helle.